Ved leddegigt – som på lægesprog kaldes rheumatoid artrit – er der i leddene en betændelsesreaktion (inflammation), som skyldes ændringer i immunsystemet. Dette giver anledning til smerter og hævelse af leddene. Det er mest almindeligt, at leddegigt sætter sig i håndled, fingrenes led samt tæerne; men alle led kan blive ramt - også kæbeled og de øverste led i halshvirvelsøjlen. Angrebene i leddene optræder ofte symmetrisk - det vil sige samme led på højre og venstre side af kroppen. Sygdommen kan også i perioder medføre almensymptomer med træthed og vægttab.
Hvorfor opstår leddegigt?
Man har ikke fastslået årsagen til, at nogle mennesker udvikler leddegigt. Men når sygdommen opstår, sker der dét, at immunforsvaret aktiveres til at danne betændelse i leddene. Kroppen danner antistoffer for at bekæmpe fremmedlegemer, men i dette tilfælde retter immunsystemets celler sig mod kroppen selv og medfører skader på leddene. Denne viden er baggrunden for, at man behandler sygdommen med betændelsesdæmpende midler. Man ved som nævnt ikke, hvorfor nogle mennesker får leddegigt, og et nærliggende spørgsmål er derfor, om det skyldes arvelige egenskaber (vores gener) eller forhold i vores miljø.
Arvelige egenskaber
Man ved fra mange undersøgelser, at der er en øget risiko for udvikling af leddegigt, hvis der er slægtninge i familien, der allerede har sygdommen. Men denne øgede risiko er beskeden, og i de fleste tilfælde opstår sygdommen i familier, der ikke tidligere har været ramt sygdommen. Desuden ved man heller ikke, om den øgede risiko i nogle familier skyldes fælles gener eller fælles miljøfaktorer. Det eneste sikre holdepunkt for genernes betydning er påvisningen af en øget forekomst af visse vævstyper hos patienter med leddegigt. Desuden har man i nogle studier, men ikke i andre, påvist nogle enkelte gener, som kan have betydning for sygdommen. Men fælles for disse gener er, at de ikke findes hos alle patienter med leddegigt, og kun få personer med disse gener vil udvikle leddegigt. Så generne alene er ikke nok for at udvikle leddegigt.
Hvad med miljøet
Undersøgelser har antydet, at infektioner og hormoner kan spille en rolle – men det er formentlig i et samspil mellem flere forskellige faktorer. Flere undersøgelser viser, at rygning er en risikofaktor i udviklingen af leddegigt. Man er imidlertid ikke sikker på, om sammenhængen skyldes biologiske faktorer, eller om rygning blot hænger sammen med andre livsstilsrelaterede faktorer, som sammenlagt påvirker risikoen for at få leddegigt.
Hvorfor er tvillinger så interessante?
Tvillingerne udgør et enestående mulighed for at finde årsager til de sygdomme, der findes i befolkningen. Det skyldes, at der findes to typer af tvillinger, nemlig de enæggede par med identiske gener samt tveæggede par, der kun har 50 procent identiske gener. Det er grundlaget for, at man ved at undersøge tvillinger kan finde ud af, hvor meget henholdsvis gener og miljø betyder for udvikling af en sygdom. Men herudover kan undersøgelse af tvillinger bedre end undersøgelse af enkeltfødte være med til at afgøre hvilke gener og hvilke miljø faktorer, der har betydning for udvikling af en sygdom.
Tidligere tvillingundersøgelse af leddegigt
Vi foretog den første store danske undersøgelse af leddegigt blandt danske tvillinger i 1994. Her blev 37.338 tvillinger spurgt, om de nogensinde havde haft leddegigt. I alt 149 angav at have leddegigt. Det viste sig imidlertid, at en del ikke havde leddegigt alligevel, men andre sygdomme, der også kan give gener fra leddene.
Det er imidlertid ofte svært at fastslå, om en person har leddegigt gennem en enkelt undersøgelse, specielt da sygdommen i perioder kan være i ro eller være brændt ud. Der blev derfor efterfølgende også indhentet oplysninger hos praktiserende læger, speciallæger og sygehuse. I alt blev diagnosen leddegigt stillet hos 49 tvillinger. De øvrige tvillinger, der deltog, kunne have leddegigt, men det var ikke muligt med rimelig sikkerhed at stille diagnosen, måske fordi leddegigten var af mild karakter. Blandt de 49 tvillinger med leddegigt var de 13 enæggede og 36 tveæggede. Kun hos to af tvillingparrene havde begge tvillinger leddegigt, og det drejede sig i begge tilfælde om tveæggede par.
Undersøgelsens resultat tyder på:
- at risikoen for at få leddegigt ikke er større blandt tvillinger end blandt enkeltfødte personer
- at risikoen for at få leddegigt ikke er særlig stor selv om medtvillingen har sygdommen
- at risikoen for at få leddegigt snarere skyldes forhold i miljøet end de arveanlæg, vi har fået fra vores forældre
Nuværende tvillingundersøgelse af leddegigt
I foråret 2002 udsendte Det Danske Tvillingregister spørgeskemaer til 46.000 tvillinger. Undersøgelsen blev godt modtaget, idet over 75% besvarede vores spørgeskema. Blandt disse var der 352 tvillingindivider, der angav at have leddegigt. Disse tvillinger vil nu modtage et brev med anmodning om at deltage i den nye undersøgelse. Grunden til, at vi vil gentage undersøgelsen, er, at vi denne gang vil finde betydeligt flere med leddegigt. Dermed bliver resultaterne af vores undersøgelse meget mere pålidelige. Desuden kommer der hele tiden ny viden til, og siden den forrige undersøgelse har man fundet mange nye faktorer både i generne og miljøet, som måske kan have betydning for leddegigt.
Formålet med den nye undersøgelse er bl.a.:
- At vi med større sikkerhed kan bestemme i hvilken grad henholdsvis gener og miljø spiller en rolle for udvikling af leddegigt.
- At finde gener der har betydning for sygdommen.
- At finde forhold i miljøet der har betydning for sygdommen.
- At finde nye stoffer i blodet, der kan have betydning både for opståen og udvikling af leddegigt.
- At undersøge om kroppens regulering af generne kan forklare, hvorfor det oftest kun er den ene af de énæggede tvillinger, der bliver ramt af leddegigt.
Hvordan forløber undersøgelsen:
Undersøgelsen startede i marts 2008 og er planlagt til at slutte i år 2010. Vi har nu haft kontakt til næsten alle de 350 tvillinger, der i 2002 fortalte os, at de havde leddegigt. De har næsten alle en gigtsygdom - og ved hjælp af et telefoninterview har vi i mange tilfælde kunnet finde ud af, hvilken gigtsygdom det drejer sig om. Efter disse interviews har vi besøgt 145 tvillinger, som kunne have leddegigt og blandt disse viste det sig, at 130 havde leddegigt. Vi har også besøgt 88 af de raske medtvillinger, som har kunnet deltage i undersøgelsen. Vi har dog kun fundet ganske få par, hvor begge tvillinger har sygdommen, og det tyder på, at forhold i vores miljø har en større betydning for at sygdommen bryder ud, end vort arvemateriale, altså vores gener, der kun betyder mindre.
Vi har i forbindelse med vores besøg hos tvillingerne og deres raske medtvillinger spurgt om mange ting, der vedrører bl.a. opvækst, tidligere og nuværende sygdomme, uddannelse, arbejdsforhold, kontakt med dyr, rygning, alkohol, vægt, højde. Formålet har været at finde ud af, om nogle af disse forhold kan have betydning for udvikling af kronisk leddegigt. Disse resultater foreligger endnu ikke.
Ligeledes vil vi kigge på blodprøverne for at se, om det er bestemte gener, der er aktive, når man har leddegigt. Vi vil desuden prøve at finde ud af, hvilke stoffer i blodet, der kan være med til at aktivere immunsystemet, så det angriber leddene og giver anledning til smerte og hævelse. Disse oplysninger vil kunne bruges til at finde ud af, hvordan vi bedre og mere målrettet kan sætte ind mod gigten, hos de personer der er ramt, og måske være med til at forhindre at sygdommen kommer i udbrud.
Når vi er færdige med at analysere vores data og har fået svar på alle blodprøverne, vil vi skrive et brev til alle de tvillinger, der har været så venlige at deltage, og fortælle om resultatet af undersøgelsen. Ligeledes vil man via Gigtforeningens hjemmeside kunne læse mere om gigtforskning. Man kan komme ind på Gigtforeningens hjemmeside ved at trykke på dette link: http://www.gigtforeningen.dk/forskning.
Finansiering:
Projektet udgår fra Det Danske Tvillingregister ved Syddansk Universitet i Odense og er støttet af Gigtforeningen.
Projektperiode:
2008 - 2010.