Skip to main content

Søg

Fysik

Bachelor

Hvordan er Fysik opbygget?

Bacheloruddannelsen i Fysik varer 3 år. Hvert studieår er opdelt i 2 semestre.

Du starter med grundlæggende kurser i fysik og matematik, som giver dig et solidt fundament for resten af studiet. Senere dykker du ned i mere avancerede fag som elektrodynamik, statistisk fysik, kvantemekanik og relativitetsteori, kombineret med eksperimentelle kurser i laboratoriet. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du arbejder selvstændigt med en videnskabelig problemstilling, som du selv vælger.

I løbet af 4. semester skal du vælge, om du vil læse Fysik med eller uden et sidefag eller tilvalg. Et sidefag eller tilvalg er et ekstra fag, som du kombinerer med dit hovedfag. Du kan fortsætte med et sidefag på din kandidatuddannelse, mens et tilvalg afsluttes på bacheloren. Dit valg påvirker, hvordan bacheloruddannelsens sidste år er sammensat.

Herunder kan du se, hvordan studieforløbet ser ud med og uden sidefag eller tilvalg.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af bacheloruddannelsen i Biomedicin. Undervisningstidspunkterne og arbejdsbelastningen kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8.15-18.00.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8-10
Forelæsning
[Mekanik og termodynamik] 		 
Kl. 8-10
Forelæsning
[Mekanik og termodynamik] 		 
Kl. 8-12
Holdundervisning
[Matematisk analyse] 
Kl. 10-12
Holdundervisning
[Mekanik og termodynamik]
Kl. 10-12
Forelæsning
[Eksperimentel design og modellering]       
Kl. 10-12
Holdundervisning
[Mekanik og termodynamik]
Kl. 10-12
Læse artikler og skimme notater inden undervisning             
Kl. 12-14
Forberede mundtligt oplæg 
Kl. 12-14
Læse litteratur på campus
Kl. 12-16
Holdundervisning
[Elektronik] 
Kl. 12-15
Læse litteratur på campus
Kl. 14-16
Forelæsning
[Matematisk analyse]
Kl. 14-16
Finde litteratur til opgave
Kl. 14-16
Skrive på opgave med studiegruppen
Kl. 16-18
Holdundervisning
[Matematisk analyse]
Kl. 16-18
Arbejde på skriftlig aflevering
Kl. 16-19
Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning

Udlandsophold

Der er flere muligheder for dig hvis du overvejer et udlandsophold som en del af din uddannelse i Fysik. Du kan enten vælge et universitet som SDU samarbejder med, eller selv arrangere et ophold ved et andet universitet. SDU samarbejder med mere end 200 partneruniversiteter, og vores studievejledere hjælper dig med at finde det helt rigtige sted. 

Du lærer rigtig meget ved at være på udlandsophold. Det giver dig et indgående kendskab til andre lande og kulturer, og det kan være med til at udvikle din personlighed. Det bliver en oplevelse for livet hvis du vælger at tage af sted.

Du kan tidligst tage på udlandsophold på bacheloruddannelsens tredje år.

Mulige kandidatuddannelser

De fleste vælger at supplere deres bachelor i Fysik med en kandidatuddannelse. Med en bachelor i Fysik har du ret til at forsætte på:

Andre vælger at kombinere deres bachelor i Fysik med en anden kandidatuddannelse. Det kan fx være:

Vær opmærksom på, at nogle kandidatuddannelser kræver særlige forudsætninger eller adgangskrav, og at der kan være et begrænset antal pladser.

Studieordningen er det juridiske grundlag for uddannelsen. Den beskriver de regler der gælder for uddannelse, for eksempel adgangskravene, uddannelsens opbygning, den viden og de færdigheder og kompetencer du skal oparbejde på uddannelsen, og en oversigt over de generelle regler der gælder for studerende.

Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret om hvilke regler, der gælder for dig som studerende. Studieordningen kan blive ændret en gang om året, typisk med virkning fra 1. september.

Se studieordningen på MitSDU

En kursusbeskrivelse er den formelle beskrivelse af et kursus. Kursusbeskrivelsen definerer blandt andet kursets faglige indhold og formål, eksamensform, eventuelle faglige forudsætninger for at følge kurset, og om kurset bliver udbudt som forårs- eller efterårskursus.

En kursusbeskrivelse bliver løbende ændret – typisk en gang om året – og du skal altid følge den nyeste version.

ECTS står for European Credit Transfer System er en europæisk måleenhed der angiver, hvor mange arbejdstimer et kursus kræver af dig som studerende, inklusive forelæsninger, forberedelse, gruppearbejde, øvelsestimer, hjemmeopgaver og eksamen.

Antallet af ECTS du får for at bestå et kursus, siger ikke noget om kursets faglige niveau, men udelukkende om den forventede arbejdsmængde.

60 ECTS svarer til et års fuldtidsuddannelse, og 30 ECTS svarer til et en fuldtidsstuderendes arbejdsmængde i et semester.


På bacheloruddannelsen i Fysik kan du opleve mange forskellige eksamensformer, som også varierer fra kursus til kursus.

En skriftlig eksamen kan eksempelvis være en stedprøve, hvor du møder op på SDU og aflægger en skriftlig eksamen; en take-home-opgave, hvor du får udleveret en opgave, som du har eksempelvis 48 eller 72 timer til at besvare; eller en projektopgave, hvor du arbejder med en afgrænset problemstilling over en længere periode, enten individuelt eller i en gruppe.

En mundtlig eksamen kan for eksempel være en pensumeksamen, hvor du trækker et spørgsmål eller emne, eller et forsvar af en skriftlig opgave.

I enkelte kurser består eksamen i, at du møder velforberedt op og deltager aktivt i undervisningen. Der er også kurser, hvor aktiv undervisningsdeltagelse er enten en del af eksamen eller en forudsætning for, at du kan gå til eksamen.

På bacheloruddannelsen foregår undervisningen på både dansk og engelsk. Lærebøgerne er overvejende på engelsk gennem hele uddannelsen.

I begyndelsen oplever nogle studerende, at det kan være lidt svært, men efterhånden bliver det lettere at læse, forstå og lære på engelsk.

Vi er klar til at hjælpe

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvordan du søger ind på en uddannelse? Hvad er forskellen på kvote 1 og kvote 2? Kan du med fordel vælge uddannelse efter din interesse? Uanset hvilke spørgsmål du har, er vi klar til at give dig svar og personlig vejledning.

Skriv til studievejlederne på Naturvidenskab