Skip to main content
DA / EN

Allergi og lungesygdomme

Astma, allergi og lungesygdomme udvikles ofte i barnealderen. Der er forskningsmæssigt særlig opmærksomhed på graviditet og de tidlige barneårs betydning for senere sygdoms opståen.

Vores forskning er klinisk forskning, og vores hovedfokusområder er aktuelt:

  • Udvikling og risikofaktorer for allergisk sygdom/astma. Aktuelt undersøger vi sammenhængen mellem astma og lungefunktion og tidlig udsættelse for PFAS i et ph.d. projekt og med D-vitamin niveau i et prægraduat projekt, hos 12 årige fra Odense Børnekohorte. Desuden undersøges i et prægraduat projekt sammen med børnepsykiater sammenhængen mellem tidlige allergisymptomer og udviklingsforstyrrelser.
  • Fødevareallergi, bl.a. med en fødevareprovokationsdatabase, som kreerer interessante data og har medført publikation vedr. provokationsprotokollen.
  • Allergen immunterapi, bl.a. med en allergen immunterapi database.
  • Lungeforandringer hos børn med svære medfødte mavetarmmisdannelser, bl.a. lungesequela hos børn med medfødt diafragmahernie sammen med intensiv afdeling, sammenhæng mellem gastroeøsofageal reflux og allergi sammen med neonatologer og gastroenterologer og trakeomalaci hos børn med øsofagusatresi, ledet af Dansk børnelungecenter RH og børnelungelæge fra børne- ungeafdelingen, OUH.

Desuden deltager vi i lokale/landsdækkende undersøgelser ledet af andre afdelinger/hospitaler/firmaer, bl.a. svær astma (COPSAC, Gentofte/Herlev Universitetshospital) og medfødte lungemisdannelser (Børneafdelingen, Skejby Universitets Hospital). Susanne Halken er med i flere internationale arbejdsgrupper og har været med til at udarbejde internationale guidelines om fødevareallergi, allergen immunterapi og anafylaksi.

Vi stiler mod flere tværfaglige regionale, nationale og internationale studier og også fokusere på livskvalitet, telemedicin og mere brugerinddragelse.

Centre
Teamet for behandling af børneallergi/-astma og lungesygdomme består aktuelt af 4 børnelæger: en overlæge, professor og Dr.med. i børneallergi med dansk og europæisk diplom som fagområdespecialist i børneallergi og astma, en overlæge og ph.d. med dansk og europæisk diplom som fagområdespecialist i børneallergi og astma, en speciallæge som er fagområdespecialist i børnelungesygdomme og en speciallæge som er i fagområdespecialistuddannelse i børnelungesygdomme. Desuden fire sygeplejersker og to sekretærer med særlig erfaring inden for allergi/-astma og lungesygdomme hos børn og unge. Teamet har et godt samarbejde med de regionale børneafdelinger samt nationale og internationale relationer.

Centret ´Pediatric Allergy Center, Hans Christian Andersen Children’s Hospital, Odense, Denmark’ er i 2023 eksternt auditeret af GA²LEN og certificeret som et ’GA²LEN Anaphylaxis Centres of Reference and Excellence. GA²LEN ANACARE HUB CENTRE’

Igangværende ph.d.-projekter
Julie Bang Hansen: Prenatal and early life phthalate, bisphenol, A and perfluoroalkyl acid exposure; impact on asthma, allergy and lung function in children aged 12 years from the Odense Child Cohort
Ulla Lei Larsen, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH: Mortalitet, kardio-pulmonal morbiditet og livskvalitet hos børn med Kongenit diafragmahernie behandlet på børneintensiv afdeling, OUH i perioden 1998 – 2015. Susanne Halken er medvejleder.
Natalia Krantz Barkholt: Gastroesophageal Reflux Disease of Infancy – Diagnosis and treatment vedrørende gastro-esofageal reflux og mulig sammenhæng med komælksallergi i samarbejde med neonatolog og gastroenterolog. Josefine Gradman er medvejleder.

Prægraduate forskningsprojekter

Der er gennemført en del prægraduate forskningsprojekter, også i samarbejde med andre fagområder.  Aktuelt pågår projekter baseret på børnekohorten, som skal belyse en evt. sammenhæng mellem Vitamin D og lungefunktion og tidlige allergisymptomer og udviklingsforstyrrelser, som f.eks. ADHD.

 

Susanne Halken

Overlæge, professor

Forskningsansvarlig

Kontaktinformation

Sidst opdateret: 24.05.2024