Skip to main content

Tidlig ormeaktivitet kan have banet vejen for stabile iltforhold på Jorden

For 540 mio. år siden begyndte de første orme at grave i havbunden. Verden blev aldrig den samme igen.

SDU-forsker påviser ormes betydning for iltniveauet på Jorden - og dermed ormenes betydning for alt dyreliv, som vi kender det i dag. Det skriver en række internationale medier, efter at postdoc Richard Boyle fra Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) og en række kolleger har offentliggjort deres resultater i det ansete tidsskrift Nature Geoscience.

Iflg. forskerne skete der en stabilisering af atmosfærens iltindhold for ca. 540 mio. år siden, og de mener, at stabiliseringen kan have været et resultat af orms aktivitet.

I et interview med DR Nyheder fortæller medforfatter Tais W. Dahl fra Naturhistorisk Museum, KU, at forskerholdet har beregnet effekten af de første orme på Jorden og deres påvirkning af miljøet:

”Vi fandt, at det er dyrelivet selv, i dette tilfælde ormene, der skabte og opretholdt de optimale betingelser for dyrelivet på Jorden”.

Ormene var blandt de første dyr på Jorden på Jorden for 540 mio. år siden, og deres påvirkning af miljøet blev sat i gang, da de første af dem begyndte at grave sig ned i sedimenter på havbunden.

Selvom de kun gravede sig få centimeter ned i sedimentet, var det nok til at sætte en kædereaktion af geokemiske begivenheder i gang. Sedimenterne fik tilført ilt, og det stillede ilt til rådighed for de bakterier, der levede i sedimenterne. Da bakterierne optog ilten, begyndte de samtidig at lagre fosfor i deres celler. Dermed blev der mindre fosfor til rådighed i havvandet, og det bremsede væksten af alger og andre fotosyntesiske vækster, som så forårsagede en nedgang i produktionen af ilt.

I første omgang førte ormenes aktivitet altså til en nedgang i atmosfærens indhold af ilt – men det blev samtidig stabiliseret til et niveau, hvor ormene og andre dyr kunne leve.

”Vi tror, at ormene var i stand til at vende fuldstændigt op og ned på de geokemiske cyklusser”, siger Tais W. Dahl til Science Magazine.

Richard Boyle uddyber:

"Det har længe været kendt, at organisk fosfor begraves bedre (ved at blive optaget i sedimentlevende bakterier) i vel-iltede sedimenter end i sedimenter med lavt iltindhold. Det centrale budskab i vores forskningsartikel er, at denne forskel kan henføres direkte til ormenes gravning i sedimenter (en proces kaldet bioturbation). Dette betyder for det første, at dyrene er direkte involveret i en ilt-regulerende cyklus, der tidligere er blevet overset. For det andet kan vi teste ideen direkte (på trods af de usikkerheder, der er forbundet med at se så langt tilbage i tiden) ved at kigge efter, om havvandets iltindhold falder i forbindelse med udbredelsen af bioturbation. Vores undersøgelser viser, at et sådan fald i havets iltindhold fandt sted samtidig med, at bioturbationen satte ind”.

Ref: http://www.nature.com/ngeo/journal/vaop/ncurrent/full/ngeo2213.html

Studiet er et samarbejde mellem: Fra Nordic Centre for Earth Evolution, Syddansk Universitet: R. A. Boyle, D. E. Canfield. Fra Laver Building, College of Life and Environmental Sciences, University of Exeter: T. M. Lenton. Fra Naturhistorisk Museum, Københavns Universitet: T. W. Dahl. Fra GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research Kiel, Tyskland: A. W. Dale. Fra Department of Earth Sciences, University College London, UK og Nanjing Institute of Geology and Palaeontology, Chinese Academy of Sciences, China: G. A. Shields-Zhou. Fra Department of Earth Sciences, University of Oxford, UK: M. D. Brasier.

Billede: Fossileret ormeaktivitet i 530 millioner år gammel sediment (foto: Martin Brasier, University of Oxford).

Læs også

Redaktionen afsluttet: 08.08.2014