Skip to main content
FV22

Er Danmark ved at falde fra hinanden?

Med klimakrise, krig i Europa og et presset sundhedsvæsen er der komplicerede problemer at tage fat på i dansk politik. Alligevel ender både vælgere og politikere med at tale mere om mink-skandale, Søren Papes eks-mand og salonerne i København. SDU-professor David Hopmann gør dig klogere på fragmenteringens mange ansigter, inden du sætter krydset.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 25-10-2022

Er valgkampen præget af fragmentering?

- Vi ser en tydelig fragmentering i borgernes brug af medier. Nogen er på TV2 News hele tiden, og andre ser serier på Netflix fremfor partilederrunder. Det bekymrer mig, at nogle vælgere melder sig helt ud af debatten.

Det udfordrer vores demokratiske samtale, at der er så tydelige fragmentering i, hvem der tilgår relevant politisk information.

Det bidrager heller ikke positivt til den demokratiske samtale, at det politiske system er under forandring, så vi nærmest er endt i et permanent jordskredsvalg.

De mange partier, som stiller op til dette valg, risikerer nemt at bidrage til øget fragmentering, fordi de kun taler til den smule vælgere, de vil have til at stemme på partiet, fremfor at favne bredt.

Det bidrager heller ikke positivt til den demokratiske samtale, at det politiske system er under forandring, så vi nærmest er endt i et permanent jordskredsvalg

Davod Hopmann, professor

Derfor er det i valgkampen også ret vanskeligt at pege på, hvor den store fælles debat er og hvad den handler om. For hvordan ved vi, hvad de vigtigste valgtemaer er, når vi bruger hver vores medier?

Det øger også fragmenteringen, at flere og flere brevstemmer og ikke tager socialt del i demokratiets festdag. Jeg er faktisk bekymret for, at valgdeltagelsen i Danmark kommer til at falde på sigt på grund af den stigende fragmentering.

Hvorfor har fragmenteringen bredt sig i dansk politik?

- Det er resultatet af mange forskellige og ret komplicerede samfundsprocesser, og den har bredt sig i det danske samfund i hvert fald de seneste 20-30 år.

  1. Det fragmenterede medieforbrug er et produkt af den teknologiske udvikling.
  2. Fragmenteringen bunder også i, at de store samfundsinstitutioner er under pres, Folkeskolen, kirkerne, TV-Avisen og alle de andre rum, som tidligere samlede forskellige mennesker i gode samtaler på tværs, samler os ikke længere på samme måde.
  3. Der er gang i en større udvikling i vores samfund, som øger den sociale ulighed. Det handler især om den demografiske opdeling af Danmark, som er øget betragteligt de seneste år. Vi bosætter os i stigende grad der, hvor andre ligner os selv i forhold til uddannelse, indkomst osv.

Når vi lever meget forskellige steder, kommer vi nemt til at have nogle underlige og stereotype opfattelser af andre. Og i stedet for at tage fat om roden af de samfundsforandringer, som skaber ulighed, så har vi i årtier gjort fx udlændinge til syndebuk i stedet for grundigt at overveje, hvordan vi egentlig kan løse problemerne.

Hvilke problemer giver det nu?

- Det er meget problematisk, og vi skal passe på med at lade fragmenteringen vokse sig større og udvikle sig til decideret polarisering, som vi har set med Trump, Brexit og De gule veste.

Det undergraver fællesskabet. Og gør det vanskeligt at blive enige om ting og opnå de demokratiske kompromiser, som kan løse de komplicerede problemer, vi står midt i.

Demokrati er mere skrøbeligt, end mange tror, så vi skal virkelig gøre noget aktivt nu for at beskytte vores danske demokrati.

Hvis folk oplever, at de ikke får den velfærd, de forventede, så smuldrer opbakningen hurtigt til systemet. Der er gang i en langsom, snigende, men meget farlig proces, som er utrolig svær at rette op på igen.

Hvad kan man gøre ved det?

- Der skal andre boller på suppen, eliten og politikerne er nødt til at tage udfordringen med fragmentering mere seriøst. Der skal findes reelle løsninger på problemer i samfundet, som skaber positiv udvikling - ikke fragmentering - blandt danskerne.

Det handler bl.a. om at sikre en god folkeskole for alle, publicistiske medier, at folk kan bosætte sig, hvor de arbejder, og har et socialt sikkerhedsnet, så de føler sig trygge.

Der er brug for ro og langsigtede perspektiver i stedet for hele tiden at pille ved og detailstyre samfundsinstitutioner såsom medier, folkeskoler og universiteter.

Demokrati er mere skrøbeligt end mange tror, så vi skal virkelig gøre noget aktivt nu for at beskytte vores danske demokrati

David Hopmann, professor

Vi står overfor enormt komplicerede samfundsproblemer, som ikke kan klares med nemme løsninger fra politikere i permanent valgkamp-modus. Tænk på klima, sundhed, sikkerhed, internationalt samarbejde.

Mit bedste råd vil være, at politikerne bliver mere modige og har fokus på at samle, samarbejde og ikke spiller befolkningsgrupper ud mod hinanden, fordi det er nemt. Vores forskning viser, at vælgerne foretrækker, at politikere siger, hvad de vil politisk, fremfor at tale negativt om andre.

Er Danmark mere fragmenteret end lande, vi ellers sammenligner os med?

- Det er ikke mit indtryk. De publicistiske medier i Danmark, når trods alt langt ud i befolkningen og har relativt høj kvalitet og den politiske debat er relativt sober og de fleste har styr på, hvad partierne står for i et politisk rum.

Debatten er nok bedre end sit rygte. Du finder eksempler i Europa, hvor det er væsentlig værre fx Storbritannien, Frankrig, Tyskland. Vi har så lige en undtagelse med udlændingedebatten, Danmark er et af de europæiske lande, hvor den debat – og ikke mindst lovgivningen – er mest ekstrem.

Men bare fordi andre lande på nogle punkter har større problemer end Danmark, er vi jo stadig nødt til at tage hånd om de udfordringer, vi selv har i forehold til fragmentering.

Mød forskeren

David Hopmann er professor ved Institut for Statskundskab og forsker bl.a. i politisk kommunikation og medieforbrug.

Kontakt

Ny Videns nyhedsbrev

Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Redaktionen afsluttet: 25.10.2022