Skip to main content
Forskere på sociale medier

Hvordan kan forskere bruge sociale medier?

Sociale medier er en god platform til at skabe netværk, udvide sin faglige horisont og nå bredere ud med sin forskning og viden, lyder det fra tre forskere fra fakultetet om deres tilstedeværelse på sociale medier.

Af Frej Kofoed Petersen, , 26-03-2021

Der er i dag 335 millioner aktive månedlige brugere af det sociale medie Twitter. På LinkedIn er der oprettet over 700 millioner konti.

Flere af dem er forskere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og vi har talt med tre af dem om, hvad det giver dem at være aktive på sociale medier.

Mette Præst Knudsen

En af dem er Mette Præst Knudsen, professor ved Center for Integrerende Innovationsledelse. Hun har taget de sociale medier til sig i forskningsøjemed. På sin Twitter-profil @MettePraest har hun siden oprettelsen i 2016 sendt over 300 tweets afsted til de nu over 350 følgere.

- Jeg vil gerne vise, at en forsker er mere end videnskabelige artikler. Samtidig er en del af min forskning rettet mod erhvervslivet, og det er en måde for mig at nå nuværende og potentielle samarbejdspartnere, siger Mette Præst Knudsen, der også er meget aktiv på LinkedIn.

På LinkedIn tæller hendes netværk 1.350 kontakter. Ifølge Mette Præst Knudsen er det primært industrikontakter, hun forsøger at skabe kontakt til på LinkedIn, mens det på Twitter er hendes forskerkollegaer, der er målgruppe. Derfor poster hun også primært forskningsartikler eller fortæller, hvis hun deltager i arrangementer på Twitter.

James Rogers

James Rogers eller @DrJamesRogers, som han hedder på Twitter, er adjunkt i international politik ved Center for War Studies. Han er også aktiv bruger af LinkedIn, men særligt på Twitter er han en populær herre. James Rogers’ Twitter-profil er mere end et årti gammel, og han har delt 6.500 tweets. I dag har han en følgerskare på knap 12.000 mennesker.

- Jeg bruger LinkedIn til at netværke og  til at formidle min forskning, mens Twitter mere er et diskussions- og forskningsværktøj. Ved at følge andre forskere inden for sit eget forskningsfelt, kan man holde sig opdateret på de nyeste artikler og forskellige holdninger, siger James Rogers og tilføjer:

- Jeg forsøger især at engagere andre, der har en interesse i historie, krig og droneteknologi. Det vil sige beslutningstagere, journalister og praktikere i militæret.

James Rogers understreger, at en følgerskare på 11.800 ikke kommer hen over natten.

- Sociale medier kan være ret overvældende i starten. Så jeg mener kun, man skal bruge dem, hvis man har sat sig et mål for, hvad man vil bruge dem til, siger han.

Frederik Waage

Næsten 3.000 mennesker følger med, når juraprofessor Frederik Waage poster opslag på sin LinkedIn-profil. Han peger på, at LinkedIn bruges meget af jurister og advokater, og derfor er det et rigtig godt medie for ham. 

Frederik Waage ser blandt andet sin tilstedeværelse på sociale medier som en naturlig del af formidlingsforpligtelsen.

- Ligesom jeg selv følger en række nationale og internationale juridiske forskere for at blive opdateret på mit felt, ser jeg det som en naturlig del af min formidlingsforpligtelse at dele min viden med andre.

Det er dog ikke alle ting, man skal slå op på sine kanaler, mener Frederik Waage, der også bruger Twitter-profilen @frederikwaage aktivt.

- Jeg forsøger så vidt muligt at være selvkritisk, når jeg deler en post, og jeg deler kun noget, hvis jeg på en eller anden måde kan bidrage til at gøre læseren klogere. Der skal være en merværdi for læseren, fortæller Frederik Waage, der er professor MSO på Juridisk Institut.

Mere end virtuelle ølkassetaler

For forskerne er de sociale medier ikke blot et redskab til at kunne dele resultater på. Ligesom James Rogers og Mette Præst Knudsen ser Frederik Waage medierne som noget mere. Når han ‘går online’ og poster et opslag, bliver det set af rigtig mange jurister, og debatten kan hurtigt tage fart.

- Jeg får værdifuld, umiddelbar adgang til virkelighedens verden. Hvis man har fået opbygget et netværk af en vis størrelse, og udsender et opslag om et relevant juridisk emne, bliver det set af rigtig mange jurister. Det giver god mulighed for hurtig debat og feedback på aktuelle problemstillinger, der kan inddrages i forsknings- og undervisningsaktiviteter, siger Frederik Waage.

Frederik Waage har i den seneste tid brugt meget tid i den offentlige debat. Både i diskussionen om manglende lovhjemmel til mink-aflivningerne og i diskussionen om den ulovlige instruks i sagen om barnebrudene.

Og når mikrofonerne i P1 Orientering eller kameraerne i DR2 Debatten slukkes, så fortsætter diskussionerne på Frederik Waages LinkedIn-profil. Her er det alt fra nysgerrige følgere til professorer fra andre universiteter, der kaster om sig med argumenter og paragraffer i Frederik Waages kommentarspor.