Skip to main content
Infektioner

Nyt våben mod resistente bakterier

Forskere har udviklet et nyt antibiotikum, der kan hjælpe i kampen mod resistente bakterier og håber, det vil nå ud til patienterne.

Af Birgitte Svennevig, , 09-02-2021

Hver dag dør mennesker af simple infektioner, selvom de er blevet behandlet med antibiotika. Flere og flere bakterier er nemlig blevet resistente mod de typer antibiotika, som lægerne kan udskrive.

– Det er et kæmpe samfundsproblem og en krise, som vi skal finde en vej ud af. F.eks. ved at udvikle nye antibiotika, der kan slå de resistente bakterier ned, siger Poul Nielsen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Resistente bakterier kendes ikke kun fra svinestalde, hvor det bliver sværere og sværere at holde staldene sygdomsfri. Også hospitaler oplever i stigende grad, at man f.eks. ikke kan bekæmpe infektionssygdomme hosindlagte patienter. En infektion i et operationssår kan således udvikle sig til at blive livstruende, selvom operationen er gået godt.

Resistens kan opstå lynhurtigt

I følge Poul Nielsen er det vigtigt at være på forkant med udviklingen, for listen over resistente bakterier vil kun vokse, og behandlingsmulighederne vil derved reduceres. Det gælder altså om at udvikle alternativer, som kan tages i brug, når de nuværende antibiotika ikke længere virker.

– Resistens kan opstå lynhurtigt, og så gælder det om at være klar, siger han.

Et sår på en hånd inficeret med MRSA.

Sammen med sin forskningsassistent Christoffer Heidtmann og Janne Kudsk Klitgaard fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og Klinisk Mikrobiolog har han udviklet et stof, som har potentiale til at blive et nyt effektivt antibiotikum. Og SDU har nu patenteret det.

I modsætning til traditionelle antibiotika som penicilliner, sulfonamider og tetracykliner, er dette stof fra pleuromutilin-klassen. Det er udviklet i et medicinalkemisk projekt og publiceret for nyligt i Journal of Medicinal Chemistry.


Ud til læger og patienter – hvordan?

Stoffet bekæmper både resistente enterokok-, streptokok- og stafylokok-bakterier. Dette gør stoffet og pleuromutilin-klassen via en unik virkningsmekanisme, som tilmed gør, at resistens udvikles i et meget langsomt tempo.

Stoffet er foreløbig testet på bakterier og menneskeceller. Næste skridt mod at blive til et godkendt lægemiddel er dyreforsøg og dernæst kliniske tests på mennesker.

Måske burde vi betragte dette som en samfundsopgave, snarere end en opgave, som kun bliver løst, hvis det er økonomisk attraktivt.

Poul Nielsen, professor

– Hvis dette stof skal nå ud til læger og patienter som lægemiddel, er der brug for et omfattende og omkostningstungt videre udviklingsarbejde, som vi kun kan indlede i universitetsregi.

– De store medicinalfirmaer har den slags penge, men de er traditionelt ikke interesserede i denne type opgaver, for de er ikke økonomisk attraktive, siger Poul Nielsen.

Burde det være en samfundsopgave?

Ifølge Poul Nielsen er der flere grunde til, at det ikke er økonomisk attraktivt at udvikle nye antibiotika:

  1. Antibiotika skal kun tages i dage eller uger. Der er flere penge i medicin til kronisk syge, f.eks. antidepressiva eller blodtryksmedicin.
  2. Nyudviklede antibiotika skal være back-up og først bruges, når de nuværende antibiotika ikke længere virker. Indtjeningen er altså ikke lige om hjørnet.
  3. Bakterierne kan også blive resistente over for et nyt antibiotikum, og så må det af markedet igen.

– Det ændrer dog ikke på, at verdenssamfundet har hårdt brug for nye effektive midler mod antibiotika-resistens. Måske burde vi betragte dette som en samfundsopgave, snarere end en opgave, som kun bliver løst, hvis det er økonomisk attraktivt, siger Poul Nielsen.

Han og hans kolleger håber, at arbejdet med at videreudvikle deres nye antibiotikum kan fortsætte. Om det sker, og om det bliver i offentligt eller privat regi, vil tiden vise.

FOTO: Colourbox

Resistente bakterier i Danmark

  • MRSA (Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus) kommer bl.a. fra svin. Kan give sårinfektion, bylder, børnesår, infektion i knogler og led samt blodforgiftning
  • ESBL (Extended Spektrum BetaLactamase) er et enzym der giver resistente tarmbakterier fra især fjerkræ, som kan give blærebetændelse, nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning
  • Clostridium difficile er en tarmbakterie, som giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som betyder, at vand, sæbe og sprit ingen virkning har
  • VRE (Vancomycin resistente enterokokker) er bakterier, som er født resistente over for en lang række antibiotika. VRE giver typisk blærebetændelse, men kan også give betændelse på hjerteklapperne (endocarditis).

(kilde: https://min.medicin.dk/Artikler/Artikel/138)

Mød forskeren

Poul Nielsen er professor i kemi på Institut for Fysik. Kemi og Farmaci.

Kontakt

Handlingsplan.

WHO har fremlagt en handlingsplan for at stoppe spredningen af resistens. I følge organisationen har vi kurs mod en “post-antibiotisk æra, hvor almindelige infektioner og småskader igen kan dræbe”.

(Kilde: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/antibiotic-resistance)

Dødelighed

  • Hvert år dør ca. 33.000 mennesker i Europa som følge af antibiotikaresistens
  • Spædbørn og ældre rammes hårdest
  • Der dør flere i Sydeuropa end i Skandinavien.

( Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/ny-rapport-resistente-bakterier-slaar-flere-europaeere-ihjel-end-nogensinde)

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

  • SDU Kommunikation Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
Redaktionen afsluttet: 09.02.2021