Formålet med MuslingeVagt er at sikre bæredygtig produktion af lavtrofiske arter som blåmuslinger i fjorde og offshore. Edderfugle udgør en trussel mod muslingeopdræt, da muslinger er en foretrukket fødekilde for trækkende og rastende edderfugle.
Dronebåd beskytter muslingefarme mod edderfugle
I projektet udvikles og testes en autonom dronebåd og tilhørende dockingstation, som placeres ved muslingefarmen. Muslingefarmen overvåges fra land, og når edderfugle trækker tæt på, vil dronebåden skræmme edderfuglene lidt væk og dermed begrænse deres prædation på de opdrættede muslinger. Dermed bidrager projektet til at muliggøre dyrkning af blåmuslinger i områder, hvor dette ikke tidligere har været økonomisk rentabelt pga. forekomsten af edderfugle.
Første prototype udvikles og testes under muslingernes vækst i efteråret 2025. På baggrund af dette udvikles enforbedret version, og der laves undersøgelser af effektiviteten I efteråret 2026.
Teknisk data
- Længde: 1,5 meter
- Vægt: 40 kg
- Fremdrift: El-motorer
- Energi: Batteribank opladet via solcellepaneler
- Kommunikation: WiFi til dockingstation, 5G til land
- Sikkerhed: Uafhængigt failsafe system med geofencing og Iridium satellitforbindelse.
