Skip to main content

Søg

Menu

Fysik

Bachelor

Uddannelsens opbygning

Bacheloruddannelsen i Fysik varer 3 år. Hvert studieår er opdelt i 2 semestre.

  • På uddannelsens 1. år bygger du videre på din viden fra gymnasiet. Kurserne giver dig dels en grundlæggende viden inden for fysik, som du kan trække på gennem resten af din uddannelse, dels indsigt i sammenspillet mellem fysik og matematik.

    Bemærk: På 1. år har bacheloruddannelsen i Fysik på SDU præcis samme indhold som civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi. Det betyder, at du under visse forudsætninger kan skifte mellem de to uddannelser, når du har bestået alle førsteårets kurser.
  • På uddannelsens 2. år bygger du videre på de grundlæggende fysikbegreber med fundamentale kurser i elektrodynamik og statistisk fysik, kombineret med mere moderne fysik, eksempelvis halvlederfysik, kvantemekanik og relativitetsteori.

    Samtidig bliver de teoretiske kurser suppleret med eksperimentelle kurser, som giver dig praktisk erfaring med fysikkens love.
  • Efter de 2 første basisår kan du vælge mellem to studieforløb på 3. år:

    Du kan fortsætte på det et-faglige bachelorforløb, som dækker et bredt udvalg af fagområder inden for fysikken og forbereder dig til at specialisere dig inden for grundlæggende fysik, beregningsfysik, biofysik eller optik og laserfysik på kandidatuddannelsen i Fysik.

    Hvis du ønsker et mere tværfagligt perspektiv på din uddannelse, kan du i stedet vælge det to-faglige bachelorforløb, hvor du kombinerer Fysik med et andet fag. Det to-faglige forløb leder naturligt videre til den to-faglige kandidatuddannelse, hvor du kan opnå undervisningskompetence på gymnasieniveau i både Fysik og dit sidefag.

    Du afslutter bacheloruddannelsen med bachelorprojektet, hvor du arbejder med en afgrænset videnskabelig problemstilling, som du undersøger eksperimentelt og/eller teoretisk.
    Læs mere om det to-faglige bachelorforløb

Du kan læse beskrivelser af de enkelte kurser ved at klikke på dem i studieforløbsdiagrammet nedenfor. På mobiltelefoner ses diagrammet bedst i liggende format.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af bacheloruddannelsen i Fysik. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen, for eksempel ’det akademiske kvarter’. Skemaet kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8-18.


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8-10
Mekanik og termodynamik (forelæsning)
Kl. 8-10
Mekanik og termodynamik (forelæsning)
Kl. 8-12
Matematisk analyse (eksaminatorium) 		 Ingen undervisning
Kl. 10-12
Mekanik og termodynamik (eksaminatorium)
Kl. 10-12
Eksperimentel design og modellering (forelæsning)
Kl. 10-12
Mekanik og termodynamik (eksaminatorium)

Kl. 12-16
Elektronik (eksaminatorium)
Kl. 14-16
Matematisk analyse (forelæsning)

Kl. 16-18
Matematisk analyse (eksaminatorium)


Studieordningen er den formelle beskrivelse af uddannelsen. Studieordningen definerer, hvordan uddannelsen er opbygget, hvilke kurser og eksamener du har, og hvad du skal lære igennem uddannelsen.

Studieordningen bliver løbende ændret – typisk en gang om året – og du skal altid følge den nyeste version af studieordningen.

Se studieordningen på MitSDU

En kursusbeskrivelse er den formelle beskrivelse af et kursus. Kursusbeskrivelsen definerer blandt andet kursets faglige indhold og formål, eksamensform, eventuelle faglige forudsætninger for at følge kurset, og om kurset bliver udbudt som forårs- eller efterårskursus.

En kursusbeskrivelse bliver løbende ændret – typisk en gang om året – og du skal altid følge den nyeste version.

ECTS er en fælles europæisk måleenhed, der angiver, hvor mange arbejdstimer et kursus kræver af dig som studerende.

60 ECTS svarer til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats i et helt studieår, og 30 ECTS svarer til et semester.

Læs mere om ECTS på Uddannelses- og Forskningsministeriets website

På bacheloruddannelsen i Fysik kan du opleve mange forskellige eksamensformer, som også varierer fra kursus til kursus.

En skriftlig eksamen kan eksempelvis være en stedprøve, hvor du møder op på SDU og aflægger en skriftlig eksamen; en take-home-opgave, hvor du får udleveret en opgave, som du har eksempelvis 48 eller 72 timer til at besvare; eller en projektopgave, hvor du arbejder med en afgrænset problemstilling over en længere periode, enten individuelt eller i en gruppe.

En mundtlig eksamen kan for eksempel være en pensumeksamen, hvor du trækker et spørgsmål eller emne, eller et forsvar af en skriftlig opgave.

I enkelte kurser består eksamen i, at du møder velforberedt op og deltager aktivt i undervisningen. Der er også kurser, hvor aktiv undervisningsdeltagelse er enten en del af eksamen eller en forudsætning for, at du kan gå til eksamen.

Som fysikstuderende på SDU har du mulighed for at tage på udlandsophold ved et udenlandsk universitet. Du kan enten vælge et universitet, som SDU samarbejder med, eller selv arrangere et ophold ved et andet universitet. SDU samarbejder med mere end 200 partneruniversiteter, og vores studievejledere hjælper dig med at finde det helt rigtige sted.

Du lærer meget ved at være på udlandsophold – om hvordan det er at bo og studere i et andet land, men også rigtig meget om dig selv. Du udvikler dig ved at bo i et andet land, og det er en oplevelse for livet, hvis du vælger at tage af sted.

Du kan tidligst tage på udlandsophold på 3. år af bacheloruddannelsen.

Læs mere om udlandsophold på MitSDU

På bacheloruddannelsen foregår undervisningen på både dansk og engelsk. Lærebøgerne er overvejende på engelsk gennem hele uddannelsen.

I begyndelsen oplever nogle studerende, at det kan være lidt svært, men efterhånden bliver det lettere at læse, forstå og lære på engelsk.

Mød os

Vi er klar til at hjælpe

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvordan du søger ind på en uddannelse? Hvad er forskellen på kvote 1 og kvote 2? Kan du med fordel vælge uddannelse efter din interesse? Uanset hvilke spørgsmål du har, er vi klar til at give dig svar og personlig vejledning.

Skriv til studievejlederne på Naturvidenskab