Bachelor- og diplomingeniør
Bliv klogere på uniTEST
På SDU stiller vi krav til dig og dine medstuderende. Men vi ved også, at dine karakterer ikke fortæller alt om dine evner. Deltag i uniTEST og bliv bedømt på dine kompetencer.
Søger du i kvote 2, inviteres du til uniTEST
Du skal senest d. 20. marts kl. 12.00 tilmelde dig uniTEST via SDU's selvbetjeningssystem optag.sdu.dk. Efter du har tilmeldt dig skal du booke én tid til uniTEST. Der er begrænset antal testdatoer og -tider, så jo hurtigere du tilmelder dig, desto flere muligheder har du at vælge imellem. Du kan ombooke din testtid i 48 timer føør den valgte testtid.
Vær opmærksom på, at du først kan tilmelde dig uniTEST, når du har søgt ind på en bacheloruddannelse.
Fakta om uniTEST
Testform
Multiple choice test
Antal spørgsmål
95
Varighed
2,5 timer
Tidspunkt
27. marts -
25. april 2026
Har du spørgsmål?
- Tlf.: 6550 1051 (man-fre: 10.00-12.00)
- Mail: optag@sdu.dk
Har du spørgsmål til testens tekniske krav, så kontakt SDU IT på:
- Tlf.: 6550 2990 (man-fre: 8:00-15:00)
- Mail: servicedesk@sdu.dk
Ofte stillede spørgsmål
Du finder din mødetid til uniTEST under 'min info' på optag.sdu.dk.
Når du tilmelder dig uniTEST, så skal du selv booke din testdato og tidspunkt.
Vi har et begrænset antal testdatoer og -tider, så jo hurtigere du tilmelder dig, desto flere muligheder har du at vælge imellem. Du skal møde op på det valgte tidspunkt for at komme i betragtning til en studieplads i kvote 2.
Du har mulighed for at ombooke din valgte testdato og -tid indtil 48 timer før din valgte testtid. Hvis der er under 48 timer til din test, så bortfalder din mulighed for at få en anden testtid.
Hvis du bliver syg på dagen, så skal du hurtigst muligt skrive til os på optag.sdu.dk under 'kontakt'.
Webkamera
Du skal have et webkamera i din computer eller et eksternt webkamera, for at genneføre uniTEST, da vi skal kunne identificere dig og kommunikere med dig undervejs. Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon som webkamera. Har du ikke et gyldigt webkamera vil du blive afvist fra uniTEST af din uniTEST-vagt.
Spejl
Du skal have et spejl ved dig, så du kan vise din uniTEST-vagt, at der ikke sidder noter eller lign. på din skærm. Du kan evt. bruge selfie-funktionen på din mobil, men den skal lægges væk igen herefter.
For at gennemføre testen, skal du bruge en bærbar computer, som opfylder følgende mindstekrav:
- Windows 11 / Mac OS Sonoma eller nyere
- Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari installeret
- Minimum 8 GB RAM
- Intern eller ekstern mikrofon, højttaler og webkamera
- Internethastighed på mindst 2 Mbps download og 2Mbps upload. Vi anbefaler, at du tester din forbindelse med en hastighedstest. Vi anbefaler ikke brug af hotspots.
Vigtigt, du kan ikke bruge:
- tablet, Chromebook, Linux eller mobiltelefon
- eksterne skærme
- headsaet (både in-ear og over-ear)
Du må ikke bruge headset under uniTEST. Du skal have lyd i din computer ud i rummet. Der må heller ikke være tilkoblet eksterne skærme.
Ja, du kan godt søge særlige prøvevilkår til uniTEST.
Du kan få særlige prøvevilkår hvis du f.eks. er ordblind, talblind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Du skal downloade Zoom før du skal deltager i uniTEST.
NB: Hvis du bruger en lånt computer, fx fra din arbejdsplads, skal du sikre dig, at du har tilladelse til at downloade og installere programmerne på maskinen.
Hvis du ikke har downloadet ovenstående programmer, kan du ikke deltage i uniTEST.
Syddansk Universitet og Aarhus Universitet (AU) samarbejder om ansøgeres deltagelse i uniTEST.
Hvis du har søgt en uddannelse på AU, som kræver deltagelse i uniTEST, og ligeledes søger ind på SDU i kvote 2, skal du kun tage uniTEST hos SDU. Din besvarelse af testen vil gælde ifm. dine ansøgninger til begge universiteter.
Alle ansøgere får svar på testen mellem slut maj og midt juni. Dit testsvar vil være tilgængeligt på optag.sdu.dk.