Særsamlingerne rummer bibliotekets særlige, ofte ældre materialer, der i tidens løb enten er blevet doneret eller erhvervet til biblioteket. Afdelingens arbejde består i at sikre, registrere og formidle disse samlinger.
Forskere fra flere forskellige discipliner, men også studerende og interesserede borgere. Særligt vores middelalderfragmenter bliver også brugt i international sammenhæng.
Særsamlingernes materialer er fysisk set fordelt på flere forskellige magasiner. De fleste i kælderen under Syddansk Universitetsbibliotek i Odense eller på vores fjernlager.
Ønsker du at bruge de fysiske materialer fra samlingerne, kan de reserveres gennem biblioteket og benyttes i bibliotekets overvågede læsesal.
Nogle dele af bibliotekets samlinger har biblioteket købt, andre dele er givet af donorer.
Fx er Herlufsholms Skole Samlingen købt i 1968-1969, mens Aksel Larsens samling blev doneret til Odense Universitetsbibliotek i 1972 af Gerda Larsen, Aksel Larsens enke.
Vi anslår at særsamlinger består af mere end 200.000 katalogiserede og ukatalogiserede genstande.
Vil man følge med i Afdeling for Særsamlingers arbejde, opdatere vi jævnligt Særsamlingernes Instagramkonto: ”specialcollections_sdulibrary”, derudover kan man holde øje med nærværende hjemmeside.
Nogle dele af bibliotekets samlinger er købt, andre dele givet af donorer.
For eksempel er Herlufsholms Skoles Bibliotek købt af Herlufsholm i 1968-1969, men Revymusiksamlingen blev doneret til biblioteket i 2025.
Ud over bøger indeholder særsamlingerne mange andre materialetype, gående fra forskellige papir- og vellummaterialer over fotos, videobånd, spolebånd og voksruller, til diverse unikke artefakter. Fx kan man i vores jazzsamlinger finde Richard Boones læderhat.
De fleste materialer kan kun benyttes i den overvågede læsesal. Enkelte mindre sårbare materialer kan hjemlånes.
Syddansk Universitetsbibliotek har et fragment af et middelalderligt håndskrift, der kan dateres til det 9. århundrede. Det er et stykke af en kopi efter den angelsaksiske munk Beda den Ærværdiges (ca. 672-735 e.v.t.) skrifter. Stykket sidder i en filosofibog fra det 16. århundrede, hvor pergamentstykket er genbrugt som indbindingsmateriale af en bogbinder. I Danmark kaldes perioden ca. 750-1050 e.v.t. for vikingetiden.
Ja. Der kan fx være arsen på gamle bogbind, hvilket er et giftigt grundstof. Bibliotekets dokumenterede giftige bøger kan ikke lånes.
Ja. I særsamlingerne og i RARA-magasinet findes flere bøger, der har tilhørt historiske personer. Blandt andet findes der en fransk grammatik fra 1747, der har tilhørt prinsesse Charlotte Amalie af Danmark-Norge (1706-1782). Der findes også en førsteudgave af Tycho Brahes epistler til Vilhelm den Vise af Hessen-Kassel fra 1596, der stammer fra Tycho Brahes eget trykkeri på øen Hven.
Biblioteket har mange sjældenheder. Man kan fx fremhæve 10 norske kort, tegnet af den norske officer og ’eidsvollsmand’, Enevold Steenblock Høyum (1775-1830), der viser dele af Telemarken. Det er kort, der kommer fra Herlufsholm Skoles Bibliotek. De fleste af disse Telemark-kort kendes kun i ét eksemplar.
Syddansk Universitetsbibliotek har flere bøger fra tiden før reformationen (1536), der ofte fungerer som en markør af, hvornår middelalderen slutter i Danmark. Bøger fra før 1500 kaldes ofte for inkunabler eller vuggetryk. Et eksempel på et vuggetryk er Hartmann Schedels Liber chronicarum fra 1493. Den kaldes også for Nürnbergkrøniken. Biblioteket har også mange fragmenter af middelalderlige håndskrifter.