Menu

Nye bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

Fem forskere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får del i de bevillinger, som Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt.

Danmarks Frie Forskningsfond giver støtte til forskere, som får mulighed for at fordybe sig i en original forskningsidé.

Fire bevillinger går til forskere ved SDU’s Samfundsvidenskabelige Fakultet, mens endnu en forsker deltager i et projekt, som hører hjemme på Københavns Universitet. Få et overblik herunder.

Modtagere af DFF-Forskningsprojekt 1 – Samfund og erhverv

Michael Baggesen Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab, modtager 2.591.424 kroner til projektet ”Enter Donor Groups: Analyzing the Impact of a New Class of Political Groups”.

Projektbeskrivelse: Antallet af danske tænketanke er vokset de sidste to årtier, hvor også flere politiske partier har oprettet organisationer, som mod en økonomisk donation åbner døren til politikere og ministre. Hertil kommer nye lobbygrupper og netværk, der målrettet investerer i enkelte politiske sager. Fællestrækket for disse organisationer er, at de donerer eller investerer sig til politisk indflydelse, mens traditionelle interessegrupper opnår indflydelse ved at repræsentere nogen. Forskningen i interesseorganisationer giver os megen viden om traditionelle gruppers indflydelse på politik, men ingen viden om de nye grupper. Har de reel indflydelse på politik, og hvor opnår de den i givet fald? Dette projekt introducerer en ny teori for at besvare disse spørgsmål. Teorien etablerer en sondring mellem donorgrupper og medlemsgrupper og det forventes, at donorgrupper er særligt aktive og succesrige på politiske områder med lav vælgerinteresse. Når politiske beslutningstagere kan se bort fra kortsigtede stemmehensyn, har de større frihed til at producere politik i overensstemmelse med donorgruppernes ønsker. Argumentet afprøves i detaljerede analyser af skattepolitiske beslutninger i Danmark, Sverige, England og USA siden 1980’erne.

Olivier Schmitt, lektor ved Institut for Statskundskab, modtager 1.222.330 kroner til projektet “Learning from Afghanistan: Tacit Knowledge and Military Practices in Western Armed Forces”.

Projektbeskrivelse: Dette projekt undersøger den uudtalte viden der blev opbygget under Afghanistankrigen i tre domæner (civil-militære relationer; den strategiske værdi af store, landbaserede militære interventioner; samarbejde mellem allierede) og dens indflydelse på militære praksisser. Den eksisterende litteratur har undersøgt den ”eksplicitte viden” der blev opbygget under Afghanistankrigen gennem studier af taktiske forandringer, våben-indkøb og doktrin, men intet studie har fokuseret på hvordan krigens mange praksisser skabte uudtalt viden i de forskellige væbnede styrker og hvordan denne viden omvendt påvirkede militære praksisser. Det er vigtigt for både den videnskabelige forskning og den offentlige debat at undersøge hvordan militære organisationer forstår disse praksisser. Kritiske studier af de faktorer der skaber militære praksisser er vigtige for den demokratiske debat om brugen af militær magt, særligt nu hvor vestlige militære operationer fortsætter i Mellemøsten og Nordafrika. Dette projekt vil lave et stort bidrag til litteraturen om militær transformation ved at vise hvordan en praksis-videns-baseret teoretisk mekanisme skaber militær forandring, hvilket vil overkomme modsætningen mellem innovation, tilpasning og emulering, der dominerer forskningsfeltet.

Modtagere af DFF-Forskningsprojekt 2 – Samfund og erhverv

Chiara de Franco, lektor ved Institut for Statskundskab, modtager 4.608.702 kroner til projektet ”Protection Complexity: How EU, UN, and AU practice protection of civilians [PROTEX]”.

Projektbeskrivelse: Forskning belyser i stigende grad det internationale samfunds muligheder for at beskytte civile fra overgreb og voldshandlinger. Indtil nu har forskningen dog overset betydningen af det komplekse internationale beskyttelsessystem, hvori en konstellation af aktører, institutioner og lovgivninger opererer med forskellige definitioner af, hvem der beskytter, hvem der beskyttes, grundlaget for at yde beskyttelse samt længden af selve beskyttelsesperioden. PROTEX er et nyskabende komparativt projekt, der teoretiserer over dette beskyttelsessystem ud fra en bottom-up tilgang. Det forbinder teorier om beskyttelsessystemer med international praksisteori og tilvejebringer nye indsigter i, hvordan beskyttelse opstår som en konfiguration af intra- og interorganisationelle praksisser samt ydes i praksis herunder dens indvirken på internationale samarbejder. Projektet tager udgangspunkt i Den Europæiske Union, Forenede Nationer og Den Afrikanske Unions forskellige beskyttelsespraksisser i Mali, Den Centralafrikanske Republik og Somalia og belyser, hvad disse aktører konkret gør (og ikke gør) for at beskytte civile.

Philipp Ager, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, modtager 4.489.096 kroner til projektet ”Institutions of Care: The Role of Early Childhood Investments for Historical Development”.

Projektbeskrivelse: Dette forskningsprojekt vil undersøge de økonomiske effekter af daginstitutioner såsom børnehaver og vuggestuer i det sene 19. og det tidligere 20. århundrede. Ved hjælp af data fra USA vil vi vurdere, hvorledes udrulningen af børnehaver i perioden 1880-1910 (kendt som Børnehavebevægelsen) påvirkede den demografiske transition i amerikanske byer. Vi vil også evaluere, om børnehavebørn var bedre forberedt til at gå i skole og bedre til at håndtere andre udfordringer senere i livet. Projektet vil bidrage til debatter om, hvorvidt børnehaver kan understøtte integrationen af immigrantbørn og reducere antallet af forbrydelser. Projektet kan også sige noget om, hvorvidt bedre adgang til daginstitutioner stimulerer kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

Partner i DFF-Forskningsprojekt 2 – Kultur og kommunikation

Marie Kolling, postdoc ved Institut for Marketing & Management, modtager 1,8 mio. kroner, som er SDU’s andel af en bevilling på 5.777.998 kroner. Det er lektor ved Københavns Universitet Atreyee Sen, der står i spidsen for projektet “After money, what is debt?”: Indebted urban poor households in emerging cashless economies”.

Projektbeskrivelse: Kontantløse transaktioner bliver mere og mere udbredte, en tendens, der understøttes af udviklingen af nye finansielle produkter, teknologier og politikker. Dette projekt har til formål at undersøge socioøkonomiske effekter af denne drejning mod det kontantløse samfund. Med udgangspunkt i den nyeste antropologiske forskning indenfor gæld og digitale økonomier vil vi undersøge, hvordan fattige urbane familier, hvis indtægtsgrundlag er afhængigt af kontanter og kredit, agerer i overgangen til kontantløse økonomier. Projektet udføres med empiriske casestudier i hhv. Europa (Danmark, Rumænien), Latin Amerika (Brasilien) og Asien (Indien). Projektet vil: (a) undersøge hvordan fattige urbane husstande udfordres af transitionen til kontantløse økonomier; (b) udforske de nye færdigheder og kompetencer husstandene udvikler; (c) teoretisere hvordan disse forandringer påvirker lokale opfattelser af penge samt gældspraksisser og sociale relationer i byen.

Se alle bevillingsmodtagere i kategorien Samfund og erhverv på Fondens hjemmeside.

Se alle bevillingsmodtagere i kategorien Kultur og kommunikation på Fondens hjemmeside.

Tilbage til Samfundsvidenskabs nyhedsliste

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies