Forskningsprojekt: Ud af skyggerne
På denne side finder du information på et forskningsprojekt, der sætter fokus på seksualiseret selvskade - et underbelyst psykologisk fænomen.
Denne undersøgelse gennemføres ved Syddansk Universitet under titlen “Ud af skyggerne”. Formålet med undersøgelsen er at bidrage til viden og forståelse af seksualiseret selvskade som fænomen.
OBS: Siden undergår løbende opdateringer
Klik her for at tilgå projektbeskrivelsen
Relevante ressourcer til dig, der udøver seksualiseret selvskade
Hvis du udøver seksualiseret selvskade eller på anden vis udviser mønstre af risikobetonet seksuel adfærd, som du har svært ved at bryde ud af, er der hjælp at hente. Det er et vigtigt mål med projektet at bringe fænomenet ud af skyggerne, så flere fagpersoner bliver bekendt med problematikken og klædt på til at hjælpe. Vi kan dog allerede nu henvise til vores to største praksispartnere på projektet, Reden Ung og Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade. Du finder deres kontaktoplysninger nedenfor. Vi vil løbende opdatere listen. Du kan også altid søge hjælp hos psykologer, rådgivere, hjælpe hotlines og nødtjenester i dit lokalområde. Hvis de ikke lige kender til fænomenet, kan du henvise dem til denne hjemmeside, og de er også velkomne til at kontakte projektleder Dorte M. Christiansen, hvis kontaktoplysninger står nederst på denne side.
Hvis du kæmper med selvmordstanker, er det vigtigt, at du rækker ud og beder om hjælp. På Livslinjen sidder der altid nogen klar til at tale med dig: https://www.livslinien.dk/raadgivning.
Her kan du få hjælp:
Følgende liste er samarbejdspartnere, der kender til seksualiseret selvskade, og som kan hjælpe dig:
- Red en Ung: https://redenung.dk/
- Forening spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/
Projektinformation
Projektet udføres af Syddansk Universitet (SDU). Forskningsleder er Dorte M. Christiansen, Ph.D, Institut for Psykologi og Videnscenter for Psykotraumatologi, Odense, Danmark.