Hvem henvender kurset sig til?
Alle gymnasiale uddannelser
Indhold:
På kurset får du viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan man i praksis kan arbejde med forskellige dele af klasseledelsen for at imødekomme de udfordringer, vi ser i forbindelse med mangfoldighedsgymnasiet. Du vil blive præsenteret for, hvordan man kan arbejde med klasseledelse for at styrke klassekulturen, for at håndtere og danne eleverne i brugen af digitale devices, for at udvikle elevernes mindset, for at træne elevernes hukommelse og koncentration. Herudover vil der også være forskellige bud på, hvordan man kan arbejde med klasseledelsen på skolerne i klasseteams.
Hvad kan du forvente?
På kurset arbejder vi både praksisnært med øvelser, cases og diskussioner med baggrund i deltagernes behov og egne erfaringer, men også mere teoretisk og begrebsligt, så vi har et fælles vokabular at arbejde ud fra. Den teoretiske del belyses med didaktiske forslag og eksempler på konkrete opgaver man kan gå bruge til eleverne i denne proces.
Kontakt
Kurset udbydes som skolebaseret kursus. For nærmere aftale kontaktes Anne Bang-Larsen, tlf. 61 999 139, email: anneb@sdu.dk