700 år gammel helgenmyte er (næsten) rigtig nok

Forskere bekræfter, at en gammel poses alder og indhold stemmer overens med myte om Frans af Assisi.

Klosteret ved Montella i Syditalien har i mere end 700 år passet mere end almindeligt godt på et par stumper tekstil.

Iflg. overleveringerne stammer tekstilresterne fra en pose med brød, som på mirakuløs vis materialiserede sig på klostrets port i vinteren 1224, hvor egnen var begravet i sne og munkene sultede.

For munkene var der ingen tvivl om, at brødet blev sendt af klostrets grundlægger, Frans af Assisi, der på det tidspunkt befandt sig i Frankrig. Han kan altså ikke personligt have leveret det. I stedet blev det leveret af engle, mente munkene.

Lige siden har klostret værnet om brødposen, og i dag ligger de sidste, eksisterende rester godt beskyttet i et relikvieskrin i klostret.

Nu har et dansk/italiensk/hollandsk forskerhold med arkæo-kemiker Kaare Lund Rasmussen fra SDU i spidsen haft adgang til at foretage videnskabelige undersøgelser af de formodede poserester i relikvieskrinet. Arbejdet er offentliggjort i tidsskriftet Radiocarbon.

 Der tages prøver til Kaare Lund Rasmussens analyser.

Kulstof 14-analyser har bestemt tekstilet til at stamme fra mellem 1220 og 1295.

- Aldersmæssigt passer det altså fint med overleveringen, siger Kaare Lund Rasmussen, der som kemiker har specialiseret sig i at foretage arkæo-kemiske analyser.

Forskerne ville også undersøge, om de kunne finde spor af brød i tekstilet. Til det formål ledte de efter spor af ergosterol, der forekommer i en række svampe og skimmel, og som kan være en biomarkør for brygning eller bagning.

 Kaare Lund Rasmussen i Montalla klostret.

- Vore studier viste, at der sandsynligvis har været brød i posen. Vi ved ikke hvornår, men det forekommer usandsynligt, at det var efter 1732, hvor pose-resterne blev muret inde for at beskytte dem. Det er mest sandsynligt, at brød har været i kontakt med tekstilet i løbet af de 300 foregående år, hvor tekstilet fungerede som alterklæde - eller måske var det helt specifikt den kolde vinternat i 1224, det kan ikke udelukkes, siger Kaare Lund Rasmussen.

- Videnskabelige målinger kan ikke bevise en legende eller en tro. Men de kan bevise ægtheden af en genstand eller påvise sammenhæng mellem en legende og fysiske/kemiske beviser, og det har vi gjort her.

Forskerne har ikke beskæftiget sig med, hvordan brødposen havnede foran klosterporten hin vinternat.

- Det overlader vi til troen, siger Rasmussen.

Kontakt

Kaare Lund Rasmussen er kemiker og bruger ofte sin viden til at løse arkæologiske mysterier. Han har bl.a. foretaget analyser af Tycho Brahe, dødehavsrullerne og skeletter fra diverse kirkegårde i bl.a. Danmark, Tyskland og Italien.

Gå til profil

Brødposens lange liv

Iflg. myten dukkede brødposen mirakuløst op ved klosterporten i 1224. I 300 år herefter fungerede posen som alterklæde. I denne periode blev der jævnligt klippet mindre stykker af og fordelt til andre religiøse institutioner i Italien. Efter et jordskælv i 1732 byggede munkene et nyt kloster, og tekstilresterne blev muret ind i et kapel. I 1807 blev tekstilresterne flyttet til kirken Santa Maria del piano. I 1817 blev halvdelen bragt tilbage til klostret. I 1999 blev resten bragt tilbage. I dag befinder de sig i et relikvieskrin i klostret.