Nyhedsbrev september 2025: Fagets videnskabsteori i Bacheloruddannelserne på SDU

Implementeringen af Fagets videnskabsteori

Uddannelsesbekendtgørelsen § 6 stk. 1 definerer, at Bacheloruddannelser skal ”indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori”. En vigtig pointe med denne formulering er, at det handler om koblingen mellem fag og videnskabsteori. Videnskabsteori som dansk begreb er noget bredere end det engelske ”philosophy of science” og kan indbefatte videnskabssociologi, videnskabshistorie og en række andre dimensioner, som beskriver en videnskabs særkende, praksisser og organisering. Der er en dansk tradition for at koble videnskabsteori med fag, og den ser man altså reflekteret i Uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen siger dog intet om, hvordan studieelementet skal implementeres, og derfor ser det ret forskelligt ud fra uddannelse til uddannelse. Nogle uddannelser integrerer FVT på tværs af kurser, så de studerende møder små dryp af videnskabsteori i sammenhænge, hvor det måtte være relevant. Andre uddannelser har selvstændiggjort FVT som et eller flere kursusmoduler på typisk 5 eller 10 ECTS – ofte med ordet ”videnskabsteori” i overskriften.

Der findes ingen perfekt opskrift, og forskellige modeller rummer forskellige risici. En integreret model risikerer at udvande videnskabsteori, så det bliver identisk med fagets metoder eller bliver helt glemt. En selvstændig model risikerer det modsatte, altså at videnskabsteori kommer til at svæve isoleret og fjernt fra det, de studerende beskæftiger sig med i alle de andre kurser.

Lim eller noget påklistret 

Når videnskabsteori indimellem opleves som ”kedeligt” eller ”irrelevant” af studerende, skyldes det ofte, at det fremstår som en påklistret disciplin. Man er jo kommet på universitet for at studere historie, matematik, robotteknologi eller audiologi, og ens faglige identitet er bundet op på dette konkrete fag – ikke på noget videnskabsteori. Man har måske ligefrem en idé om sit fremtidige job, så man ser sig selv som en kommende læge, gymnasielærer eller journalist. Hvorfor i alverden skal man så pludselig være videnskabsteoretiker?

Men formålet med FVT er netop, at det skal være fagets videnskabsteori. De studerende skal ikke blive videnskabsteoretikere, men de skal forstå det videnskabelige grundlag for deres egen faglighed. Der er historiske og videnskabsfilosofiske grunde til, at fagfolk typisk anvender nogle metoder frem for andre eller arbejder inden for ét paradigme frem for et andet. Hvis disse kommer frem i lyset via FVT, kan FVT ideelt fungere som en lim, der kan binde fagets forskellige dimensioner meningsfuldt sammen: Teorier, normer, traditioner, metoder og tilgange.

Fagets videnskabsteori - og de andre fag 

Trods det danske fokus på koblingen mellem videnskabsteori og fag rummer FVT oftest elementer, som peger ud fra faget og over på andre fag og videnskaber. Dette er i tråd med den oprindelige intention med indførelsen af FVT, som var, at studerende skulle se deres egen faglige specialisering i et større, mere alment, perspektiv. Rektorkollegiet og politikerne ønskede kort sagt at modvirke fagligt snæversyn og derved give studerende et godt udgangspunkt for at indgå i tværfaglige sammenhænge. 

På SDU rummer mange BA-uddannelser et obligatorisk tilvalgsfag, og FVT kan og bør hjælpe studerende med at forstå fagenes videnskabelige ligheder og forskelle, så koblingen mellem centralfag og tilvalg bliver stærk. Men studerende skal også rustes til at møde og samarbejde med arbejdspartnere, som kommer med en helt anden faglighed end deres egen. Det kræver en grundforståelse for andre videnskabelige tilgange, så man bliver bevidst om hvilke typer af spørgsmål, man måske har brug for andre til at besvare.