Internationale studentermedhjælpere styrker Autorolas talentopbygning
Hos Autorola er internationale studentermedhjælpere en strategisk ressource. De bidrager med faglige kompetencer og globalt udsyn, samtidig med at fleksible studiejob giver mulighed for at udvikle talent i takt med virksomhedens behov.
Autorola er en global aktør inden for digitale bilauktioner og datadrevne løsninger til bilindustrien. Med kunder og samarbejdspartnere på tværs af landegrænser har virksomheden et stigende behov for at kunne skalere hurtigt – både teknologisk og organisatorisk.
Her spiller studentermedhjælpere en central rolle.
På kontoret i Odense beskæftiger Autorola i dag 25-30 studentermedhjælpere, heraf flere internationale profiler. For virksomheden handler det ikke kun om at få ekstra hænder ind i organisationen.
“Studerende er ikke blot ekstra kapacitet, men en strategisk ressource, der bidrager med faglige kompetencer, sproglige styrker og globalt udsyn,” siger Christian Stensgaard Gless, Tech Talent Acquisition Partner ved Autorola Group. Netop de kompetencer passer naturligt ind i en international forretning som Autorola.
”Studerende er ikke blot ekstra kapacitet, men en strategisk ressource, der bidrager med faglige kompetencer, sproglige styrker og globalt udsyn.
Opgaver med ansvar
I det daglige løser de studerende en bred vifte af opgaver.
Mange starter med at hjælpe med at træne virksomhedens AI-systemer, men studerende med de rette kompetencer får også mulighed for at arbejde med mere avancerede opgaver.
Det giver en fleksibel struktur, hvor studerende kan vokse ind i rollen og tage mere ansvar, hvis deres kompetencer og motivation matcher virksomhedens behov.
Pointer til andre virksomheder og organisationer
- Internationale studerende kan styrke globalt udsyn – særligt i virksomheder med internationale kunder og samarbejdspartnere.
- Fleksible studiejob kan give mulighed for at teste og udvikle den enkelte studerendes kompetencer over tid.
- Struktureret onboarding af flere studerende ad gangen kan gøre det lettere at skalere opgaver og opbygge en talentpipeline uden at binde sig til faste behov fra start.
Christian Stensgaard Gless
Tech Talent Acquisition Partner, Autorola Group


En vej til fremtidige medarbejdere
En central del af Autorolas model for ansættelse af studentermedhjælper er evnen til at skabe struktur og processer. Det gør det muligt at onboarde flere studerende ad gangen, oplære dem i de samme processer og sætte dem ind i opgaverne samtidig.
For Autorola betyder det, at virksomheden kan reagere hurtigt på nye opgaver uden at binde sig til faste stillinger eller langsigtede behov. Samtidig fungerer tilgangen som en naturlig talentpipeline, hvor studerende, der trives og udvikler sig, kan blive oplagte kandidater til fremtidige fuldtidsroller.
På den måde viser Autorolas erfaring, hvordan internationale studentermedhjælpere både kan bidrage til konkrete opgaver her og nu og samtidig være en del af en langsigtet kompetenceopbygning i en international virksomhed.
Vil I også samarbejde med internationale studerende?
Internationale studerende kan tilføre virksomheder og organisationer nye perspektiver, sproglige kompetencer og kulturel forståelse – allerede mens de studerer. Et studiejob giver jer mulighed for at lære hinanden at kende i praksis og kan blive første skridt mod et længere samarbejde.
Om Autorola
Autorola er en global aktør inden for digitale bilauktioner og datadrevne løsninger til bilindustrien.