Skip to main content

Teoretisk Pædagogikum er en del af pædagogikumuddannelsen, som er en vekseluddannelse mellem praktisk pædagogikum og teoretisk pædagogikum. Pædagogikum er en underviser-professionalisering, som alle gymnasielærere i Danmark skal have, og den er styret af en bekendtgørelse og vejledning. Der er tale om en étårig uddannelse med denne opbygning:

TP overblik

Teoretisk Pædagogikum har sin egen studieordning (se boks til højre), og der er tale om en særskilt faglighed, som bygger videre på den faglige viden, man har fra tidligere uddannelse.

  

Meget af den viden, vi har om, hvordan man som ny kandidat og studerende på Teoretisk Pædagogikum, møder uddannelsen, har vi fra flere evalueringsprojekter og senest en undersøgelse, vi har lavet af, hvordan de mange forskellige uddannelses- og erfaringsbaggrunde, som kandidaterne kommer med på uddannelsen, kan medtænkes i uddannelsesforløbet. Undersøgelsen er foretaget blandt kandidater med faglig baggrund i naturvidenskabelige og tekniske fag, og den viden har vi bredt ud i undervisningen på hele uddannelsen. Der kan læses mere om undersøgelsen her.