Skip to main content

Biologistuderende går altid i waders

En ny programserie fra BetonTV går tæt på studerendes fordomme om hinanden.

Igennem en ny programrække undersøger SDUs BetonTV fordomme om de forskellige studier. I dette afsnit bliver de biologistuderende konfronteret med fordomspanelets forudfattede holdninger om alt fra deres tøjstil til deres sexliv. Er det rigtigt at biologistuderende kun går i waders og det tøj, deres forældre køber til dem, og at de kan navnene på alle de træer, de cykler forbi om morgenen på vej til universitetet?

 

I Det Naturvidenskabelige Fakultets kommunikationsafdeling kan vi konstatere, at vi har et ikke lille antal billeder af biologistuderende og -undervisere i waders og/eller striktrøjer og/eller redningsveste, men det kunne vi naturligvis aldrig drømme om at føre som bevis for, at fordommen er rigtig.

Vi vil dog som altid gerne benytte lejligheden til at vise et par fotos af biologistuderende i waders, striktrøjer og redningsvest, for vi synes nemlig, de er så seje (også de studerende).

 

Redaktionen afsluttet: 12.09.2014