Hvad er skrumpelever?

09.09.2019

Hvorfor hedder det skrumpelever?
Skrumpelever kaldes cirrose på fagsprog. Skrumpelever er en sygdom, hvor leveren er fyldt med arvæv – fibrose – i sådan en grad at leveren bliver knudret og dens funktion bliver nedsat. Arvæv/fibrose opstår på grund af skade på vævet. Ligesom ved et sår, skal arvævet lappe skaden og gøre vævet mere modstandsdygtigt, men gradvist vil den store mængde arvæv gøre leveren knudret og fange levercellerne i et stift net. Dette net forhindre levercellerne i at kommunikere med hinanden, blodbanen og galdegangene og leverfunktionen bliver nedsat. Således ”skrumper” den arbejdende lever, selvom selve leveren har en helt normal størrelse.

Kan man mærke skrumpelever?
Man kan ikke mærke at man har arvæv i leveren. Men leveren er ansvarlig for ca. 200 forskellige funktioner og når leverfunktionen bliver svært nedsat, som ved skrumpelever, vil man kunne opleve en lang række symptomer. Det kan være vand i maven (ascites), styrtblødninger fra spiserøret (varicer), dårligt immunforsvar med øget antal infektioner, gul hud (gulsot, ikterus), hudkløe, koncentrationsbesvær, træthed, vægttab og nedsat muskelstyrke. I sjældne tilfælde kan man udvikle leverkræft, som kan give mavesmerter. Alle disse symptomer kan dog også opstå på grund af andre sygdomme end skrumpelever. Derfor er det vigtigt at blive grundigt undersøgt på en leverafdeling.
Fordi man ikke selv kan mærke arvæv i leveren, kan der gå mange år før man selv eller lægen opdager begyndende skrumpelever. Det betyder desværre at 3 ud af 4 med skrumpelever, først bliver opdaget når de kommer til lægen med symptomer på nedsat leverfunktion.

Hvilke symptomer giver skrumpelever?
Som nævnt betyder skrumpelever at levercellerne er fanget i et stift net af arvæv/fibrose og leverfunktionen bliver nedsat. Dette net gør at blodet får svært ved at løbe ind i leveren og blodet vil nu søge ad andre omfartsveje. Disse omfartsveje danner åreknuder i mavesækken og spiserøret, som er særligt udsatte for at briste og styrtbløde. Derudover bliver lever-venen utæt og væske fra blodet kan sive ud i maven (ascites) og blive bosted for bakterier og infektioner. Imens kan affaldsprodukter fra tarmen søge den anden vej: Ind i blodbanen. Disse affaldsprodukter kan påvirke hjernen og gøre én utilpas, konfus og i værste tilfælde føre til koma.
Andre konsekvenser ved skrumpelever er blandt andet en øget blødningsrisiko, da leveren bidrager med vigtige blod-størknings-komponenter, en dårlig blod-saltbalance og blod-fedtbalance, samt skade på nyrer, lunger og hjerte. Derudover kan den vedvarende skade på leveren føre til leverkræft.

Hvorfor får man skrumpelever?
Arvævet opstår som følge af skade på leveren. Denne skade kan komme af forskellige årsager; leverbetændelse (hepatitis A, B, C), autoimmune sygdomme i lever og galdeveje, medicin og giftstoffer, samt fedt og alkohol - eller en kombination heraf. Fedtophobning i leveren, særligt i kombination med diabetes type 2, vil over en lang årrække kunne føre til skrumpelever og vi ser desværre en stigning i antallet af patienter med skrumpelever som følge af svær overvægt. I Danmark er den hyppigste årsag dog fortsat alkohol, som er synderen bag 80% af tilfældene af skrumpelever. Hvad der sker i leveren, når du indtager alkohol kan du læse mere om her: Videnshistorie om alkohol og leveren

Hvem får skrumpelever?
Det er heldigvis langt fra alle med et alkoholoverforbrug og/eller fedtlever, som udvikler skrumpelever. Oftest tager det mange år; 10-30 år, at udvikle skrumpelever, men vi ved at nogle individer er særligt sårbare, hvorimod andre er særligt modstandsdygtige overfor leverskade. Det hænger formentlig sammen med forskellig genetik og tarmflora, og vi forsker derfor i at forstå denne forskel. Vi ved dog at kombinationen af flere risikofaktorer; fx alkoholoverforbrug, overvægt og diabetes type 2 øger risikoen for skrumpelever betydeligt.

Hvor meget alkohol skal der til for at få skrumpelever?
Det ved man desværre ikke. Som god tommelfingerregel er man på den sikre side hvis man holder sig under Sundhedsstyrelsens lavrisiko-anbefaleringer; max 7 genstande/ugen for kvinder og 14 genstande/ugen for mænd, hvorimod man er i særligt høj risiko hvis man overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko-anbefalingerne; 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande/ugen for mænd. Men som beskrevet, er der en stor individuel forskel på hvor sårbar man er overfor leverskade. Cirka 10% af mennesker med et overforbrug af alkohol vil udvikle betydeligt med arvæv i leveren. Af disse vil 10-20 % udvikle alkoholbetinget skrumpelever.

Hvad kan man gøre ved skrumpelever?
Heldigvis kan leveren under de rette betingelser reparere sig selv. Dette er en helt unik funktion som kun leveren har. Det betyder for eksempel at begrænser man sit alkoholindtag og/eller taber fedt fra leveren, vil den med tiden kunne danne nyt, funktionelt levervæv. Man kan således kurere sig selv. Det er dog meget individuelt hvor hurtigt processen går og for nuværende er der ikke medicin, som med sikkerhed virker. Men der forskes på livet løs i mulige behandlinger mod arvæv i leveren og her i Center for Leverforskning har vi blandt andet to spændende projekter i gang; effekten af tarm-venlig antibiotika og ernæringsdrik mod leversygdom. 

Har man skrumpelever bliver man tilknyttet et skræddersyet forløb på hospitalet. Her vil man blandt andet følge leverfunktionen, behandle åreknuder i spiserør og mave, forebygge og behandle vand i maven samt holde rådgivende samtaler. Slutligt vil enkelte patienter, afhængigt af sygehistorien, få tilbudt en ny lever; en levertransplantation. Denne operation er dog meget kompliceret og sjældent en mulighed.

Mulige komplikationer til skrumpelever

 

Om forfatteren

Katrine Thorhauge er læge og PhD-studerende ved Center for Leverforskning.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies