Skip to main content
  • Pris

    10.900 DKK ekskl. moms
  • Sted

    København og Vejle
  • Del

Tilmeld

Kursus i PUF-programmet for sundhedsplejersker

Hvem: Statens Institut for Folkesundhed
Varighed:  2 dage
Hvor: København og Vejle

Kursus i PUF-programmet omfatter:

  • To hele kursusdage fra kl. 9-16 med tre måneders mellemrum
  • Individuel træning i anvendelse af PUF-programmet
  • Online midtvejsbooster 6 uger efter første kursusdag
  • Online afsluttende booster tre måneder efter anden kursusdag

PUF-uddannelsen er en forudsætning for at kunne anvende PUF-programmet. Læs mere om PUF-programmet.

Det lærer du

Kurset omfatter den teoretiske og empiriske baggrund for at kunne vurdere psykisk udvikling og funktion hos det lille barn. PUF-programmet er baseret på den videnskabelige evidens for et ’window of opportunity’ ved barnets 9. - 10. levemåned, og ved guidelines og træning opnår du indsigt i, hvordan PUF-programmet anvendes i praksis. Kurset kvalificerer dig til:

  • At identificere tidlige tegn på mental sårbarhed hos små børn gennem den standardiserede PUF-undersøgelse i dialog med barnets forældre
  • At give forældre tilbagemelding på undersøgelsen med fokus på,  hvordan de kan støtte barnets udvikling
  • At planlægge forebyggende tiltag indenfor rammerne af sundhedsplejen i den enkelte kommune

Sådan giver kurset værdi til sundhedsplejen i kommunen

  • Mulighed for at opruste den forebyggende indsats målrettet mental sårbarhed hos små børn på grundlag af solid videnskabelig evidens
  • Den enkelte sundhedsplejerske oprustes fagligt til at opdage udviklingsmæssig sårbarhed hos små børn
  • Ved træning i PUF-metoden og anvendelse af PUF-guidelines opnår sundhedsplejersken kompetencer til at kunne inddrage barnets forældre i en dialog om barnets udviklingsmæssige sårbarheder og potentialer
  • Sundhedsplejersken får, via PUF-programmets undervisning og træning, redskaber til at hjælpe forældrene til større indsigt og forståelse af barnets udviklingsmæssige behov
  • Sundhedsplejersken får via træning og anvendelse af PUF-guidelines inspiration til at inddrage forældrene i konkrete handlemuligheder for forebyggende indsatser, der kan styrke barnets mentale udvikling og trivsel

Din profil

Kurset henvender sig til sundhedsplejersker og sundhedsplejens leder i den kommunale småbørnssundhedspleje. For kommuner, der ikke tidligere har implementeret PUF-programmet, deltager alle sundhedsplejersker samlet. Herudover tilbydes kurset til enkelte sundhedsplejersker i kommuner, der allerede har implementeret PUF-programmet.

Undervisningen i PUF programmet omfatter 2 kursusdage med mellemliggende træningsperiode, en midtvejsbooster-undervisning mellem de to kursusdage og en efterfølgende booster-undervisning. Forud for kursusstart modtager alle deltagere kursusprogrammet og information om tilrettelæggelse af træningsforløb samt et eksemplar af PUF-guidelines inkl. forslag til supplerende litteratur.

Basislitteratur er PUF-programmets guidelines. PUF-guidelines beskriver delelementerne i PUF-undersøgelsen med specifik anvisning af, hvordan undersøgelsen gennemføres i samarbejde med forældrene, og hvordan sundhedsplejersken kan identificere tegn på mental sårbarhed. Guidelines indeholder fakta og konkrete handlemuligheder indenfor kerneområderne af den psykiske udvikling og funktion.

Undervisningen er case-baseret og bygger på problemstillinger omkring sårbare småbørn, som en sundhedsplejerske møder i sin kliniske hverdag. Videooptagelser indgår som en fast bestanddel i undervisningen. Der gives en PUF-certificering for afsluttet uddannelse efter booster-undervisningen.
Antal deltagere pr. hold er 25-30 personer.

Kursusindhold

Dag 1:

Undervisning i det videnskabelige, teoretiske og empiriske grundlag for de enkelte områder af barnets udvikling og tegn på psykisk sårbarhed i de første leveår. Introduktion til PUF-programmet, herunder PUF-undersøgelsen, tilbagemelding til forældrene og anvendelse af PUF-guidelines.

Dag 2:

PUF-programmet og guidelines i praksis. Gennemgang af cases og videoanalyser med fokus på kommunikation med forældrene og tilrettelæggelse af forebyggende indsatser.

Midtvejsbooster-undervisning:

Gennemgang af cases fra praksis med fokus på barnets udvikling og udviklingsmæssige behov og kommunikation med barnets forældre.

Booster-undervisning:

Gennemgang af cases fra praksis med fokus på barnets udvikling og udviklingsmæssige behov og kommunikation med barnets forældre.

Hold i 2025:

Forår 2025:

  • Hold 21: 29. januar + 23. april 2025 | Online midtvejsbooster: d. 18. marts 2025 + Online afsluttende booster d. 27. august 2025 (kurset er fuldt booket).

 

Efterår 2025:

  • Hold 23: 20. august + 19. november 2025 | Online midtvejsbooster d. 8. oktober 2025 + Online afsluttende booster d. 18. marts 2026 (kurset foregår i København). 

 

Hold i 2026:

Forår 2026:

  • Hold 26: 28. januar + 29. april 2026 | Online midtvejsbooster d. 11 marts 8.30-10.30 + Online afsluttende booster d. 19. august (kurset foregår i København)

 

Efterår 2026:

  • Hold 27: 1. september + 10. november 2026 | Online midtvejsbooster d. 7. oktober + Online afsluttende booster d. 6. januar 2027 (kurset foregår vest for Storebælt)

 

  • Hold 28: 2. september + 2. december 2026 | Online midtvejsbooster d. 7. oktober 8.30-10.30 + Online afsluttende booster d. 3. marts 2027 (kurset foregår i København)

 

Hold i 2027:

Forår 2027:

  • Hold 29: 20. januar + 28. april 2027 | Online midtvejsbooster d. 17 marts 8.30-10.30 + Online afsluttende booster d. 25. august (kurset foregår i København/Komsomol undervisere JR, MBM, ALO ( Anne Lise Olsen))

 

Efterår 2026:

  • Hold 30: 1. september + 1. december 2027 | Online midtvejsbooster d. 27. oktober 2027 + Online afsluttende booster d. 1. marts 2028 (kurset foregår i København/Komsomol undervisere JR, MBM, CBP (Clara))

 

Kurser Vest for Storebælt udbydes og tilrettelægges efter behov. Kontakt os for information om muligheder i Jylland og på Fyn.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du nysgerrig på uddannelsens indhold, eller ønsker du at høre mere om, hvordan et forløb kan tilrettelægges hos jer, er du altid velkommen til at kontakte os 

Undervisningen varetages af specialuddannede sundhedsplejersker, der har mange års erfaring med anvendelse af PUF-programmet i praksis. Dertil varetages undervisningen også af speciallæger og udviklingspsykologer med klinisk og forskningsmæssig erfaring indenfor udviklingspsykopatologi og psykisk sårbarhed hos småbørn.

PUF-uddannelsen koster 10.900 DKK ekskl. moms. 

Prisen er inklusiv forplejning på hele kursusdage.

PUF-certifikat udstedes, når de to kursusdage, træningsforløbet, midtvejsbooster-undervisningen og online booster-undervisningen er afsluttet. Herefter kan du anvende PUF-programmet i dit daglige arbejde.

Det siger tidligere kursister

Læs mere om, hvad tidligere kursister siger om PUF-programmet.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende kursusforløbet, så kontakt SIF-Kursusteam:
Tina Thorsø Finkelstein og Susanne Brenaa Reimann på mail sifevent@sdu.dk eller telefon 6550 7712 / 6550 7724.