Skip to main content

Hjerteflimmer hos den ene tvilling betyder øget risiko hos den anden

Hvis en tvilling har fået hjerteflimmer kan det anbefales, at den anden tvilling også får undersøgt sit hjerte hos sin læge.

Atrieflimren (også kaldet hjerteflimmer eller forkammerflimmer) er en hyppig hjerterytmeforstyrrelse, som man kan være arveligt disponeret for.

Formålet med denne undersøgelse var at bestemme med-tvillingers dødelighed sammenlignet med andre tvillinger. Ved hjælp af Tvillingregisteret, Landspatientregisteret og Folkeregisteret fandt vi alle tvillinger født siden 1912, som havde fået stillet diagnosen hjerteflimmer. For hver tvilling med hjerteflimmer udvalgtes 4 tilfældige tvillinger, der ikke havde fået diagnosen og som havde samme køn og alder.

Sammenligningen viste, at de, der var tvilling til en tvilling med flimmer, havde en øget dødelighed i forhold til gruppen af kontrol-tvillinger. Effekten var mest tydelig hos enæggede tvillinger, men var også til stede hos toæggede tvillinger af samme køn og af forskelligt køn. Dødeligheden var 20% højere hos tvillinger, der havde en med-tvilling med flimmer, og den var næsten 40% højere hos enæggede tvillinger. Så hvis en tvilling får hjerteflimmer, kan det anbefales, at den anden tvilling får undersøgt sit hjerte hos sin læge.

 

Original publikation:

Familial atrial fibrillation predicts increased risk of mortality: A study in Danish twins
Ingrid Elisabeth Christophersen, Esben Budtz-Jørgensen, Morten S Olesen, Stig Haunsø, Kaare Christensen, Jesper Hastrup Svendsen.
Circulation: Arrhythmia Electrophysiology. 2013 Feb;6 (1):10-5. Pubmed abstract

Ansvarlig for siden: Dansk Center for Tvillingforskning

  • Dansk Center for Tvillingforskning,
  • J.B. Winsløwsvej 9b st.tv.
  • Odense C - DK-5000
  • Telefon: +45 6550 3047
Redaktionen afsluttet: 05.11.2013