Mød en ph.d.-studerende: Lisa Hjerrild
Lisa Hjerrild er ph.d.-studerende ved Juridisk Institut. Hun afleverede sin afhandling i juni og skal forsvare den dette efterår. Hun har modtaget et EliteForsk-rejsestipendium på 200.000 kr., som uddeles til nogle af landets mest talentfulde forskerstuderende, så de kan gennemføre et længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden. I artiklen kan du læse om hendes forskning, og hvorfor hun interesserer sig for energiret.
Hvad beskæftiger du dig med i din forskning?
Mit ph.d.-projekt behandler krydsfeltet mellem energiret, databeskyttelsesret og menneskeret, så en stor blanding af flere retsområder. Men det er ofte kendetegnende for energiretten, at den blander sig med andre retsområder – det komplicerer tingene, men det er netop også det, som gør det spændende.
Helt konkret er formålet med mit projekt at undersøge de retlige udfordringer, der er ved at anvende fjernaflæste elmålere og beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, når det i Danmark er besluttet, at alle husstande skal have installeret en fjernaflæst elmåler, der aflæser elforbruget døgnet rundt. Målerdata kan nemlig indeholde og være personoplysninger, når de kombineres med andre oplysninger, som fx målernummer, brugeren og den betalingsansvarlige.
Siden midten af 00’erne er der blevet installeret fjernaflæste elmålere, og der er nu én i alle danske hjem, som får elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet. Udviklingen er sket uden den store bevågenhed, og der er ikke gjort de store overvejelser om de dilemmaer, som en fjernaflæst elmåler giver anledning til.
Målerdata fra fjernaflæste elmålere bidrager til at effektivisere driften af elnettet, understøtter investeringsbeslutninger om nødvendige udbygninger af elnettet, understøtter den grønne omstilling ved at muliggøre anvendelsen af fluktuerende energi fra vedvarende energikilder, og så kan den bruges til at overvåge husstanden. Få vil have indvendinger mod de tre første formål, som er vigtige for den grønne omstilling, men det sidste er potentielt problematisk, når forbrugsdata fra elmåleren kan bruges til at følge med i aktivitetsniveauet i hjemmet, fx hvornår man står op, laver mad, rejser på ferie, eller om man er oppe og aktiv hele natten.
Når det handler om vores persondata, er der en række beskyttelsesværn efter bl.a. databeskyttelsesforordningen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, som regulerer brug af persondata og beskyttelse af privatlivs fred. I kontrast hertil indsamler fjernaflæste elmålere på timebasis eller oftere oplysninger om forbruget i den enkelte husstand, som kan fortælle noget om aktivitetsniveauet og vaner i hjemmet.
I min forskning undersøger jeg denne balance nærmere, som sat på spidsen handler om, hvor mange data skal man egentlig dele som led i den grønne omstilling. For elselskaberne er det afgørende at have data til rådighed for at forudsige elforbruget, så man på den måde kan få mere vedvarende energi ind i elnettet i stedet for at anvende fossile brændsler, men det er samtidig afgørende at sikre, at den enkelte forbruger kan være tryg ved indsamlingen af data, og at den ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet.
Hvornår blev du interesseret i dit forskningsområde?
Jeg blev uddannet fra SDU for ca. 10 år siden, og så har jeg arbejdet i centraladministrationen i nogle år, bl.a. med energiret, så jeg har et praktisk indblik i det energiretlige område. Jeg har egentlig altid interesseret mig for forskning og været nysgerrig efter at skrive en ph.d.-afhandling, så efter nogle års tilløb fik jeg mulighed for det. Det var en super spændende måde at komme tilbage ind i den akademiske verden og fordybe mig i et enkelt område i tre år.
Det, der er mest spændende, er, at emnet er meget aktuelt her og nu. Anvendelsen af energi og fjernaflæste elmålere har betydning for den grønne omstilling, og det er vigtigt at sikre, at reguleringen af energisektoren og videregivelse af data ikke sker på bekostning af andre rettigheder.
Databeskyttelsesforordningen fik stor opmærksomhed for nogle år siden og er stadig aktuel i dag. Privatlivsrettigheder, indsamling af data og techvirksomheder har stadig stor bevågenhed mange steder fra, og det er meget aktuelt at diskutere, hvor balancen går for, hvor mange data (som fx forbrugsdata) man kan kræve, at den enkelte dansker skal udlevere for at komme i mål med den grønne omstilling.
Du har modtaget et EliteForsk-stipendium. Hvad skal det bruges til?
Det var en stor anerkendelse at få EliteForsk-rejsestipendiet og en fantastisk mulighed for at komme på forskningsophold ved nogle af de allerbedste forskningsinstitutioner i verden.
Planen var et forskningsophold ved Queensland University of Technology, Australien, som har et tværfagligt forskningscenter om de mange teknologiske aspekter og udfordringer, der er ved techplatforme og IoT (Internet of Things), og hvordan det påvirker vores rettigheder som privatpersoner. Centret udmærker sig ved at forsøge at finde nogle løsninger ved at se på tværfaglig forskning, og de har en lang række spændende projekter i gang. Desværre blev opholdet udsat pga. pandemien, og lige nu er jeg ved at afklare, om det er muligt at gennemføre til vinter, eller om jeg skal se i retning af et andet forskningscenter.
Hvad får man ud af at være ph.d.-studerende?
Jeg har allerede nu opnået en meget specialiseret viden om mit område, og jeg har fået en faglig ballast som forsker. Derudover giver det mulighed for at prøve sig selv af, ved at dedikere sig selv til et forskningsprojekt i tre år. Det at skrive en ph.d. giver også et indblik i og et fagligt netværk indenfor den akademiske verden, som åbner for mange nye muligheder og forskningssamarbejder. Det gør, at man har forskellige kontakter at trække på, og at forskningen også har relevans for omverdenen.
Det betyder meget for mig, at min forskning kan bruges i praksis. Ved at bruge tre år som ph.d.-studerende får man også en mulighed for at prøve den akademiske verden af for at se, om man vil fortsætte en karriere som forsker.
Hvilke udfordringer er du stødt på i løbet af processen?
Jeg har ikke oplevet så mange egentlige udfordringer i processen, men på mit forskningsområde findes der ikke så meget retspraksis, som ellers er en vigtig kilde inden for retsvidenskaben, og det kan tage nogle år, før problemerne ender ved domstolene, og der kommer en endelig juridisk afklaring. Det kan godt være træls, når man må konstatere, at man løber ind i en lang række af uafklarede problemstillinger, som hver især skal håndteres i forskningsprojektet. Men det er også vilkåret, når man beskæftiger sig med aktuelle emner.
Den klassiske problemstilling er, at man sidder meget alene med sit ph.d.-projekt. Men det er samtidig også fordelen, nemlig at man får lov til at grave sig ned i et område, som der måske ikke er så mange, der har indblik i. Der er dog altid en masse gode forskerkollegaer, der kan hjælpe én på vej, hvis man sidder fast.
Er der noget, du kan konkludere indtil videre i din forskning?
Jeg kan i hvert fald konkludere, at det er et meget kompliceret område at skulle balancere rettigheder indenfor. Der er nogle meget stærke interesser, som vejer tungt på begge sider af Justitias vægtskål: elforsyningssikkerhed, klimamål og grøn omstilling på den ene side og respekt for den enkeltes privatliv, ret til at vælge teknologierne fra og beskyttelse af personoplysninger på den anden side.
Mit projekt taler ind i en debat om den grønne omstilling, hvor de fjernaflæste elmålere gerne skulle være et væsentligt skridt på vejen mod at nå nogle af klimamålene. Man kan ikke bare sige, at privatlivsrettigheder udelukkende trumfer alt andet, for der er mange interesser på spil. Det er ikke nogen nem afvejning og tydeliggør, at der er behov for forskning på området.
Hvad byder fremtiden på?
Jeg håber på, at jeg får mulighed for at bruge min forskning, og så håber jeg på at få mulighed for at forske endnu mere, fx i en adjunkturstilling, når jeg har forsvaret min afhandling. I løbet at mit projekt er jeg stødt på flere problemstillinger, som der er grundlag for at forske yderligere i.