Med udgangspunkt i undersøgelsen Længe Leve - et Familiestudie (også kaldet LLFS) er der foretaget en lang række studier og resultaterne herfra har resulteret i flere artikler bragt i internationale, videnskabelige tidsskrifter.
Nedenfor er enkelte af resultaterne kort beskrevet:
Færre sygdomme i næste generation
Det har vist sig, at børnene af de længelevende søskende er sundere og i gennemsnit har færre kroniske sygdomme end jævnaldrende i andre familier. Det gælder også børnenes ægtefæller. Vi har været i stand til at påvise, at familierne har færre kræftsygdomme og især lavere hyppighed af tobaksrelaterede kræftformer.
Det passer med, at de familier, der deltager i undersøgelsen, har rapporteret mindre rygning både nu og tidligere sammenlignet med den danske befolkning generelt. Det tyder derfor på, at en del af forklaringen på den ekstraordinære overlevelse i de danske familier er deres sundhedsadfærd.
Bedre prognose hvis sygdommen rammer
Vores første studier tyder også på, at ikke blot får børnene af de længelevende søskende færre sygdomme, men prognosen er også bedre, hvis sygdommen skulle ramme. Det tyder på, at de længelevende familier ikke blot har mindre risiko for at blive syge, men også er mere modstandsdygtige, når de er blevet syge.
Hukommelse og aldring
Vi har også set på, hvor godt de ældre i LLFS-familierne bevarer deres intellektuelle evner, og om de samtidig har mindre risiko for svækkelse og sygdomme som fx Alzheimers.
Resultaterne tyder på, at de intellektuelle evner bevares bedre hos personer, som stammer fra familier, hvor man bliver meget gammel, og det tyder på, at arveanlæggene kan være en del af forklaringen.
Personlighed
Hjælper det at have en særlig personlighed, og kan ens væsen bidrage positivt til at opnå en høj alder?
”Børnegenerationen” i LLFS er generelt mindre bekymrede og mere udadvendte end baggrundsbefolkningen, mens de ikke adskiller sig på de øvrige personlighedsområder. Samlet tyder resultaterne på, at personlighedstræk som fravær af bekymring og et udadvendt væsen kan være af betydning for at opnå meget høj alder.
Er børnebørnene også sundere?
Hvad betyder kosten?
Er det noget vi arver?
"I vores familie bliver vi gamle..."
I perioden 2006-2009 blev godt 1.250 danskere sammen med ca. 3.600 amerikanere undersøgt i vores forskningsprojekt om familier med høj levealder og sund aldring.
Familierne i studiet er karakteriseret ved at leve længe og med godt helbred. Undersøgelsens formål er at forstå, hvordan man bærer sig ad med det, i håbet om at flere mennesker vil kunne opnå den samme sunde aldring.
I alt 868 danskere deltog i projektets 2. besøgsrunde i perioden 2014-2017, for at udviklingen i deres helbred kunne følges. I 3. besøgsrunde (2020-2023) inddrages 3. generation for at undersøge om den positive tendens også fortsætter helt ned i generationen af børnebørn.
I projektet undersøges det, om der er særlige miljømæssige eller genetiske forhold i disse familier, som kan forklare, at medlemmerne lever længe og med godt helbred sammenlignet med andre i samme alder. Syddansk Universitet gennemfører forskningsprojektet i samarbejde med universiteter i New York, Pittsburgh og Boston, hvor lignende undersøgelser finder sted.
