Skip to main content
DA / EN
Fedme

Kan det brune fedt hjælpe os i kampen mod fedme?

I modsætning til kroppens hvide fedt er det brune fedt sundt, for det hjælper os med at forbrænde kalorier. Forskningsinteressen i brunt fedt er derfor stor, og nu melder et dansk-tysk forskerhold om en ny opdagelse.

Af Birgitte Svennevig, , 29-04-2024

Brunt fedt er en særlig type fedt i kroppen, der adskiller sig fra det hvide fedt, som mange af os har på mave og lår. Man har i årevis vidst, at brunt fedt findes i nyfødte, hvor det bidrager til varmeregulering, men for ca. 15 år siden opdagede forskere, at brunt fedt også findes i voksne mennesker.

Siden har forskere forsøgt at lære mere om det brune fedt, fordi det har en enestående evne til at forbrænde kalorier – også selvom man bliver siddende i sin sofa i stedet for at knokle løs i motionscentret. Forbrændingen sker dog kun, når det brune fedt er aktivt, og det er det sjældent hos voksne mennesker, ofte fordi de ikke har ret meget af det.

Det store spørgsmål er så: Hvordan kan mængden af det brune fedt øges og aktiveres? Og kan aktivering føre til så kraftig forbrænding, at man kan tabe sig af det?

Det forsøger mange forskere at svare på, og nu melder et dansk-tysk forskerhold, at de er kommet løsningen et skridt nærmere. Holdet består af to forskningsgrupper under ledelse af hhv. professor Jan-Wilhelm Kornfeld, SDU, og Dagmar Wachten, universitetet og universitetshospitalet i Bonn, Tyskland. Studiet er publiceret i Nature Metabolism.

De to forskerhold har opdaget, at brunt fedt har en hidtil ukendt, indbygget mekanisme, der slukker for dets aktivitet kort tid efter aktivering, så det brune fedt altså ikke når at arbejde særligt længe ad gangen. Mere specifikt har forskerne identificeret et protein, der er ansvarlig for denne afbrydelsesproces. Dette protein hedder AC3-AT.

Iflg. studiets førsteforfatter, Hande Topel, senior postdoc i Kornfelds forskningsgruppe på SDU, er der store perspektiver i opdagelsen.

Mus blev bedre til at forbrænde kalorier

- Hvis vi kan finde en måde at blokere for AC3-AT på, kan vi måske skabe en strategi for at aktivere brunt fedt på en sikker måde, så vi kan tackle fedme og relaterede sundhedsproblemer, siger hun.

Forskerholdet fandt sluk-proteinet AC3-AT ved hjælp af avanceret teknologi, der kan identificere ukendte proteiner. De undersøgte også mus, der fik fjernet AC3-AT fra deres genom.

- De mus, der ikke havde AC3-AT, var beskyttet mod at blive overvægtige. Deres krop var simpelthen bedre til at forbrænde kalorier, og deres stofskifte blev øget, fordi deres brune fedt blev aktiveret, siger Hande Topel.

Hvem har brunt fedt? 

Nyfødte og nogle voksne har brunt fedt. Men hvor mange voksne, der er tale om, og hvor meget de har, ved forskerne ikke endnu. Et studie af mere end 50.000 voksne har for nyligt vist, at 5-10 pct. af voksne har en registrerbar mængde af brunt fedt. For fede mennesker er tallet endnu mindre. Forskere leder både efter måder at øge mængden af brunt fedt i voksne på og at aktivere det.

Medforfatter på studiet, Ronja Kardinal, der er ph.d.-studerende hos professor Dagmar Wachten, siger:

- AC3-AT findes ikke kun i mus, men også i mennesker. Dette kan altså føre til direkte anvendelighed i behandlingen af mennesker.

Selvom forekomsten af brunt fedt i mennesker falder med alderen, og voksne ikke har lige så meget som nyfødte, kan det stadig aktiveres hos nogle voksne. Det sker særligt ved kuldeeksponering, som f.eks. vinterbadere udsætter sig for. Når kroppen udsættes for kulde, skal den gøre noget ekstra for ikke at miste varme, og det er bl.a. at aktivere det brune fedt, så der genereres varme til kroppen.

AC3-AT var ikke det eneste relevante protein, som forskerne fandt. De har også fundet andre hidtil ukendte proteiner/genvarianter, der reagerer på kulde på samme måde som AC3-AT. Iflg. forskerne er det dog for tidligt at sige noget om, hvorvidt disse kan bruges til at aktivere brunt fedt med behandling af mennesker for øje.

Mød forskeren

Jan-Wilhelm Kornfeld er professor og medstifter af Center for Adipocyte Signaling (Adiposign) på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Hans forskningsgruppe støttes af Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Sygeforsikringen ”danmark”, Danish Diabetes And Endocrine Academy (DDEA) og Danish Cardiovascular Academy (DCA).

Gå til profil

Redaktionen afsluttet: 29.04.2024