Bevillinger til internationale forskningsophold

Hvordan hænger moral og politisk ideologi sammen? Hvilke moralske ord og argumenter bruger partiledere til at moralisere politiske emner?

De spørgsmål vil SDU-professor Robert Klemmensen belyse, når han med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv skal undersøge sammenhængen mellem moral og politik i Danmark, Storbritannien og Tyskland.

Fonden har også bevilget et forskningsophold til professor Brooks Kaiser. Hun tager til University of British Columbia for at undersøge og øge vores viden om, hvornår og hvordan vi skal bekymre os om havforsuring. Forsuring er et resultat af faldende pH-niveauer i havene, som blandt andet kan skabe problemer for koraller og muslinger.

Læs projektbeskrivelserne herunder.

Sammenhæng mellem moral og politik

Robert Klemmensen, professor ved Institut for Statskundskab, har modtaget 288.000 kroner til projektet ”Morality and Party Competition”.

Projektbeskrivelse:
Politiske holdninger og politisk adfærd forklares ofte som resultatet af egeninteresseret adfærd. Moral-psykologer har dog vist, at mennesker intuitivt vurderer ny politisk information i moralske termer og tilpasser deres adfærd derefter. Derudover har moral-psykologer vist, at moralske vurderinger foretages på fem dimensioner, som varierer på tværs af individer. Hvordan man placerer sig på disse dimensioner, har betydning for hvilken politisk ideologi, man tilslutter sig. I dette projekt undersøger jeg, hvordan de fem moralske dimensioner hænger sammen med politisk ideologi i tre europæiske lande: Danmark, Storbritannien og Tyskland. Partiledertaler er velegnede til dette projekt, da vi her kan undersøge, hvordan ledere af politiske partier anvender moralske ord og moralargumenter over tid. Dermed bliver det muligt at undersøge, hvordan politisk ideologi og moral hænger sammen. Det bliver også muligt at undersøge, hvilke mekanismer der kan forklare, hvornår ledere af politiske partier vælger at moralisere et givent politiske emne, fordi partiledertalerne findes fra 1950’erne og frem. At forstå hvordan moral og politik hænger sammen og hvordan politiske emner moraliseres over tid, giver os indsigt i, hvordan partikonkurrence bidrager til hhv. at øge eller mindske sandsynligheden for politiske kompromisser, fordi det er vanskeligt at opnå kompromisser i meget moraliserede rum.

Havforsuring – afvejning af økologiske og økonomiske hensyn

Brooks Kaiser, professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, har modtaget 153.360 kroner til projektet ”When and how to worry about ocean acidification: Bio-economic foundations for sustainable development goals”.

Projektbeskrivelse:
Faldende pH-niveauer i havene forventes at få store, men også meget usikre, indvirkninger på økosystemerne og de naturressourcer, der findes i havene. Forvaltningen af naturressourcerne er pt. baseret på bioøkonomiske modeller, der anvender data om fx biologisk vækst og markedspriser til at estimere den fremtidige mængde og værdi af naturressourcerne. De bioøkonomiske modeller er imidlertid ikke ret gode til at tage højde for meget usikre faktorer afledt af det faldende pH-niveau. Når der ikke tages højde for de usikre faktorer, risikerer man at overse et potentiale for en mere bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Beslutningstagere har således ingen klare svar på, hvordan og hvornår de skal bekymre sig over det faldende pH-niveau. Forskere ved University of British Columbia arbejder med bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og bioøkonomiske modeller for de faldende pH-niveauer. Under forskningsopholdet vil jeg sammen med forskere fra UBC udvikle økonomiske analyseværktøjer, der kombinerer de to tilgange. Værktøjerne vil kunne anvendes til identificere forvaltningssystemer, som er baseret på reelle økologiske og økonomiske tradeoffs, og adresserer usikkerhederne ved at inddrage faktorer såsom udnyttelsesgraden af ressourcerne, strategier for risikominimering samt tilførelse af arbejdskraft og økonomiske investeringer. Denne tilgang kan udvide fokus fra forvaltning af naturressourcerne isoleret set til bæredygtig udvikling af ressourcerne i bredere forstand.

Forskningsophold i udlandet

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget 832.000 kroner til fem forskningsophold i udlandet af mindst tre måneders varighed.

Forskernes ophold i udlandet skal fremme internationaliseringen af dansk forskning samt styrke det internationale samarbejde mellem forskningsinstitutioner.

Læs mere om, hvilke forskere der har fået bevilget et forskningsophold i udlandet på Fondens hjemmeside.