Skip to main content
DA / EN

Lungemedicinsk Forskningsenhed (Vejle)

Samarbejde

Forskningsenheden er forankret ved IRS Sygehus Lillebælt og er en del af Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) under det Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Syddansk Universitet.

Mange af forskningsprojekterne i Lungemedicinsk Forskningsenhed tager udgangspunkt i problemstillinger hos patienterne i Lungemedicinske Ambulatorium og Lungepakken. Medicinalindustriens kliniske studier udgør desuden en væsentlig del forskningsaktiviteterne, hvor der afprøver nye lægemidler inden for lungemedicin og lungekræft.

Studier udvælges efter klinisk behov, videnskabelig kvalitet, gennemførlighed og potentiale for at forbedre diagnostik, behandling eller sygdomsforløb. Porteføljen skal omfatte både folkesygdomme og mindre, underforsynede patientgrupper.

Medicinalindustriens kliniske studier forudsætter et tæt samarbejde med adskillige interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Internt kan f.eks. nævnes laboratoriet, apoteket og røntgenafdelingen på Vejle Sygehus. Eksternt kan nævnes SDU RIO, almen praksis, tandlæger og speciallægeklinikker.

Institut for Regional Sundhedsforskning og Syddansk Universitet

IRS kan bedst forstås som et netværk bestående af knap 300 forskere i over 50 forskningsenheder med hver sin forskningsleder. Forskningsenhederne er forankret på 12 sygehuse i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.

Læs mere

Institut for Regional Sundhedsforskning

Forskningsstrategi 2026-2030