Skip to main content

Søg

Fysik

Bachelor

Uddannelsens opbygning

Bacheloruddannelsen i Fysik varer 3 år. Hvert studieår er opdelt i 2 semestre.

Når du bliver optaget på uddannelsen, følger du som udgangspunkt det et-faglige bachelorforløb, som forbereder dig til den et-faglige kandidatuddannelse i Fysik, hvor du kan specialisere dig i et bestemt fagområde.

På uddannelsens 1. år bygger du videre på din viden fra gymnasiet. Kurserne giver dig dels en grundlæggende viden inden for fysik, som du kan trække på gennem resten af din uddannelse, dels indsigt i sammenspillet mellem fysik og matematik.

Bemærk: Uddannelsens 1. år har præcis samme indhold som 1. år af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi. Det betyder at du under visse forudsætninger kan skifte mellem de to uddannelser, når du har bestået alle førsteårets kurser.

På uddannelsens 2. år bygger du videre på de grundlæggende fysikbegreber med fundamentale kurser i elektrodynamik og statistisk fysik, kombineret med mere moderne fysik, eksempelvis halvlederfysik, kvantemekanik og relativitetsteori. Samtidig bliver de teoretiske kurser suppleret med eksperimentelle kurser, som giver dig praktisk erfaring med fysikkens love.

Uddannelsens 3. år dækker et bredt udvalg af fagområder inden for fysikken og forbereder dig til at specialisere dig inden for grundlæggende fysik, computational physics, biofysik eller optik og laserfysik på kandidatuddannelsen i Fysik. Du afslutter bacheloruddannelsen med bachelorprojektet hvor du arbejder med en afgrænset videnskabelig problemstilling, som du undersøger eksperimentelt og/eller teoretisk.

Du kan læse beskrivelser af de enkelte kurser ved at klikke på dem i studieforløbsdiagrammet nedenfor. På mobiltelefoner ses diagrammet bedst i liggende format.

Specialiseringer

Specialiseringerne nedenfor er tænkt som forslag til valgfag du kan tage på 6. semester, hvis du ønsker at specialisere dig inden for et af de pågældende fagområder.

  • I fundamental fysik lærer du om de fundamentale love, der styrer universet som helhed såvel som dets fundamentale bestanddele.

    Vi dækker fysik på den størst mulige skala, for eksempel generel relativitet og kosmologi, hvor vi udforsker universet som helhed. Vi dækker fysik på de mindst mulige skalaer, for eksempel i kvantefeltteori og astropartikelfysik, hvor vi studerer elementarpartikler og deres vekselvirkninger.

    Desuden dækker vi fysik ved nogle af de mest ekstreme grænser, når vi udforsker sorte huller. Endelig dækker vi også nogle af de mest fascinerende mysterier i moderne fysik om mørkt stof og i kvantetyngdekraft. 

    Anbefalede valgfag på 6. semester

  • I computational physics lærer du at bruge computere som metode.

    Fysikmodeller er matematiske ligninger, der kan beskrive alt fra et molekyle til hele universet. Du vil lære, hvordan du løser sådanne modeller numerisk ved at implementere dem i form af software. Ved at køre softwaren kan vi simulere en model og se, hvad den gør.

    I fundamental fysik er vi ofte nødt til at anvende drastiske tilnærmelser til en teori for matematisk at udlede dens forudsigelser. Med simuleringer kan vi undersøge mere realistiske modeller og kontrollere validiteten af sådanne tilnærmelser. Ligesom eksperimentel fysik producerer simuleringer masser af data, og du vil lære at anvende fysik og statistik til at fortolke data og omdanne dem til nyttig og værdifuld viden.

    Anbefalede valgfag på 6. semester

  • I biofysik lærer du, hvordan fysikkens love bestemmer opførslen af levende systemer og bløde materialer.

    Ofte er det muligt at beskrive et biologisk system med nogle få velkendte egenskaber og vekselvirkninger på kort skala, som så kan medføre en kompleks ’emergent’ opførsel på større skala. Hvis vi på denne måde kan identificere mekanismer for biologiske processer, kan den viden potentielt bruges i sygdomsbehandling eller til udvikling af nye teknologiske materialer.

    Eksempler på biofysiske systemer, som studeres på SDU, inkluderer levende celler, cellemembraner, flydende krystaller og polymerer. Biofysikretningen benytter begreber og teknikker fra eksempelvis statistisk fysik, termodynamik, mekanik, optik, eksperimentelle metoder og mikroskopi. 

    Anbefalede valgfag på 6. semester

  • I optik og laserfysik lærer du, hvordan lys og stof vekselvirker – fra den klassiske skala med stråle- og bølgebeskrivelser ned til den skala, hvor kvantemekanik styrer atomernes og fotonernes vekselvirkninger.

    Du lærer, hvordan dette anvendes i laserfysik og avancerede mikroskopiteknikker. Du kan også lære, hvordan disse teknikker bruges til at studere systemer, såsom biologiske celler og flydende krystaller.

    Specialiseringen deler en del indhold med civilingeniøruddannelsen i Fysik og teknologi, men den giver også mulighed for at følge grundlæggende teoretiske fysikkurser som kvantefysik og avanceret statistisk fysik. 

    Anbefalede valgfag på 6. semester

Hvis du ønsker et mere tværfagligt perspektiv på din uddannelse, kan du vælge at skifte til det to-faglige studieforløb fra starten af 5. semester. Her kombinerer du Fysik med et tilvalg eller sidefag. 

Du kan læse beskrivelser af de enkelte kurser ved at klikke på dem i studieforløbsdiagrammet nedenfor. På mobiltelefoner ses diagrammet bedst i liggende format.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af bacheloruddannelsen i Fysik. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen, for eksempel ’det akademiske kvarter’. Skemaet kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8-18.


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8-10
Mekanik og termodynamik (fællestimer)
Kl. 8-10
Mekanik og termodynamik (fællestimer)
Kl. 8-12
Matematisk analyse (holdtimer)
Kl. 10-12
Mekanik og termodynamik (holdtimer)
Kl. 10-12
Eksperimentel design og modellering (fællestimer)
Kl. 10-12
Mekanik og termodynamik (holdtimer)

Kl. 12-16
Elektronik (holdtimer)
Kl. 14-16
Matematisk analyse (fællestimer)

Kl. 16-18
Matematisk analyse (holdtimer)


Studieordningen er det juridiske grundlag for uddannelsen. Den beskriver de regler der gælder for uddannelse, for eksempel adgangskravene, uddannelsens opbygning, den viden og de færdigheder og kompetencer du skal oparbejde på uddannelsen, og en oversigt over de generelle regler der gælder for studerende.

Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret om hvilke regler, der gælder for dig som studerende. Studieordningen kan blive ændret en gang om året, typisk med virkning fra 1. september.

Se studieordningen på MitSDU

En kursusbeskrivelse er den formelle beskrivelse af et kursus. Kursusbeskrivelsen definerer blandt andet kursets faglige indhold og formål, eksamensform, eventuelle faglige forudsætninger for at følge kurset, og om kurset bliver udbudt som forårs- eller efterårskursus.

En kursusbeskrivelse bliver løbende ændret – typisk en gang om året – og du skal altid følge den nyeste version.

ECTS står for European Credit Transfer System er en europæisk måleenhed der angiver, hvor mange arbejdstimer et kursus kræver af dig som studerende, inklusive forelæsninger, forberedelse, gruppearbejde, øvelsestimer, hjemmeopgaver og eksamen.

Antallet af ECTS du får for at bestå et kursus, siger ikke noget om kursets faglige niveau, men udelukkende om den forventede arbejdsmængde.

60 ECTS svarer til et års fuldtidsuddannelse, og 30 ECTS svarer til et en fuldtidsstuderendes arbejdsmængde i et semester.


På bacheloruddannelsen i Fysik kan du opleve mange forskellige eksamensformer, som også varierer fra kursus til kursus.

En skriftlig eksamen kan eksempelvis være en stedprøve, hvor du møder op på SDU og aflægger en skriftlig eksamen; en take-home-opgave, hvor du får udleveret en opgave, som du har eksempelvis 48 eller 72 timer til at besvare; eller en projektopgave, hvor du arbejder med en afgrænset problemstilling over en længere periode, enten individuelt eller i en gruppe.

En mundtlig eksamen kan for eksempel være en pensumeksamen, hvor du trækker et spørgsmål eller emne, eller et forsvar af en skriftlig opgave.

I enkelte kurser består eksamen i, at du møder velforberedt op og deltager aktivt i undervisningen. Der er også kurser, hvor aktiv undervisningsdeltagelse er enten en del af eksamen eller en forudsætning for, at du kan gå til eksamen.

Som fysikstuderende på SDU har du mulighed for at tage på udlandsophold ved et udenlandsk universitet. Du kan enten vælge et universitet, som SDU samarbejder med, eller selv arrangere et ophold ved et andet universitet. SDU samarbejder med mere end 200 partneruniversiteter, og vores studievejledere hjælper dig med at finde det helt rigtige sted.

Du lærer meget ved at være på udlandsophold – om hvordan det er at bo og studere i et andet land, men også rigtig meget om dig selv. Du udvikler dig ved at bo i et andet land, og det er en oplevelse for livet, hvis du vælger at tage af sted.

Du kan tidligst tage på udlandsophold på 3. år af bacheloruddannelsen.

Læs mere om udlandsophold på MitSDU

På bacheloruddannelsen foregår undervisningen på både dansk og engelsk. Lærebøgerne er overvejende på engelsk gennem hele uddannelsen.

I begyndelsen oplever nogle studerende, at det kan være lidt svært, men efterhånden bliver det lettere at læse, forstå og lære på engelsk.

Vi er klar til at hjælpe

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvordan du søger ind på en uddannelse? Hvad er forskellen på kvote 1 og kvote 2? Kan du med fordel vælge uddannelse efter din interesse? Uanset hvilke spørgsmål du har, er vi klar til at give dig svar og personlig vejledning.

Skriv til studievejlederne på Naturvidenskab