Skip to main content

Klimajournalistik

Skovbrande i USA, oversvømmelser i Spanien og temperaturrekorder på stribe har desværre igen og igen slået fast, at klima er den vigtigste dagsorden globalt, nationalt som lokalt. Klima er en central del af journalistikken - uanset om det drejer sig om politik, transport, flygtninge, forsvar, erhverv, socialpolitik, trækker det tråde til klimaet.

Man kan derfor argumentere for, at klima ikke blot er et emne enkelte fagjournalister skal dække, men et gennemgående og grundlæggende tema alle journalister må forholde sig til fremover. Men klimastof kan være vanskeligt at få til at passe ind i den klassiske nyhedstænkning af flere årsager, som vi vil gå i dybden med i undervisningen.

 

Indhold

I faget vil vi fra begyndelsen tage fat på de udfordringer som rammer klimajournalistikken og se på, hvad man kan gøre ved dem. Her vil I blive introduceret til en række balancer og modeller, I kan bruge, når I skal udvikle og vinkle klimahistorier.

Vi fokuserer naturligvis også på dem, det hele handler om, nemlig journalistikkens brugere. I den forbindelse skal vi beskæftige os med, hvordan I kan målrette jeres journalistik mod forskellige segmenter, der har varierende holdninger til klimaet. Desuden får vi undervejs besøg af blandt andre en af verdens førende klimaforskere Sebastian Mernild, der er hovedforfatter til den seneste rapport fra FN’s klimapanel. Han vil give jer et lynkursus i klimaproblemernes baggrund, konsekvenser og løsninger.

I den sidste del af forløbet ser vi på, hvordan I selv kan udvikle en strategi og et koncept for dækningen af klimaproblemerne – først og fremmest som en journalistisk kampagne.

Mød dine undervisere