Basisbevilling

Årlig støtte på 1,5 mio. til landdistriktsforskning på SDU

Et bredt politisk flertal står bag aftale, som sikrer en fast basisbevilling til Center for Landdistriktsforskning på SDU.

Center for Landdistriktsforskning får nu 1,5 mio. kroner i årlig støtte fra Landdistriktspuljen. Det er et af aftalepunkterne i en ny, bred politisk aftale, som regeringen og Folketingets landdistriktsordførere fra en række partier netop har indgået.

Varig løsning

I Erhvervsministeriets pressemeddelelse udtaler Erhvervsminister Simon Kollerup:

- I regeringen mener vi det samme nu, som vi gjorde før valget. Og i forhold til Center for Landdistriktsforskning har vi hele tiden sagt, at det er nødvendigt at finde en varig løsning i forhold til finansieringen.

- I Socialdemokratiet har vi også lagt vægt på, at vi ønskede den bredest mulige aftale for at sikre ro om institutionen.

Pulje til projekter

Ud over de 1,5 mio. kroner, som Center for Landdistriktsforskning får tildelt, er der også afsat 1,4 mio. kroner fra Landdistriktspuljen i 2020 til en åben ansøgningsrunde til forsknings- og informationsprojekter.

Læs mere om dagens aftale i  pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet: Bredt flertal sikrer fast basisbevilling til Center for Landdistriktsforskning.

 

Center for Landdistriktsforskning

Centrets formål er at bidrage til udvikling af bæredygtige landdistrikter med særligt fokus på erhvervsmæssig udvikling og befolkningens levevilkår.

Centrets hjemmeside

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies