Menu

Forskere tester folks reaktioner på droner

Flyvehøjden er afgørende for, om droner forstyrrer og vækker bekymring, når de flyver over folks huse og haver.

Dronerne er over os, men de kan være en udfordring for privatlivet, hvis de kommer for tæt på. Det viser et forsøg, hvor SDU-forskere har sendt droner til vejrs over husejeres haver for at teste, hvordan de reagerer på droners tilstedeværelse.

I forsøget fløj dronerne i 25, 50 og 75 meters højde – og en lygtepæl måler til sammenligning omkring 10 meter.

- Husejerne følte, at droner, der fløj i 25 meters højde over deres haver, kom alt for tæt på deres privatsfære. Det var også et problem for nogle af husejerne, når dronen befandt sig 50 meter over ejendommen, mens en drone i 75 meters højde ikke vakte bekymring. Ser man på, at EU senere i år formentlig vil vedtage en grænse på 20 meter for, hvor lavt droner må flyve, så kan det være problematisk for mange folk, fastslår Domen Bajde, lektor ved Institut for Marketing & Management.

Forstyrrer mere end forventet
Han og kollegaen Jannek K. Sommer undersøgte folks holdning til store droner på 9,5 kilo og til de helt små mikrodroner under 250 gram, som ofte betegnes legetøjsdroner. Og forskerne spurgte både ind til husejernes opfattelse før og efter testflyvningen.

- Inden forsøget fortalte mange af husejerne, at de er åbne over for droner, men det var tydeligt, at nogle ændrede holdning og generelt udviste større skepsis over for droner efter forsøget, fortæller Jannek K. Sommer, ph.d.-studerende ved Institut for Marketing & Management.

Et typisk problem er, at folk føler sig iagttaget og overvåget af droner, som er udstyret med et kamera. Men de hæfter sig også ved andre problemstillinger.

- Droner uden et kamera forstyrrer lige så meget, når de flyver over folks private ejendom, som droner med et kamera gør. Mange er generet af støj og af størrelsen på særligt den store drone. Og de føler generelt, at dronerne trænger for meget ind i deres privatsfære, og at deres tilstedeværelse er unaturlig. Enkelte er på én gang fascineret af dronerne, men frygter samtidig for deres sikkerhed, siger Domen Bajde.

En anden problemstilling ved droners tilstedeværelse er, at folk bliver usikre på, hvad en drone foretager sig, og hvem der styrer dronen. Det var tydeligt i en anden undersøgelse, som lektor Niklas Woermann har udført i en offentlig park, hvor folk straks spejdede efter piloten, der styrede dronen.

Misforhold mellem lovgivning og folks holdninger
Ifølge forskerne er der desuden forskel på befolkningens viden om droner og på de regler, der gælder droneflyvning.

I bymæssig bebyggelse er det kun lovligt at flyve med droner i professionelt øjemed. Det er ikke rimeligt, at en privatperson ikke må flyve med legetøjsdrone i sin egen have, lyder det fra de deltagere, der har viden om de lovgivningsmæssige restriktioner for privat droneflyvning.

- Men de fleste går ud fra, at det er tilladt at flyve med droner på deres egen grund. Det hænger sammen med, at folk bruger deres sunde fornuft i stedet for at sætte sig ind i reglerne, der gælder for brug af droner. En af deltagerne i undersøgelsen har f.eks. fjernet hukommelseskortet fra en drone, så hans børn ikke kan bruge kameraet, når de flyver med deres legetøjsdrone, siger Jannek K. Sommer. 

- Reglerne lægger mange hindringer i vejen for dronebrugere, og vi bakker overordnet set op om, at reglerne skal være mere klare og mindre restriktive end i dag, så det vil være tilladt at bruge droner, der er sikre og forsvarlige til både kommerciel- og hobbybrug. Men vores undersøgelse viser også, at eventuelle ændringer i lovgivningen bør tage højde for offentlighedens bekymringer, siger Domen Bajde. I et kommende studie vil forskerne se nærmere på, hvordan privatpersoner bruger droner, og hvor meget de ved om reglerne for droneflyvning.

Rapporten ”Public reactions to drone use in residential and public areas” kan læses her og på hjemmesiden www.sdu.dk/dronepublic.


FAKTA
Projekt krævede sikkerhedszone på 50 meter

De strenge regler for droneflyvning betød, at det var vanskeligt at gennemføre projektet, og forskerne måtte under testflyvningerne monitorere en sikkerhedszone på 50 meter i nabolaget.
Forskerne har interviewet husejerne om deres opfattelse af droner, inden de har observeret – og igen har interviewet dem om – deres reaktioner på flyvende mikrodroner, der vejer under 250 gram, og store droner på 9,5 kilo.

Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem forskere fra SDU, Aalborg Universitet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Befolkningens syn på droner

Projektet er et af flere ved Institut for Marketing & Management, som undersøger, hvordan offentlighedens syn på droner og droneindustrien udvikler sig, og hvordan det er formet af bekymringer om privatlivets fred. Den viden, der oparbejdes, er vigtig for en række parter. Det gælder bl.a. myndigheder, der vedtager lovgivning om droneflyvning, samt industrien og SDU’s Dronecenter, der kan tage højde for, hvad befolkningen mener, når de udvikler og designer droneteknologi.

Læs mere på www.sdu.dk/dronepublic

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies