Nyt projekt skal udvikle næste generation af lægemiddeltests

Hjerte-, kar- og stofskiftesygdomme som fedme, type 2-diabetes og åreforkalkning påvirker flere organer og biologiske systemer på én gang. Det gør det vanskeligt at udvikle og teste nye lægemidler med de modeller, forskere typisk anvender i dag.

Mange lægemidler testes også først på dyr – typisk mus – før de går videre til test på mennesker, og når det så viser sig, at lægemidlet ikke fungerer i mennesker, har man spildt en masse ressourcer og ikke fået noget brugbart lægemiddel ud af det.

Derfor er professor Jan-Wilhelm Kornfeld fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi en del af et internationalt forskerhold, som har modtaget 75 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme. Ca. 14 mio. kr. af bevillingen går til Kornfelds forskningsgruppe.

Menneskelige miniorganer

Målet er at udvikle en ny generation af organoidbaserede modeller, der kan efterligne samspillet mellem kroppens organer. Organoider er små, forenklede udgaver af menneskelige organer, dyrket fra stamceller i laboratoriet.

Det bliver Jan-Wilhelm Kornfelds forskningsgruppe, der får ansvaret for at udvikle avancerede organoidmodeller af fedtvæv, lever og hjerte.

– Vi skal udvikle organoidmodeller af fedtvæv, lever, blodkar og hjertet, som kan bruges til at teste og udvikle nye lægemidler mod blandt andet fedme og hjerte-kar-sygdomme, siger Jan-Wilhelm Kornfeld.

Forskerne vil koble organoiderne sammen, så de kan kommunikere med hinanden på samme måde som organerne gør i kroppen. Med det håber de at kunne skabe et mere realistisk testmiljø, hvor de kan undersøge sygdomsudvikling og lægemidlers virkning på tværs af flere organsystemer samtidig.

Befolkningens genetiske mangfoldighed

I projektet skal forskerne teste både eksisterende lægemidler og nye lægemiddelkandidater. Håbet er, at de avancerede modeller kan gøre det muligt tidligere i udviklingsprocessen at identificere behandlinger, der virker, og frasortere dem, der ikke gør.

Samtidig skal modellerne afspejle den genetiske mangfoldighed i befolkningen.

Ved hjælp af stamceller fra personer med forskellige genetiske baggrunde vil forskerne skabe organoider, der giver et mere realistisk billede af, hvordan forskellige patientgrupper reagerer på behandling.

Internationalt samarbejde

Projektet ledes af Stephen Malin fra Karolinska Institutet i Sverige. Ud over SDU deltager forskere fra bl.a. Stanford University, Broad Institute, University of California Berkeley og Københavns Universitet.

Den samlede bevilling er på 75 mio. kroner og løber over seks år. Den er den del af Novo Nordisk Fondens Challenge Programme, der i 2026 støtter ni europæiske forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i nogle af de udfordringer, som mennesket og planeten kæmper med.

Fonden har afsat næsten 600 mio. kr. til programmet. Her kan man læse mere om programmet og de ni modtagere.