Sociale pattedyr lever længere – men der er en pris

1.436 pattedyrsarter har leveret data til en ny undersøgelse, der viser, at samlevende pattedyr – par eller grupper – lever længere end pattedyr, der lever alene. Dette gælder også, når man tager højde for kropsstørrelse og evolutionshistorie.

Studiet er publiceret i Ecology and Evolution, og for at nå til deres resultat, kombinerede forskerne en række store datasamlinger over livshistoriske træk, herunder registreringer af maksimal levetid for hver art, med data om dyrenes kropsmasse og social organisering.     

Forskerne inddelte arterne i tre hovedgrupper: De, der lever alene. De, der lever i par. Og de, der lever i grupper. Par-levende arter er dyr, hvor en han og en hun deler et territorie i flere ynglesæsoner. De gruppe-levende er arter, hvor flere lever sammen i flokke, og det kan være mange forskellige arter, lige fra zebraer og elefanter i flok til menneskeaber i mere komplekse samfund.      

Ingen større forskel på par og grupper

Studiets ledende forsker er populationsbiolog og lektor Owen R. Jones fra Biologisk Institut. Medforfatterne er Kevin Healy fra National University of Ireland, Galway og Julia A. Jones, der var på SDU, da arbejdet blev udført. Studiet kan findes her.

Både par-levende og gruppe-levende arter lever længere end solitære arter. Men der er faktisk ikke særligt stor forskel på, om de lever i par eller i større grupper – det er ikke sådan, at levetiden er meget længere for arter i store grupper end arter i par.

Iflg. Owen Jones kan man betragte social organisation som en ekstra faktor, der supplerer den velkendte faktor, at kropsstørrelse ofte har betydning for levetiden.

Større dyr lever længere

- Større dyr lever længere end små dyr. Men at være social – om det er i par eller i grupper - ser ud til at løfte en art op over den gennemsnitlige levetid, som man ellers ville forvente ud fra deres kropsstørrelse, siger han.

Større dyr lever længere, fordi de generelt udsættes for færre rovdyr-angreb. Det gør, at evolutionen via naturlig selektion kan ”tillade”, at dyrene bruger mere energi på at vedligeholde og reparere kroppen og dermed leve længere.

Studiet peger på, at der er en balance mellem fordele og ulemper, som går i plus, når en art lever socialt sammen med andre artsfæller. En af de helt store fordele er beskyttelse mod rovdyr.

I en gruppe hjælper man hinanden med at holde vagt

- Den store fordel er, at en gruppe kan hjælpes ad med at forsvare sig mod rovdyr. Læg mærke til det, hvis du ser en flok vildt på en mark: Der er næsten altid mindst en, der står med hovedet oppe og holder vagt. Der er også den såkaldte fortyndingseffekt: Når man er mange, er risikoen for at blive taget mindre, siger Owen R. Jones.

Dette betyder ikke, at flokdyr som zebraer lever længere end deres rovdyr, leoparden. Det betyder, at en zebra med stor sandsynlighed ville have et kortere liv, hvis den ikke levede i en flok.

Det sociale liv i grupper bringer dog ikke kun fordele med sig. Smitsomme sygdomme spreder sig lettere i en flok, og det kan bremse gevinsten. Iflg. forskerne er der en afvejning mellem fordelene og ulemperne: På den ene side får man bedre beskyttelse mod rovdyr, på den anden side stiger risikoen for at blive ramt at en smitsom sygdom.

At være social har betydning for menneskets helbred

- Fra mennesker ved vi, at forbindelser, netværk og i det hele taget det at være social har betydning for vores helbred. Det vil ikke overraske mig, hvis det samme gælder for dyr, siger Owen R. Jones og tilføjer, at individuelle dyr, der lever i en gruppe (både pattedyr og andre) ofte har særlige relationer eller forbindelser til andre individer i deres flok.

Han planlægger nu at forske videre i sociale pattedyr, og det skal ske sammen med kolleger fra universitetet i Edinburgh. Sammen vil de følge en helt særlig flok får på den skotske ø, St. Kilda.

St. Kilda Soay Sheep Project er et forskningsinitiativ, der i mere end 40 år har fulgt øens population af vilde får og stadig gør det. Der bliver indsamlet data om flokken ca. 30 gange om året.

Kan får have venner?

- Der vil jeg helt enkelt kigge efter, om to individuelle får viser nogen tegn på at være forbundne med hinanden. Hvis nu vi ser to får, der ofte befinder sig i nærheden af hinanden, kan det være tegn på, at de har en forbindelse. Jeg kan ikke sige, om får kan have venner, men jeg kan ud fra overvågningens data se, om et får har en tendens til at være fysisk tættere på et andet. Derefter kan jeg holde øje med, om denne forbindelse har indflydelse på, hvor længe de pågældende får lever, siger Owen R. Jones.

Når man undersøger hvilken betydning, social adfærd har for både fårs, menneskers og andre dyrs levetid, begynder man også at få en forståelse for, at adfærd, fysiologi og adfærd hænger tæt sammen, mener forskerne.

- Vi tænker tit på aldring som noget rent biologisk, der foregår på celle-niveau. Men adfærd og sociale relationer betyder også noget for aldringen. Over evolutionær tid kan det ændre på, hvordan arter fordeler deres energi på vedligeholdelse, sygdomsresistens og reproduktion. På den måde sætter social adfærd sig i deres biologi, siger Owen R. Jones.