12 mio. kr. til forskning i overvægt og østrogenfølsom brystkræft

Overvægt er en kendt risikofaktor for flere kræftformer, herunder østrogenfølsom brystkræft efter overgangsalderen. En del af forklaringen kan være, at fedtvævet omkring brystet ikke blot lagrer energi, men også producerer hormoner og signalstoffer, som kan påvirke kræftcellers vækst.

-Overvægt kan øge risikoen for brystkræft efter overgangsalderen, blandt andet fordi fedtvævet producerer østrogen og andre signaler, som kan få tumorer til at vokse., siger Jan Frystyk, professor ved Klinisk Institut og endokrinologisk afd. M, Odense Universitetshospital, en af de to ledere af projektet.

Med bevillingen på 11.990.000 kroner skal Jan Frystyk og professor Henrik Ditzel, Institut for Molekylær Medicin og Klinisk Institut, ved Syddansk Universitet og onkologisk afd. R, Odense Universitetshospital, nu undersøge de biologiske mekanismer – altså de processer i cellerne – der forbinder fedtvæv og østrogenfølsom brystkræft.

Hvorfor øger overvægt risikoen for brystkræft?

Efter overgangsalderen er fedtvæv en vigtig kilde til østrogen. Østrogen kan stimulere væksten af såkaldt østrogenfølsom (østrogenreceptor-positiv) brystkræft, hvor kræftcellerne reagerer på hormonet.

Fedtvæv udskiller desuden en række signalstoffer, som påvirker omgivelserne omkring en tumor. Det kan være med til at ændre de signaler i cellerne, der styrer, om kræftceller vokser eller bremses.

Forskerne vil undersøge, hvordan denne kommunikation mellem fedtceller og kræftceller foregår på molekylært niveau – og hvilken rolle proteinet STC2 spiller i processen.

STC2 – et protein med dobbeltrolle i brystkræft

Projektet fokuserer på proteinet stanniocalcin-2 (STC2), som dannes i blandt andet fedtvæv og indgår i kommunikationen mellem fedtceller og kræftceller.

I mange fedmerelaterede kræftformer er et højt niveau af STC2 forbundet med en dårligere prognose. I østrogenfølsom brystkræft ser billedet imidlertid anderledes ud.

-I de fleste kræftformer ser STC2 ud til at hjælpe tumorer med at vokse, men i østrogenfølsom brystkræft tyder data på, at proteinet faktisk kan bremse sygdommen, forklarer Rikke Hjortebjerg, adjunkt ved Klinisk Institut og forsker på projektet.

Forskerne vil derfor undersøge, hvordan STC2 påvirker samspillet mellem fedtvæv og tumorvæv, og hvordan proteinet indgår i de signalveje i cellerne, der regulerer kræftcellers vækst.

Studiet baseres på vævsprøver fra kvinder med østrogenfølsom brystkræft og anvender avancerede laboratoriemodeller.

-Det gælder blandt andet såkaldte organoider – små, tredimensionelle modeller af tumorvæv dyrket i laboratoriet – samt musemodeller, der efterligner sygdommen tæt, siger Henrik Ditzel, projektets anden leder.

-Vi vil forstå, hvordan STC2 nogle gange opfører sig som en ven og andre gange som en fjende – og om vi kan lære at bruge det som en naturlig forsvarer mod kræft, fortæller Rikke Hjortebjerg.

Kan forskningen føre til mere målrettet behandling?

En bedre forståelse af STC2’s dobbelte rolle kan på længere sigt bane vej for nye behandlingsstrategier. Hvis forskerne kan identificere, hvad der styrer proteinets aktivitet, kan det danne grundlag for mere målrettet behandling af østrogenfølsom brystkræft.

For kvinder med overvægt og brystkræft kan forskningen bidrage til en mere nuanceret forståelse af, hvordan fedtvæv påvirker sygdommens udvikling. Perspektivet rækker desuden ud over brystkræft, da overvægt øger risikoen for mange almindeligt forekommende kræftformer.

Projektet indgår i forskningskonsortiet Molecular Mechanisms Linking Obesity and Cancer (MMLOC), der også omfatter to andre forskningsprojekter, og som samlet skal arbejde for at styrke forståelsen af de biologiske mekanismer, der forbinder overvægt og kræft.

Med bevillingen får forskerne mulighed for at gå et spadestik dybere i samspillet mellem fedtvæv og kræft. Resultaterne kan på sigt bidrage til en mere præcis forståelse af, hvordan overvægt påvirker kræft – og om kroppens egne signalstoffer i nogle tilfælde kan vendes fra at være en risiko til at blive en del af løsningen.