Roald Andersens 15 minutters berømmelse
Roald Andersen var studerende på Odense Universitet og blev i 1982 valgt til at holde de studerendes tale til den officielle årsfest.
Roald var på det tidspunkt socialsekretær på De Studerendes Råd, DSR, og de vigtigste indsatsområder i den tid var højere SU og bedre boligforhold.
”Først med SU-reformen i 1988, da støtten næsten blev fordoblet, lykkedes det endeligt at få gennemført en SU, som man kunne leve og studere 100 % for. Men vi kæmpede allerede for det først i 80’erne. Som socialsekretær var det også som min opgave at påvirke politikerne til at bygge flere ungdomsboliger. Så da jeg blev valgt til at holde de studerendes tale i 1982 ville jeg gøre opmærksom på to ting: De studerendes kummerlige økonomi- og boligforhold og det faktum, at universitets årsfest ikke var en fest, som de studerende måtte deltage i. Derfor afholdt DSR jo samme dag Folkets Årsfest”, fortæller Roald Andersen, der i dag arbejder som korrekturlæser ved EU i Luxembourg og er bosat i en lille tysk landsby tæt ved grænsen til fyrstendømmet.
En meget varm sommerdag
”Tilfældet ville, at det var en meget varm dag. Allerede om formiddagen var temperaturen 26-28 °C og da jeg senere skulle til ned i Munke Mose forekom det mig pludseligt, at det ville være en god gimmick at møde op, som jeg ville være klædt ved Folkets Årsfest. Normalt gik jeg ikke i undertrøje og korte bukser på universitetet, men når jeg nu senere skulle til udendørs koncert, hvor de lovede 31 °C og solskin, så fik jeg en pludselig indskydelse til at klæde mig derefter”.
Selve årsfesten forløb stille og roligt. Roald Andersen hørte de andre taler, hørte koret, holdt sin egen tale, spiste pindemadder, afslog venligt tilbuddet om at tale med Dronning Ingrid (hvad skulle han dog tale med hende om?) og cyklede ind til Folkets Årsfest i Munke Mose.
Hængt ud i Billedbladet
”Først dagen efter fik jeg mine Andy Warholske ”15 Minutes of Fame”. Der var et billede af mig på forsiden af Fyens Stiftstidende, og Jyllandsposten havde også ofret betydelig spalteplads med billede og mange sarkastiske bemærkninger. Den største overraskelse kom senere på ugen, da Billedbladet bragte et fuldt opslag fra årsfesten. Det var før, det blev »Danmarks royale ugeblad«, så de havde ikke sendt en journalist til at følge Dronning Ingrid – ellers havde de forhåbentligt ikke skrevet sådan noget vås”, smiler Roald Andersen.
”Jeg havde på intet tidspunkt ventet en sådan reaktion, men det var åbenbart første gang nogen holdt tale for en dronning i ærmeløs JBS-T-shirt, Hummelbukser og Kalsøsko – og så var jeg nok mere langhåret end de fleste mænd. Og jeg bør nok især takke John Fredy fra Fyns Pressefoto, som tog billederne. Selv om han mest var kendt for at have øje for smukke unge piger, så var han da en ægte pressefotograf, som fik taget nogle rigtigt gode billeder”.