Skip to main content

Biolog analyserer fodspor fra dinosaurer

For 142 millioner år siden traskede to rovdinosaurer af sted på en strandbred i det, der nu er Tyskland. Deres efterladte fodspor er nu blevet analyseret af biolog

Den ene er stor, den anden er lille. De har ikke travlt, mens de afsætter deres fodspor i det våde sand. Af og til skrider de lidt, fordi det er svært at stå fast i vådt sand, men de holder kursen og fortsætter lige ud.

Et par gange må den lille op i trav for at indhente den store. Deres gennemsnitshastighed ligger på 6,3 km/timen for den stores vedkommende og 9,7 km/timen for den lille.

Det er markant langsomt for en kødædende dinosaur, der kan nå op på mere end 40 km i timen, når den løber.

Speciale om dinosaur-fodspor

Disse og andre detaljerede oplysninger om to dyr, der levede for cirka 142 millioner år siden, blev i juli fremlagt på en konference i Polen af Pernille Venø Troelsen.

Hun er biolog fra Syddansk Universitet og har skrevet speciale om en række dinosaur-fodspor i Tyskland.

De cirka 50 fodspor blev udgravet i perioden 2009-11 i Bückeberg-formationen i Tyskland, omkring 50 km fra Hannover i Münchehagen, hvor der gennem mere end 200 år er fundet flere forskellige spor og serier af spor.

Biologer bidrager med viden om dyrenes adfærd

De har tidligere været underlagt en række forskellige geologiske undersøgelser, men Pernille Venø Troelsen er den første biolog, der grundigt undersøger fodsporene, og det bidrager med en anden type viden end de geologisk baserede undersøgelser.

- Som biolog kan jeg bidrage med viden om blandt andet individernes adfærd, forklarer Pernille Venø Troelsen.

På baggrund af fodsporene har hun blandt andet konstateret, at de to dyr målte henholdsvis 1,6 m og 1,1 meter i hoftehøjde, og at der formentlig er tale om to rovdinosaurer af arten Megalosauripus.

Måske var der tale om sociale dyr

Den lille har af og til krydset benene på sin vej, og det kan der ifølge Pernille Venø Troelsen være forskellige grunde til:

- Måske mistede den balancen, fordi det var glat eller der var kraftig pålandsvind, måske fandt den fødeemner, der skulle undersøges, eller måske var det for at holde sig tæt på den store. Hvis det er tilfældet, kan der være tale om to sociale dyr, måske en forælder og unge, mener Pernille Venø Troelsen.

Flere og flere fund peger efterhånden på, at flere dinosaur-arter var sociale dyr, der jagede i flok og tog sig af deres unger, efter de var blevet udklækket.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden

Redaktionen afsluttet: