Skip to main content

Ugens tal: Mange unge fik nye rygevaner, mens landet var lukket ned

22.09.2021

Over 2.000 unge, der ryger, har svaret på spørgsmål om deres tobaksvaner under den første corona-nedlukning.

Mens landet var lukket ned, var der mange 15-29-årige, der ændrede rygevaner.

Det fremgår af en ny undersøgelse, der viser to modsatrettede tendenser: Mens knap en fjerdedel af de unge røg flere cigaretter under nedlukningen, gik en anden fjerdedel den modsatte vej og røg færre cigaretter.

Samtidig fortæller under halvdelen (40 procent) af de unge, at de røg det samme antal cigaretter, som de plejede at gøre. Fire procent forsøgte at stoppe med at ryge, tre procent startede med at ryge, mens de resterende otte procent ikke kan huske, hvad deres forbrug var under nedlukningen. 

Det er første gang, at forskerne har undersøgt de unges tobaksforbrug under den første nedlukning af landet i marts og april 2020.

Vil du vide mere?

Ugens tal