Bedre konkurrenceevne kræver mere end teknologifokus
Teknologi kan være en vej til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, men hovedfokus bør flyttes fra teknologien i sig selv til de forandringer, der skaber værdi, mener lektor Marianne Harbo, der forsker i innovations- og teknologiledelse.
Teknologi er ikke den største udfordring
Europa producerer ny viden og teknologiske opfindelser i verdensklasse. Alligevel har europæiske virksomheder ofte svært ved at omsætte det nye til innovation, vækst og forretning. Det er et af hovedbudskaberne i Draghi-rapporten fra 2024 om Europas konkurrenceevne, der har affødt øget fokus på teknologiudvikling. For lektor Marianne Harbo, der interagerer med både offentlige og private virksomheder, handler udfordringen dog ikke først og fremmest om teknologi.
- Jeg oplever, at langt de fleste problemer, som danske virksomheder står med, ikke er teknologiske. Manglende innovationsledelse og evnen til at skabe værdi bredt set virker som en større udfordring, fremhæver Marianne Harbo.
”Innovation bliver ofte forbundet med nye teknologier, og det er bestemt vigtigt med en eksperimenterende tilgang og afprøvning af nye teknologier, som særligt ses i nye teknologivirksomheder og underskoven af teknologiprojekter i eksisterende virksomheder.
-Teknologi er dog kun en del af ligningen. Der er især behov for at tegne det store billede og sætte værdiskabende retning. Det kræver ledelse. Det forudsætter overblik og prioritering. Og det kræver øje for, at forskellige aktører ser forskelligt på, hvad der er værdifuldt.
Innovation handler om værdiskabelse for forskellige interessenter
For leverandører handler værdiskabelse om at kommercialisere nye løsninger. Virksomhedsledelser fokuserer på, hvordan nye løsninger understøtter effektiviteten og konkurrenceevnen. Brugere vurderer derimod værdi ud fra, om løsningen giver mening i deres hverdag. Et godt eksempel er inden for sundhedsteknologi, hvor kunstig intelligens afprøves på livet løs - og med rette, for potentialet er betydeligt. AI kan bidrage til at løse flere af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Men teknologi er ikke et mål i sig selv. Skal AI-løsninger implementeres og skaleres med succes, kræver det et overblik over, hvilke forandringer der er behov for og hvilke løsninger, der kan skabe størst værdi. Det handler om at forstå konsekvenserne af forskellige valg både her og nu og på længere sigt.
- Hvis aktører ikke kan se værdien og perspektiverne i det nye, vil de hverken købe, anvende eller forandre. Derfor skal innovation baseres på, hvad der vil være værdiskabende for en lang række aktører, konkluderer Marianne Harbo.
Europa mangler ikke forskning - men skal blive bedre til at omsætte den
En af hovedkonklusionerne i Draghi-rapporten er, at Europa hverken mangler forskning eller talent. Problemet er i højere grad, at ny viden og nye idéer for sjældent omsættes til etablering af virksomheder, innovation og vækst. Et centralt tema i rapporten er behovet for at lukke Europas innovationsgab og styrke evnen til at skabe og skalere virksomheder.
Det perspektiv genkender Marianne Harbo:
- Innovation er komplekst og sjældent noget enkelte aktører kan klare selv. Der er behov for samarbejde, så alle opbygger stærkere muskler, understreger Marianne Harbo.
Innovation bliver fremover også en kerneopgave for universiteterne. Sådan lyder anbefalingerne fra Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel fra november 2025. Konkret gælder det fx universiteternes samarbejde med erhvervslivet om kommercialisering af viden og evnen til at skabe værdi uden for universiteternes mure. SDU Business School er meget optaget af at bidrage til den dagsorden, og SDU er et internationalt orienteret universitet, som er regionalt forankret, og samarbejder allerede med danske virksomheder.
Hvorfor teamer virksomheder ikke mere op?
Marianne Harbo peger på, at innovation med fordel skabes i økosystemer i samarbejde med en lang række aktører – især når målet er værdiskabelse baseret på helt ny teknologi, der er uprøvet, men har potentiale til at blive meget udbredt.
Baseret på sin og professor Mette Præst Knudsens forskning i og erfaringer med dronevirksomheder igennem de seneste 10 år peger hun på, at mange små virksomheder fortsat tænker vækst som noget, der skal skabes af virksomheden selv og som følge af et entreprenant mindset. Men det kan være svært – især hvis kunden er stor og stiller store krav til dokumenteret anvendelighed, overholdelse af standarder, leveringssikkerhed osv. Komplekse udfordringer kræver i stigende grad samarbejde på tværs af organisationer og kompetencer. Og det kan styrke viden hos hver aktør.
Marianne Harbo har selv erfaring med dette. Hun fremhæver udviklingen af SDU og Børsens nye bestyrelsesuddannelse som et aktuelt eksempel. Her er blevet skabt et videns-univers, som er nyt for både regionens virksomheder og for SDU. Hver undervisningsgang bidrager Børsen med højaktuel viden, som de er vant til at indhente og formidle time for time, mens forskere fra SDU Business School, Det Tekniske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet formidler videnskabelig og internationalt funderet viden. Hertil kommer domæneviden fra rådgiverne Deloitte, Cedra, Focus Advokater og Boyden samt indsigter fra bestyrelsesledere, der ærligt deler ud af deres erfaringer og viden i et fortroligt rum.
Rigtig mange forskellige fagligheder bidrager altså samtidigt med hvert deres perspektiv, og det omfattende samarbejde har skabt et innovativt læringsmiljø.
På baggrund af bl.a. erfaringerne fra bestyrelsesuddannelsen undrer Marianne Harbo sig over, at virksomheder ikke samarbejder mere om innovation, Parterne behøver ifølge hende ikke være ”gift”, fordi målet blot skal være at levere et super godt produkt sammen. Bestyrelsesuddannelsen har vist, hvor givende det er - både for kursisterne på uddannelsen og for dem, der sammen leverer undervisningen, fordi alle i rummet bliver klogere.
Innovation bør være på topledelsens radar
Hvis innovation skal lykkes, kræver det ledelsesmæssig opmærksomhed. Det gælder ikke mindst AI.
Sammen med forskerkollegerne Tina Lundø Tranekjer, Mette Præst Knudsen og Nina Dietz Legind er Marianne Harbo i gang med at undersøge, hvordan bestyrelsesledere opfatter deres bestyrelsers ansvar og prioriteter samt den digitale modenhed i de virksomheder, de repræsenterer.
Ifølge Selskabsloven skal bestyrelsen varetage virksomhedens overordnede og strategiske ledelse, og da AI forventes at kunne ændre konkurrencesituationen og dermed forretningen betydeligt, spiller bestyrelsen også en central rolle i at sikre, at AI skaber værdi både nu og på længere sigt. Forskningen viser indtil videre, at bestyrelsers fokus på AI varierer alt efter branche, men at bestyrelser i mere digitalt modne virksomheder primært fokuserer på forretningsmæssige muligheder ved AI frem for de regulatoriske og lovgivningsmæssige aspekter.
AI kan skabe nye arbejdsgange, produkter og services, der udfordrer eksisterende forretningsmodeller på godt og ondt. Derfor er AI ikke længere et teknologiprojekt, men et strategisk ledelsesansvar, og derved bør det være et tilbagevendende punkt på bestyrelsernes dagsordener.
Fem ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter
Ifølge Marianne Harbo bør topledelser give fem overordnede punkter opmærksomhed, hvis virksomheder skal lykkes med digital transformation, hvilket hun netop har undervist i på bestyrelsesuddannelsen.
- Teknologier som fx AI er en forudsætning for digital transformation og skal derfor selvfølgelig have opmærksomhed, herunder teknologiske muligheder, teknologisk modenhed, typer af data, der kan anvendes osv.
- Organisationen skal gennemgå forandringer og medarbejderne skal formå og være motiverede for at løfte teknologien ind i virksomhedens produkter, services og interne processer, hvilket fordrer et digitalt mindset, kompetenceudvikling og forandringsledelse.
- Omverdenen indbefatter opmærksomhed på analyseniveauerne uden for virksomheden, herunder det politiske niveau, borgere og potentielle forbrugere, samarbejdspartnere og konkurrenter.
- Innovation skal også have opmærksomhed, for hvordan skaber virksomheden noget nyt og værdifuldt? Hvordan holder den sig på tæerne? Og hvordan organiserer den sig på den rette måde? Det er en svær øvelse både at skulle drifte og udvikle nyt. Ifølge Marianne Harbo er mindsettet afgørende og behovet for ledelsesmæssig opbakning er betydeligt.
- Strategi skal der til for at rammesætte de første fire punkter, herunder bl.a. spørgsmål som hvad står vi overfor, hvor skal vi hen, og hvad kan de teknologier, vi indfører i dag, betyde på lang sigt?
Digital transformation kræver ifølge Marianne Harbo teknologisk indsigt, men også fokus på organisatorisk parathed, omverdenen, innovationskapabilitet og strategiske prioriteringer. Hvilket fører tilbage til den aktuelle undersøgelse om bestyrelsers ansvar for og opmærksomhed på AI, som Marianne og kolleger står bag. Den viser, at ingen af områderne kan stå alene.
Øget konkurrenceevne kræver øget samarbejde
Tilbage til anbefalingerne fra Draghi-rapporten som peger på, at Europa skal blive bedre til at skabe virksomheder, der kan vokse og konkurrere globalt. Det kræver ikke alene investeringer i teknologi, men også stærkere samarbejder mellem universiteter, virksomheder, investorer og myndigheder.
Marianne Harbo peger her på innovationens største udfordring:
”Teknologi er vigtig. Men hvis vi vil skabe levedygtig forandring, skal vi have opmærksomhed på mere end udvikling og kommercialisering af teknologien, og vi skal lære at arbejde sammen på nye måder. For at lykkes med innovation bør vi tænke i fælles værdiskabelse.
Mød forskeren
Marianne Harbo er lektor på SDU Business School og forsker i innovations- og teknologiledelse i både offentlige og private virksomheder.