Det overraskede mig, at kommunikation kan bruges flere steder, end man tror
Niklas Lindstrøm Jørgensen arbejder som kommunikationskonsulent i Softværket, en it-virksomhed der leverer software til forsyningsbranchen. Han arbejder med ekstern kommunikation, rådgivning og webprojekter for virksomhedens kunder. Her bruger han sin faglighed til at gøre komplekse løsninger forståelige for brugerne.
”Jeg kan især huske første gang, vi samarbejdede med en virksomhed på studiet. Vi arbejdede med en case om en dansk virksomhed, der havde skiftet navn og brand for at fremstå mere international. Opgaven var at undersøge, hvordan det nye navn blev taget imod blandt kunderne.
Det gjorde det tydeligt for mig, hvordan man arbejder med kommunikation i praksis, og hvordan teorien faktisk kan bruges i virkeligheden. Vi kunne trække på organisationsforståelse og branding. Det var dér, jeg fandt ud af, at de større strategiske linjer i kommunikation er spændende.
I dag er min hverdag meget alsidig. Jeg arbejder med kommunikationsrådgivning, tekstforfatning, content creation, webdesign, grafisk design, PR og nyhedsbreve. Jeg er også involveret i projekter, hvor kommunikationen spiller en vigtig rolle.
Det seneste år har jeg arbejdet med et større webprojekt, hvor omkring 250 forsyningsselskaber skulle flyttes over på en ny hjemmesideplatform. Min rolle har været at stå for den løbende kommunikation om overgangen og undervise kunderne i den nye løsning. Samtidig har jeg været med til at konvertere og videreudvikle mange af hjemmesiderne.
”Noget af det, jeg synes er mest spændende ved mit arbejde, er at fortælle historier. Hvis man har noget vigtigt at sige, handler det om at finde den gode historie og formulere den, så mennesker kan relatere til den.
IVK gav mig en forståelse for, hvordan virksomheder hænger sammen, og hvilke mekanismer der driver dem. Det gør, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i en organisation og se, hvor kommunikation kan bidrage. Samtidig bruger jeg hele tiden min kommunikationsfaglighed i arbejdet med målgrupper, budskaber og kanaler. Jeg tager også et visuelt blik med mig og et strategisk syn på kommunikationen, så der er en mening med det, vi sender ud.
Noget af det, jeg synes er mest spændende ved mit arbejde, er at fortælle historier. Hvis man har noget vigtigt at sige, handler det om at finde den gode historie og formulere den, så mennesker kan relatere til den. Jeg motiveres også af at tage noget komplekst og gøre det let forståeligt i en branche, hvor emnerne kan være tekniske.
Kommunikation kan bruges mange flere steder, end man tror – også i brancher, man ikke havde forestillet sig.”
Vejen til jobbet
Niklas har en bacheloruddannelse i International virksomhedskommunikation (Syddansk Universitet)
Niklas' karrierevej er formet af både faglige og personlige interesser og de valg, han har truffet undervejs i studietiden.