Biologi

Kan hvaler lugte og smage deres aftensmad?

Et hold af biologer har undersøgt hvalers adfærd, når de udsættes for madduft og -smag. De fandt ud af, at hvaler reagerer på smag af fx krebs gennem vand, men ikke på dufte gennem luften, når de springer over havets overflade.

Af Majken Brahe Ellegaard Christensen, , 15-05-2019

Da Sara Ortiz sidste år skrev sit speciale, fik hun mulighed for at komme med et hold forskere på felttur for at studere hvaler. Holdet ville at undersøge, om pukkelhvaler reagerer på dufte og smag fra mad gennem luft og vand.

Det kan umiddelbart virke indlysende, at dyr reagerer på dufte af mad, men når det kommer til hvaler, er det ikke så ligetil. Hvalernes næse og hals har nemlig vist sig at være meget forskellige fra menneskers.

Hvalernes åndedræt foregår gennem blæsehullet (hvalernes næse), som består af et hul placeret øverst på hovedet. Denne anatomi betyder, at forskere hidtil ikke har vidst med sikkerhed, om hvalerne kan lugte, når der er mad nærheden.

Studier i Island, Antarktis og Madagaskar

Forskerne ville undersøge, om de kunne se adfærdsændringer hos hvalerne, når der var stimuli fra mad i nærheden. Eksperimenterne gik ud på at fordele to forskellige slags duft- og smagsprøver i havet og i luften. Forsøgene blev udført i Island, Antarktis og Madagaskar.

Under eksperimenterne var den aspirerende biolog, Sara Ortiz, med for at distribuere duft- og smagsprøverne i områder med pukkelhvaler. Duftprøven bestod af DMS, et meget stærkt duftende stof, som normalt frigives i madduftende områder. Smagsprøven til haveksperimenterne bestod af pulver lavet af krill, som er en slags krebs.

For at sammenligne hvalernes adfærd udsendte forskerne også dels solsikkeolie, som ikke har nogen duft og dels ler, som ikke har nogen smag. Solsikkeolien blev på den måde brugt til at se, hvordan hvalernes adfærd var uden stimuli.

I begge typer eksperimenter var Saras opgave at udsende duft- og smagsprøverne uden at forskerne vidste, om hun havde udsendt solsikkeolie eller selve stimuliene. Ved at lave denne type af "blindprøve" kunne forskere skabe et neutralt miljø, der gjorde det muligt at undersøge hvalernes opførsel uden på forhånd at have en forventning om, hvor hvalerne vil svømme. Metoden gjorde det muligt at se, om hvalerne ville bevæge sig mod madens lugt, eller om de ville ignorere det, fordi de ikke kan lugte eller smage noget.

Billede fra feltturen på Island, hvor Sara Ortiz deltog i udførelsen af eksperimenter om lugtesansen hos pukkelhvaler. Foto: Sara Ortiz.

Eksperimenter fra en flydende platform

Prøverne blev kastet ud fra en flydende platform, som forskerne selv havde medbragt. Platformen bestod af en dispenser, der fordelte duftprøverne i havet, se foto A til venstre. Fra optagelsesplatformen, foto A til højre, kunne forskerne måle hvalernes bevægelsesmønstre.

Denne opsætning blev anvendt i alle tre områder, hvor målingerne blev foretaget.

Foto A: Illustration af opsætningen. Dispenseren til venstre og måleudstyret til højre. Foto B: Foto fra havet med den faktiske opsætning. Tal er taget fra publikationen. Foto: fra publikationen.

Hvaler kan smage i vand, men ikke dufte i luften

I modsætning til hvad mennesker reagerer på, så opdagede forskerne, at hvalerne reagerede på det krill, der blev udsendt i vandet. De så, at når prøven blev frigivet i vandet, ændrede pukkelhvalerne retning og svømmede mod krillet.

Når hvaler svømmer op over havets overflade og indånder luft, ville forskerne undersøge, om maddufte via luft havde nogen betydning for de store havdyr. Til deres overraskelse fandt forskerne dog, at pukkelhvalerne ikke reagerede på den luftbårne DMS.

Om undersøgelsen

Læs mere om undersøgelsen i det videnskabelige tidsskrift PLOS

Dækbillede: Sara Ortiz.