Skip to main content
DA / EN

Forskningsenhed for Ortopædkirurgi (Slagelse og Næstved) - CORI Center for Orthopaedic Research and Innovation

Forskningsområder

CORI driver forskning inden for en bred vifte af subspecialer. I Slagelse er fokus især på traume- og håndkirurgi, mens forskningen i Næstved primært omfatter alloplastik-, idræts- og fodkirurgi.

Afdelingens overordnede vision er at understøtte forskning på tværs af alle subspecialer gennem et stærkt tværfagligt samarbejde med både andre faggrupper, lægespecialer, primærsektoren, kommuner samt nationale og internationale samarbejdspartnere. Forskningen udføres af medarbejdere fra mange faggrupper og på forskellige karrieretrin, og der lægges vægt på at inkludere alle, der ønsker at bidrage til udviklingen af ortopædkirurgien til gavn for patienterne.

Projekter og enheder

Den aktuelle forskning spænder bredt og omfatter blandt andet:

  • Brug af robotkirurgi og indlæringskurver ved knæprotesekirurgi
  • Stamceller til stimulering af vævsdannelse i ortopædkirurgiske procedurer.
  • Optimering af en række kirurgiske teknikker og behandlingsmetoder, herunder ved håndledsproteser, akillessener, ekstern fiksation, åbne frakturer og inficerede led.
  • Opgørelser og kvalitetsudvikling inden for behandlingen af bækkenfrakturer og deres præ- og posthospitale forløb.
  • Simulationstræning i oplæringen af kirurgiske kompetencer, med fokus på håndledsfrakturer.
  • Samarbejdsprojekter om blandt andet delir, reponering af håndledsfrakturer i skadestuen, sårbehandling og kompression samt optimering af forløb for patienter med hoftefraktur.
  • M.fl.

Kontakt

Hvis du ønsker at høre mere om forskningen eller mulighederne for samarbejde, er du meget velkommen til at kontakte afdelingens forskningsansvarlige læge.

Sidst opdateret: 27.01.2026