Hvordan passer du på dit barns syn?

Stadig flere børn verden over bliver nærsynede. Det betyder ikke bare, at de ser sløret på afstand og dermed får brug for briller. Nærsynethed skyldes i langt de fleste tilfælde, at øjet vokser for meget i længden. Det ændrer den måde, lyset rammer nethinden på, så man ser uskarpt på afstand. Og jo længere øjet bliver, desto større er risikoen for alvorlige øjensygdomme senere i livet.

Men noget tyder på, at vaner i barndommen kan have betydning for udviklingen af nærsynethed.

Marianne Juul-Dam er øjenlæge og forsker ved Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU og Øjenafdelingen på Sygehus Lillebælt. Her forklarer hun fem ting, du som forælder bør vide om dit barns syn.

1. Hvordan opdager jeg, at mit barn er ved at blive nærsynet?

Nærsynethed kan blandt andet vise sig ved, at barnet holder ting tæt på for at se, har svært ved at se på tavlen eller kniber øjnene sammen for at fokusere. Nogle børn får også hovedpine eller bliver ukoncentrerede.

Børn kan sagtens være nærsynede uden selv at opdage det. De er gode til at kompensere, og nærsynethed kommer ofte snigende.

Sundhedsstyrelsen anbefaler synstjek i forbindelse med de løbende børneundersøgelser hos den praktiserende læge og hos sundhedsplejersken i skolen. Hvis der er mistanke om synsproblemer, anbefales barnet at blive undersøgt hos en øjenlæge.

Forældre kan også selv bestille tid hos en praktiserende øjenlæge, hvis de mistænker at deres børn har nedsat syn. Børn over 10 år kan undersøges hos en optiker.

2. Hvorfor er nærsynethed et problem – kan barnet ikke bare få briller?

Briller eller kontaktlinser kan gøre synet skarpt på afstand.

At undlade briller med den rigtige styrke kan desuden medføre, at graden af nærsynethed tiltager hurtigere, end den ville gøre ved brug af briller med den korrekte styrke.

Hvad sker der med øjet?

Børn har små øjne når de bliver født og er derfor langsynede. Børns øjne skal vokse lidt hvert år akkurat som resten af kroppen, men når man er nærsynet vokser øjnene FOR meget.

Når øjet vokser i længden, ændres øjets struktur og form, og det kan øge risikoen for andre og potentielt synstruende øjensygdomme senere i livet.

Det gælder blandt andet grøn stær, nethindeløsning og skader på synscellerne i den gule plet. Risikoen viser sig især i voksenalderen og særligt efter 60-årsalderen, og den stiger, jo længere øjet bliver.

I dag findes der behandlingsmuligheder, som kan begrænse udviklingen af nærsynethed. Derfor handler det ikke kun om at korrigere synet med briller, men også om at forsøge at bremse øjets vækst og bevare øjets naturlige form.

3. Hvor meget betyder det, hvis mor eller far er nærsynet?

Både arv og miljø spiller en rolle for udviklingen af nærsynethed.

Hvis én forælder er nærsynet, har barnet op til dobbelt så stor risiko for selv at udvikle nærsynethed sammenlignet med børn, der ikke har nærsynede forældre. Hvis begge forældre er nærsynede, er risikoen omkring tre gange så stor.

4. Kan meget skærm og læsning gøre mit barn nærsynet?

Studier peger på en sammenhæng mellem meget nærarbejde og forekomsten af nærsynethed. Nærarbejde er aktiviteter, hvor øjnene fokuserer tæt på, for eksempel når barnet læser, laver lektier eller bruger en skærm. Helt konkret er det aktiviteter som foregår indenfor en armslængdes afstand

Teorien er, at øjets fokus på kort afstand kan medføre øget længdevækst af øjet, men den præcise mekanisme er endnu ikke kendt.

Er skærmen værre end bogen?

Når det gælder læseafstand, skelner man som sådan ikke mellem en bog og en skærm. Bekymringen ved skærmen er blandt andet, at indholdet kan fastholde børn i længere tid, så den samlede tid, de bruger på nærarbejde, stiger.

Hjælper det at holde afstand og tage pauser?

Det tyder det på i en række observationsstudier. Men der er ikke evidens for det.

I et nyt projekt vil vi undersøge mere detaljeret blandt danske skolebørn, hvordan blandt andet skærmafstand, skærmtid og pauser påvirker børns øjne i retning mod at blive nærsynede.

Her får vi objektive måledata og derfor håber vi at det vil danne grundlag for opdaterede og evidensbaserede anbefalinger.

5. Hvorfor har mit barns øjne godt af at komme udenfor?

Flere studier viser, at tid udendørs er en vigtig faktor, hvis man vil mindske risikoen for at udvikle nærsynethed. Man kan blandt andet se, at øjet vokser mindre om sommeren end om vinteren.

På baggrund af resultater fra flere store studier gennem de senere år anbefaler både internationale og nationale retningslinjer, at børn opholder sig udendørs mindst to timer om dagen.

Tæller en grå dansk vinterdag også?

Ja. Anbefalingen om at komme udenfor gælder også på en grå dansk vinterdag.

Tid udendørs har samtidig den positive sideeffekt, at børnene i det tidsrum ikke sidder foran skærmen eller bruger tiden på andet nærarbejde.

Hvorfor hjælper dagslys?

Vi kender ikke selve mekanismen bag, hvad der sker i øjet, når det eksponeres for dagslys, men vi ved fra dyreforsøg, at begrænsning af dagslys faciliterer øjets vækst og på samme måde har dagslys en profylaktisk effekt ( f.eks ved vi at øjet kun vokser 60% om sommeren sammenlignet med om vinteren).

Studier har udelukket at fysisk aktivitet påvirker graden af nærsynethed.