Skip to main content

Ugens tal: Alkoholproblemer øger risikoen for vold i barndomshjemmet i Grønland

18.08.2021

Ny rapport viser, at der er en sammenhæng mellem alkoholproblemer og vold i barndomshjemmet blandt unge i Grønland.

Hver tredje unge grønlænder mellem 15-34 år har oplevet et højt niveau af belastninger i barndommen såsom alkoholproblemer, problemer med vold eller seksuelle overgreb i barndomshjemmet.

Rapporten viser, at unge, der er vokset op med alkoholproblemer i barndomshjemmet, har 26 gange højere risiko for også at vokse op med vold, sammenlignet med dem, der ikke har oplevet problemer med alkohol.

Rapportens formål var at undersøge, hvordan vilkår i barndommen har en indvirkning på de 15-34-åriges mentale sundhed og helbred.

Rapporten bygger på deltagelse fra 620 unge fra et repræsentativt udsnit af unge i Grønland.

Vil du vide mere?

Ugens tal