Hvordan er Fysik opbygget?
Bacheloruddannelsen i Fysik varer 3 år. Hvert studieår er opdelt i 2 semestre.
Når du bliver optaget på uddannelsen, følger du som udgangspunkt det et-faglige bachelorforløb, som forbereder dig til den et-faglige kandidatuddannelse i Fysik, hvor du kan specialisere dig i et bestemt fagområde.
På uddannelsens 1. år bygger du videre på din viden fra gymnasiet. Kurserne giver dig dels en grundlæggende viden inden for fysik, som du kan trække på gennem resten af din uddannelse, dels indsigt i sammenspillet mellem fysik og matematik.
Bemærk: Uddannelsens 1. år har præcis samme indhold som 1. år af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi. Det betyder at du under visse forudsætninger kan skifte mellem de to uddannelser, når du har bestået alle førsteårets kurser.
På uddannelsens 2. år bygger du videre på de grundlæggende fysikbegreber med fundamentale kurser i elektrodynamik og statistisk fysik, kombineret med mere moderne fysik, eksempelvis halvlederfysik, kvantemekanik og relativitetsteori. Samtidig bliver de teoretiske kurser suppleret med eksperimentelle kurser, som giver dig praktisk erfaring med fysikkens love.
Uddannelsens 3. år dækker et bredt udvalg af fagområder inden for fysikken og forbereder dig til at specialisere dig inden for grundlæggende fysik, computational physics, biofysik eller optik og laserfysik på kandidatuddannelsen i Fysik. Du afslutter bacheloruddannelsen med bachelorprojektet hvor du arbejder med en afgrænset videnskabelig problemstilling, som du undersøger eksperimentelt og/eller teoretisk.
Du kan læse beskrivelser af de enkelte kurser ved at klikke på dem i studieforløbsdiagrammet nedenfor. 
På mobiltelefoner ses diagrammet bedst i liggende format.
Specialiseringer
Specialiseringerne nedenfor er tænkt som forslag til valgfag du kan tage på 3. år, hvis du ønsker at specialisere dig inden for et af de pågældende fagområder.
Hvis du ønsker et mere tværfagligt perspektiv på din uddannelse, kan du vælge at skifte til det to-faglige studieforløb fra starten af 5. semester. Her kombinerer du Fysik med et tilvalg eller sidefag.
Du kan læse beskrivelser af de enkelte kurser ved at klikke på dem i studieforløbsdiagrammet nedenfor. På mobiltelefoner ses diagrammet bedst i liggende format.
Eksempel på skema
Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af bacheloruddannelsen i Fysik. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen, for eksempel ’det akademiske kvarter’. Skemaet kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8-18.
Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
|---|---|---|---|---|
Kl. 8-10Mekanik og termodynamik (fællestimer) |
Kl. 8-10Mekanik og termodynamik (fællestimer) |
Kl. 8-12Matematisk analyse (holdtimer) |
||
Kl. 10-12Mekanik og termodynamik (holdtimer) |
Kl. 10-12Eksperimentel design og modellering (fællestimer) |
Kl. 10-12Mekanik og termodynamik (holdtimer) |
||
|
|
Kl. 12-16Elektronik (holdtimer) |
|||
Kl. 14-16Matematisk analyse (fællestimer) |
||||
Kl. 16-18Matematisk analyse (holdtimer) |
Udlandsophold
Der er flere muligheder for dig hvis du overvejer et udlandsophold som en del af din uddannelse i Fysik. Du kan enten vælge et universitet som SDU samarbejder med, eller selv arrangere et ophold ved et andet universitet. SDU samarbejder med mere end 200 partneruniversiteter, og vores studievejledere hjælper dig med at finde det helt rigtige sted.
Du lærer rigtig meget ved at være på udlandsophold. Det giver dig et indgående kendskab til andre lande og kulturer, og det kan være med til at udvikle din personlighed. Det bliver en oplevelse for livet hvis du vælger at tage af sted.
Du kan tidligst tage på udlandsophold på bacheloruddannelsens tredje år.
Kandidatmuligheder
Bacheloruddannelsen i Fysik giver dig retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Fysik
Læs om kandidatuddannelsen i Fysik.
Uddannelsen giver dig også adgang til flere andre kandidatuddannelser. Værktøjet DIVA giver dig et overblik over alle dine valgmuligheder på SDU.