Skip to main content
Nyt grundforskningscenter

Klar til dybhavet: Indvielse af grundforskningscenter for dybhavsforskning

Med et budget på 54,6 mio. kr. fra Grundforskningsfonden er dybhavsforskere i fuld gang med at forberede ekspeditioner til de dybeste steder på kloden: dybhavsgravene.

Af Birgitte Svennevig, , 12-11-2020

Dybhavsgravene, der kan være op til 11 km dybe, er nogle af de absolut mindst udforskede steder på Jorden; der har været flere mennesker på Månen end på bunden af de største dybhavsgrave.

Mange opfatter dem som mørke og livløse steder, men nyere forskning har vist, at der faktisk er overraskende stor biologisk aktivitet dernede: gravene er deciderede hotspots for mikrobielt liv og omsætning af organisk materiale.

Professor Ronnie N. Glud fra Syddansk Universitet har udforsket flere af gravene på ekspeditioner, og nu skal han stå i spidsen for det nye grundforskningscenter HADAL, der skal fortsætte dette arbejde.

Uden dybhavets mikrober ville vi ikke eksistere

- De dybe grave fungerer som depo-center for materiale i havet, og da vi første gang undersøgte en dybhavsgrav, blev vi overraskede over hvor meget organisk materiale, der var aflejret, og over den store mængde liv og biologiske aktivitet. Det er et liv, der stort set er uudforsket, og det er nærmere reglen end undtagelsen, at vi finder nye arter nede i dybet. Vi skal nu undersøge nærmere, hvordan livet fungerer under det ekstreme tryk på de største havdybder, siger han.

Mange processer i dybhavet har betydning for klimaet og livet på Jorden. Eksempelvis er det den mikrobielle omsætning af organisk materiale i dybhavets sedimenter af stor betydning for ilt og kuldioxidniveauet på Jorden.

- Gennemsnitsdybden i dybhavet er 3,8 km, og dybhavet er bakteriernes domæne. Der findes uendeligt mange og diverse mikroorganismer i havbunden, og bakteriernes aktivitetsniveau og de processer, de faciliterer, er vigtige for de overordnede elementkredsløb. Så hvis man vil forstå vekselvirkningen mellem kemien og livet i havet og på Jorden, kommer man ikke uden om mikroorganismerne, siger Ronnie N. Glud.

Forurening havner også i dybhavsgravene

Det er ikke kun det organiske stof, der finder vej ned til bunden af gravene. Det gør miljøfremmede stoffer også.

Fakta om dybhavet og dybhavsgravene

  • De dybeste dele af havene kaldes den hadale zone (6-11 km dybde), opkaldt efter dødsriget i den græske mytologi, Hades.
  • De fleste dybhavsgrave ligger i Stillehavet og er resultatet af kollisionen mellem kontinentalplader. Gravene kan være flere tusinde km lange og 20-60 km brede.
  • Det dybeste sted på Jorden er Challenger-dybet i Marianergraven, som er næsten 11 km dybt.

- Eksempelvis indeholder hadale krebsdyr meget høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer som PCB, og vi har fundet høje koncentrationer af kviksølv i hadale sedimenter. Det er altså ikke kun alger, døde dyr og planter, der akkumuleres på bunden af gravene. Vi ved ikke, hvad der sker med de miljøfremmende stoffer; det er også et af fokuspunkterne for vores fremtidige arbejde.

Gravene fungerer ligesom en tragt: partikler og materiale fra overfladen synker ned langs gravenes sider og fokuseres i selve graven. Denne proces stimuleres kraftigt af seismisk aktivitet som eksempelvis jordskælv, hvor mudderskrænterne med al deres liv skrider sammen og ender i bunden af gravene, mens efterfølgende tsunamis transporterer store mænger af materiale fra land og kystzonen ud på det åbne ocean, hvor det blandt andet akkumulerer i de hadale grave.

Af hensyn til corona-restriktioner foregår indvielsen af HADAL virtuelt via zoom.

Mød forskeren

Professor Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, har en lang række ekspeditioner til dybhavsgrave bag sig.

Kontakt

Fakta om det nye forskningscenter

  • Danish Center for Hadal Research (HADAL) finansieres af Danmarks Grundforskningsfond med 54,6 mio. kr. til seks års arbejde. Der er mulighed for forlængelse med yderligere fire år.
  • Næste ekspedition går til Izu-Bonin-graven i det vestlige Stillehav, en dags sejlads fra Tokyo. På det dybeste sted er den 9.780 m dyb.
  • 6 seniorforskere og en snes yngre forskere, ph.d.-studerende og teknikere bliver i første omgang tilknyttet centret.