David Ruben Teindl Laursen

Hvad er titlen på din afhandling?

Aktiv placebo som kontrolintervention i farmakologiske lodtrækningsforsøg.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Klinisk Institut, Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin Odense (CEBMO).

Hvem var din hovedvejleder?

Asbjørn Hróbjartsson, professor på Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin Odense (CEBMO).

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Min afhandling undersøgte betydningen af, udviklingen af og terminologien for aktive placebo-kontrolinterventioner i lægemiddelforsøg.

Hvad fandt du ud af?

I forhold til betydningen af aktiv placebo fandt mine medforfattere og jeg gennemsnitligt set ingen forskel i lægemidlers behandlingseffekter med aktiv placebo (som forsøger at efterligne lægemidlers mærkbare effekter) som kontrol på den ene side og behandlingseffekter med almindelige placebo (der ikke efterligner mærkbare effekter) som kontrol på den anden side.

Dette kan skyldes, at der reelt ikke er nogen forskel gennemsnitligt set, uanset hvilken type placebokontrol man bruger. Alternativt kan det blandt andet skyldes statistisk usikkerhed grundet for få studier til analyserne, eller andre systematiske forskelle mellem studierne, hvilket slører det gennemsnitlige resultat.

I forhold til udviklingen af aktive placeboer fulgte denne fem faser fra udspecificering af krav til en tilfredsstillende aktiv placebo frem til evaluering af en endelig kandidat i forsøg. I forhold til terminologien blev ordet ”aktiv placebo” brugt i flere betydning end blot vores.

Desuden fandtes der flere forskellige undertyper af aktive placeboer i vores betydning af ordet.

Hvordan gjorde du det?

Mine medforfattere og jeg udførte tre studier, der indgik i min afhandling. Det første studie var en systematisk oversigt, der undersøgte betydningen af aktiv placebo ved at indsamle og analysere lodtrækningsforsøg, der direkte sammenlignede behandlingseffekter af aktiv placebo mod almindelig placebo (dvs. inden for samme forsøg).

Det andet studie undersøgte også aktiv placebos betydning, men ved at indsamle og analysere behandlingseffekter i forsøg med aktive placeboer og lignende forsøg almindelige placeboer (dvs. på tværs af lignende forsøg). Disse to studier komplementerede altså hinanden.

Det tredje studie kortlagde for det første studier, der beskrev udviklingen af aktive placeboer, og analyserede for det andet terminologien bag aktiv placebo i publikationer.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

I modsætning til hvad man måske kunne forvente, er det ikke sikkert, om aktiv placebo videnskabeligt set er ”bedre end” almindelig placebo. Indtil det er nærmere afklaret i fremtidige studier, bør forskere, der planlægger lægemiddelforsøg, tænke grundigt over, hvilken placebokontrol der giver mening i deres tilfælde.

Hvis de overvejer en aktiv placebo, kan de i planlægningen skæve til de fem udviklingsfaser og forskellige undertyper af aktiv placebo.