Kvanteteknologi og dens forretningspotentiale er et 24-timers kursus. Bemærk venligst: Kurset foregår på engelsk.
Det lærer du
- Du får en forståelse af de grundlæggende principper bag kvanteteknologi.
- Du får indsigt i centrale anvendelsesområder og teknologiske tendenser.
- Du lærer at vurdere kvanteteknologiers modenhedsniveau og potentielle forretningsmæssige betydning.
- Du bliver klædt på til kompetent at deltage i drøftelser om udvikling og implementering af kvanteteknologi.
Sådan skaber kurset værdi for din organisation
- Styrker beslutningsgrundlaget ved at give en klar forståelse af kvanteteknologiens principper, potentiale og forretningsmæssige betydning.
- Understøtter strategi og innovation gennem en forbedret evne til at identificere relevante anvendelsesmuligheder, teknologiske tendenser og modenhedsniveauer.
- Styrker organisationens kompetencer så medarbejderne kan deltage kvalificeret i drøftelser, vurdere partnerskaber og træffe velinformerede beslutninger om udvikling og implementering.
Din profil
Kurset er målrettet investorer og erhvervsledere med en teknisk baggrund, der ønsker at forstå kvanteteknologiens muligheder og udfordringer. Det henvender sig ikke til eksperter, men til nysgerrige fagfolk med interesse for teknologi og innovation.
Dag 1
12.00 | Frokost, velkomst og introduktion
Lars Rasmussen, konsulent
- Velkomst, introduktion til programmet og deltagernes forventninger.
13.00 | Kvanteteknologier, kvantecomputing og kvantealgoritmer
Jørgen Ellegaard Andersen, centerleder og professor
- Introduktion til de grundlæggende principper inden for kvanteteknologi efterfulgt af et overblik over den aktuelle udvikling inden for kvantecomputing og kvantealgoritmer.
14.30 | Kaffepause
14.45 | Kvanteanvendelser inden for finans, medicinalindustrien og forsvar
Jørgen Ellegaard Andersen, centerleder og professor
- Introduktion til Qpurpose's anvendelser inden for finans, medicinalindustrien og forsvar, herunder udvalgte cases, live-demonstrationer og eksempler på værdiskabelse for slutbrugere.
15.45 | Pause
16.00 | Det danske kvanteøkosystem og EU's Quantum Act
Lars Rasmussen, konsulent
- Et overblik over det danske kvanteøkosystem, den europæiske udvikling samt nuværende og kommende politiske initiativer og investeringer i kvanteinfrastruktur.
16.30 | Diskussion: Hvordan kan kvanteteknologi skabe værdi for jer?
Lars Rasmussen, konsulent
- En fællesdiskussion om potentielle anvendelsesmuligheder, forretningsmuligheder og centrale spørgsmål for organisationer og investorer.
17.30 | Transport til hoteller
18.30 | Middag på Det Glade Vanvid
- Middag og networking.
Dag 2
09.00 | Introduktion til kvantesensorer
Raphaël Belliard, postdoc
- En introduktion til kvantesensorer, centrale anvendelsesområder og cases samt muligheder og udfordringer for virksomheder og investorer.
10.00 | Kaffepause
10.15 | Introduktion til kvantekommunikation
Konstantin Wernli, adjunkt
- En introduktion til kvantekommunikation, herunder post-kvantekryptografi og kvantenøgledistribution, med fokus på anvendelsesmuligheder, udfordringer og strategiske muligheder.
11.15 | Diskussion: Hvad er de vigtigste pointer?
- Diskussion og refleksion over de muligheder og udfordringer der er blevet præsenteret på kurset.
11.45 | Feedback
12.00 | Tak for denne gang
Fra 2. marts 2027 kl. 12.00 til 3. marts 2027 kl. 12.00.
Undervisningen varetages af forskere tilknyttet Center for Kvantematematik på SDU.
Pris: 1.000 kr. (inkl. moms)
Morgenmad, frokost, snacks, middag og en sandwich to-go er inkluderet.
Udgifter til transport og overnatning er ikke inkluderet. Sørg derfor for at have booket transport og hotel inden ankomst.
Hvis du ønsker det, kan du modtage et kursusbevis, efter kursets afslutning.
Har du spørgsmål?
Kontakt Diana Uy-Tuazon på uytuazon@imada.sdu.dk