
SDU Entrepreneurship Labs skaber særligt forløb for tech-boblere
Iværksætterne i QuasiOS er med i SDU's TechTrack-forløb. De arbejder på at skabe et nyt styresystem fra bunden, som kan bruges i computere og robotter.
SDU's iværksættermiljø driver et særligt TechTrack-forløb for startups, som arbejder med robotter, droner og software.
Her bliver iværksætterne blandt andet tilknyttet en fast forretningsudvikler, de får tilbudt en række workshops, hjælp til at sælge deres produkt og mulighed for at udvikle deres netværk.
En af de startups, der er startet i TechTrack, er QuasiOS.
”Vi kan se, at branchen skelner mellem cybersikkerhed og sikkerhed i robottens systemer. For os udelukker det ene ikke det andet, og vi arbejder på et system, som kan bruges i begge dele.
Iværksætterne arbejder på at skabe et nyt styresystem fra bunden, som kan bruges i computere og robotter. Det skal være sikkert og svært at hacke. Samtidig skal det være nemt at opdatere og konfigurere.
- De gamle styresystemer er opdaterede, men der er så meget i vores samfund, som har ændret sig, siden de blev lavet, så vi vil lave et nyt fra bunden, forklarer Jørn Guldberg, en af de tre grundlæggere af QuasiOS.
- Vi prøver at løsrive os fra den gamle måde at tænke på og ser på de udfordringer, der findes i dag.
Branchen er nysgerrig
Styresystemet, som QuasiOS udvikler, er målrettet de typer robotter, man kender fra eksempelvis MIR og Universal Robots, men det kan også bruges på computere.
I TechTrack-forløbet har iværksætterne fået kontakt til Odense Robotics, og det har givet dem adgang til robotmiljøet i Odense. Her bliver de mødt med nysgerrighed, fordi de arbejder på noget helt nyt.
- Vi kan se, at branchen skelner mellem cybersikkerhed og sikkerhed i robottens systemer. For os udelukker det ene ikke det andet, og vi arbejder på et system, som kan bruges i begge dele,” siger Jørn Guldberg fra QuasiOS.
Vil du være iværksætter?
Er du studerende, og drømmer du om at starte din egen virksomhed - så kig ind hos SDU Entrepreneurship Labs. Vi findes i alle campusbyer.