Menu

Rygning

Rygning er ubestridt den største udfordring for befolkningens sundhed. Årligt dør 13.600 på grund af tobak. Det svarer til 20-25 procent af alle dødsfald i Danmark, og det gør rygning til den største dræber herhjemme. 

Omkring 17 procent af den voksne befolkning ryger dagligt, og hver dag begynder 40 unge at ryge. Potentialet for at gøre en forskel på rygeområdet er derfor stort og højt prioriteret på SIF. Det gælder også i Grønland, hvor over halvdelen af befolkningen ryger dagligt, og hvor SIF i samarbejde med Grønlands Selvstyre følger udviklingen.

På SIF forsker vi i tobaks betydning for folkesundheden, vi forsker i forebyggelse og rygestop, og i hvordan man begrænser den sociale ulighed i rygning.

Vi har også et særligt fokus på børn og unge, og på, hvordan man kan forhindre dem i at begynde at ryge. Vi udvikler, udfører og evaluerer interventioner med det formål at forhindre og begrænse rygning blandt skoleelever og erhvervsskoleelever.

Vi forsker endvidere i strukturelle forebyggelsestiltag, og vores forskning bruges blandt andet til at rådgive offentlige myndigheder. 

SIF er medlem af partnerskabet Røgfri Fremtid etableret af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies