Skip to main content
Error while rendering view [MainNavigation]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.

Tillykke til Det Tekniske Fakultets første doktor

Fredag fik Det Tekniske Fakultet sin første doktor. Sven G. Sommer blev udnævnt til doktor i teknik efter en afhandling om ammoniakfordampning.

Sven G. Sommer blev fredag den 24. maj 2013 udnævnt som doktor. Dermed bliver han den første doktor i teknik udnævnt fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet og kan nu smykke sig med den fineste akademiske titel.

Hans afhandling om pH-værdiens påvirkning af fordampning af ammoniak til miljøet har dermed bragt videnskaben et betydeligt skridt videre.

Stor miljøpioner
Sven G. Sommer har brugt hele sin 30-årige forskerkarriere på at arbejde for en miljøvenlig dyreproduktion i Danmark, og hans arbejde har bidraget til, at dansk landbrug i dag er blandt verdens reneste.

Sven G. Sommer var en af de første, som tilbage i 80´erne gjorde opmærksom på, at landbrugets udledning af ammoniak var et stort problem for kvaliteten af vores natur. I dag ved man, at landbruget står for 90 procent af udledningen af ammoniak.

For mere information kontakt
Doktor Sven Sommer, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi
Tlf: 6550 7359 / Mob: 2778 7359, e-mail  sgs@kbm.sdu.dk

Redaktionen afsluttet: 24.05.2013