Millionbevilling til forskning i cellers aldringsproces
Forsker fra Syddansk Universitet undersøger 15.000 geners betydning for cellers aldring, som vil forbedre mulighederne for at både at kunne forstå og behandle aldersrelaterede sygdomme.
Den stigende andel af ældre i vores samfund har øget behovet for bedre behandling af aldersrelaterede sygdomme, som kræver en grundigere forståelse af de mekanismer, der er involveret i aldring af celler.
En enkelt mekanisme, kaldet cellulær senescens (latin for aldring), ser ud til at spille en central rolle i de fleste aldersrelaterede sygdomme. Senescens dækker over en blokering af celledeling, der opstår i for eksempel aldrende celler eller kræftceller.Morten Gjerstorff, lektor på Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, har netop fået bevilget 2,2 millioner kroner fra VELUX FONDEN til et projekt, der skal give ny viden om, hvilke gener og proteiner der er vigtige for aktivering af senescens, og som dermed spiller ind i cellernes aldringsproces.
”Vi ved meget lidt om de mekanismer der udløser, orkestrerer og medierer senescens i celler. Ved at studere dette vil vi bedre kunne forstå aldersrelaterede biologiske processer og behandle aldersrelaterede sygdomme,” siger Morten Gjerstorff, lektor på Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet.
Aldrende celler er både godt og skidt
I huden spiller senescens en positiv rolle i forbindelse med at hæmme udvikling af modermærkekræft. I modermærker kan der opstå muterede gener, som giver anledning til ukontrolleret celledeling. Denne celledeling bliver i de fleste tilfælde standset af aktiveringen af senescens, og kræftudviklingen blokeres. Når der i nogle tilfælde alligevel opstår kræft, skyldes det, at dette forsvarsværk omgås gennem ukendte mekanismer. Senescens kan også spille en negativ rolle i huden ved for eksempel at forhindre effektiv sårheling.
15.000 gener skal ses igennem
”I dette projekt vil vi systematisk undersøge, hvilken rolle hvert enkelt af 15.000 gener spiller i senescens-aktiveringen i hudbindevævsceller og melanocytter (modermærkeceller). Dette vil danne grundlaget for vores videre studier, der skal udrede cellespecifikke og generelle aldringsmekanismer,” fortæller Morten Gjerstorff.