Årets specialepris: Nadia Meincke Egedal
Den nyindstiftede specialepris går til Nadia Meincke Egedal fra det Naturvidenskabelige Fakultet. Hun tildeles prisen for specialet ‘Elucidating the Role of Dual-Function Protein AOC3 in Adipocytes Insights into Cellular Metabolic Changes and Intrinsic Effects’ som blev bedømt til karakteren 12.
Specialevejleder, professor Jan-Vilhelm Kornfeld vurderer specialet til at være en sjælden kombination af videnskabelige opdagelser, strategisk samarbejde, metodisk innovation og anvendelse med relevans for industrien, alt sammen udført på et exceptionelt højt akademisk niveau. Hendes bidrag har ikke blot fremmet vores forståelse af svær overvægt, men har også lagt et afgørende fundament for den fremtidige udvikling af behandlingsmetoder, hvilket gør hende til en fremragende kandidat til denne pris.