Skip to main content
DA / EN

Bachelor- og diplomingeniør

Bliv klogere på uniTEST

På SDU stiller vi krav til dig og dine medstuderende. Men vi ved også, at dine karakterer ikke fortæller alt om dine evner. Deltag i uniTEST og bliv bedømt på dine kompetencer.

Søger du i kvote 2, inviteres du til uniTEST

Når du søger optagelse inden 15. marts kl. 12.00, bliver du inviteret til at deltage i SDU's adgangsprøve i kvote 2, uniTEST.   

Vi tester dig ikke inden for et bestemt fagområde, og vi forventer ikke, at du kan det hele, før du er begyndt på dit studie. Vi er først og fremmest interesseret i dine grundlæggende forudsætninger for at klare dig godt på universitetet.  

Vi er i gang med at planlægge uniTEST og du kan læse mere her på siden fra uge 43. 

Fakta om uniTEST

Testform
Multiple choice test
Antal spørgsmål
95
Varighed
2,5 timer
Tidspunkt
Fysisk uniTEST: 17. og 18. april
Online uniTEST: 20. - 25. april

Før uniTEST

Hvad er uniTEST?

uniTEST er en test af dine generelle forudsætninger for at gennemføre en universitetsuddannelse. Testen er en multiple choice test med 95 spørgsmål, og du har 2,5 timer til at gennemføre.

Testens indhold

Testen handler om din evne til at tænke og løse opgaver, hvor al den nødvendige information er givet. Du bliver altså hverken testet på din paratviden eller dine kompetencer inden for bestemte fagområder.

I stedet får du spørgsmål, som skal afdække din evne til at:

  • analysere, argumentere og træffe beslutninger (kritisk tænkning)
  • løse problemer på baggrund af almindelige kvantitative oplysninger som fx tal, regneark og grafer (kvantitativ tænkning)
  • forstå en tekst samt de sociale og kulturelle sammenhænge, den er et udtryk for (sproglig tænkning).

Se eksempler på spørgsmål.

UniTEST med fysisk fremmøde på SDU i Odense: 17. og 18. april 2027

UniTEST med online deltagelse: 20. – 25. april 2027

Hvis du befinder dig i Danmark, når du skal tage testen:

Du skal deltage i uniTEST ved fysisk fremmøde på SDU Campus i Odense. Adressen er Campusvej 55, 5230 Odense M.
Testen gennemføres som en skriftlig prøve på papir. Du modtager både opgavehæfte og svarark på prøvedagen.

Hvis du befinder dig i udlandet, når du skal tage testen:

Du skal tage uniTEST online på din egen computer. Mens du gennemfører testen, er du forbundet med en uniTEST-vagt, som sikrer en retmæssig besvarelse af testen.
Din deltagelse stiller krav til både din computer og til dine omgivelser. 

Vi er i gang med at planlægge uniTEST og du kan læse mere her på siden fra uge 43

 

Er du ordblind, talblind eller har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om særlige prøvevilkår i kvote 2.

Hvis du får bevilget særlige prøvevilkår, skal du tage uniTEST online på din egen computer hjemmefra. Mens du gennemfører testen, er du forbundet med en uniTEST-vagt, som sikrer en retmæssig besvarelse af testen.

Din deltagelse stiller krav til både din computer og til dine omgivelser.

Vi er i gang med at planlægge uniTEST og du kan læse mere om mulighederne for særlige prøvevilkår og hvordan du søger her på siden fra uge 43. 

På de fleste af vores uddannelser, er det alene resultatet af uniTEST, der afgør, om du får en plads i kvote 2.   

På nogle uddannelser skal du også deltage i fagspecifikke tests, der tager udgangspunkt i den uddannelse, du har søgt optagelse på. Det kan fx være et interview eller en test af din viden inden for områder, der er særligt relevante for uddannelsen.   

Vi er i gang med at planlægge uddannelsernes optagelsesforløb i kvote 2 for 2027 og du kan læse mere her på siden fra uge 43.

Har du spørgsmål? 

Kontakte SDU's optagelsesvejledere på: 

Har du søgt ind på journalistik?

Søger du ind på journalistik skal du deltage i en anden adgangsprøve.